Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Fangetransport. Danske soldater overdrog i over 260 tilfælde irakiske fanger til det irakiske politi og militær. Her kører en irakisk soldat væk med en fange efter en aktion i 2004 i det danske ansvarsområde.
Foto: Privatfoto

Fangetransport. Danske soldater overdrog i over 260 tilfælde irakiske fanger til det irakiske politi og militær. Her kører en irakisk soldat væk med en fange efter en aktion i 2004 i det danske ansvarsområde.

Danmark

Danske officerer udleverede 12 irakere trods risiko for dødsstraf

Et hidtil mørkelagt dokument viser, at den militære ledelse i Irak trods klare ordrer fortsatte med at udlevere fanger, da Irak indførte dødsstraf.

Danmark

Ordren fra Forsvarsministeriet til de danske styrker i Irak var ikke til at tage fejl af, da den blev sendt 8. maj 2004. Det nye irakiske styre var på vej til at indføre dødsstraf for også mindre forseelser som tyveri og røveri.

Derfor var der ingen tvivl: Danske soldater måtte ikke længere udlevere fanger til irakerne – det ville være et brud på menneskerettighederne.

»Forsvarsministeriet har meddelt, at danske styrker indtil videre ikke kan gennemføre tilbageholdelse af personer i Irak, indtil forhold omkring dødsstraf er afklaret«, stod der i ordren til den danske bataljon.

Alligevel valgte de danske officerer i Irak 12 gange at tilbageholde og udlevere irakere til landets myndigheder. Hvad der derefter skete med fangerne, ved det danske forsvar ikke.

Taskforce Irak

De nye oplysninger fremgår af et af de helt centrale dokumenter, som den nu nedlagte Irak- og Afghanistankommission skulle have behandlet, og som Politiken efter fire års aktindsigtsbegæringer nu har fået aktindsigt i.

Dokumentet er en gennemgang af de ting, som forsvarets egen såkaldte Taskforce Irak fandt frem, efter at VK-regeringen i 2010 under ledelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde sat gang i en undersøgelse. Ifølge Løkke skulle undersøgelsen sikre, at »vi får alt frem i den her sag«.

Taskforce Irak blev oprettet, efter at dagbladet Information havde bragt dokumenter fra Wikileaks, der viste, at danskerne havde taget flere fanger end hidtil oplyst, og at man kendte til risikoen for tortur hos det irakiske politi.

Arbejdet i Taskforce Irak blev indstillet, da S-R-SF-regeringen nedsatte Irak- og Afghanistankommissionen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen nu har lukket.

I den nye Løkke-regerings regeringsgrundlag begrundes lukningen med at »... forhold omkring danske soldaters tilbageholdelse af personer under den danske krigsdeltagelse i henholdsvis Irak og Afghanistan allerede er tilstrækkeligt belyst ...«.

Hidtil har det kun været kendt, at danskerne tog over 500 fanger, men ikke hvor mange der blev videregivet til det lokale politi og en uvis skæbne. Af det fem sider lange koncentrat af forsvarets egne undersøgelser fremgår det imidlertid, at af de godt 500 fanger blev mindst 260 udleveret til det irakiske politi i løbet af krigen.

Danskerne overdrog også cirka 55 fanger til britiske soldater, mens de sidste formentlig er blevet sat på fri fod.

Vi har formentlig overtrådt reglerne

Dokumenterne beskriver også, at danskerne ikke registrerede de udleverede fanger eller fik kvittering, når de afleverede fangerne. Det er enhver nations væbnede styrker ellers forpligtet til ifølge både Genèvekonventionerne og menneskerettighedskonventionerne, når landet – som Danmark og resten af koalitionen – optræder som besættelsesmagt.

Men end ikke fangernes navne blev noteret – ifølge dokumenterne kan forsvaret kun finde frem til 43 navne på fanger af samtlige over 500.

Vi må bare se i øjnene, at vi formentlig har overtrådt krigens regler

»Vi må bare se i øjnene, at vi formentlig har overtrådt krigens regler i forbindelse med tilbageholdelse og overdragelse af fanger«, siger ekspert i folkeret ved Københavns Universitet Anders Henriksen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det ser ud, som om vi har forbrudt os imod vores forpligtelser efter 4. Genèvekonvention. Vi har ikke gjort tilstrækkeligt for at forvisse os om, at de lokale myndigheder behandlede de tilbageholdte ordentligt, og vi har ikke ført et tilstrækkeligt tilsyn, der gjorde det muligt for os at vurdere, om det var tilfældet«, siger Anders Henriksen.

På tidspunktet for de danske tilfangetagelser stod det klart – også for de danske soldater – at det var en risikabel affære at havne i det lokale politis hænder. Politienhederne var ofte infiltreret eller ligefrem kontrolleret af lokale shiamuslimske militser.

Det var derfor klart, at især sunnimuslimske fanger risikerede mishandling, tortur eller i værste fald døden, længe før de så et rigtigt fængsel eller en dommer.

Venstre: Ingen ny undersøgelse

Anders Henriksen finder det »uheldigt«, at spørgsmålet om fangetilbageholdelse og fangeoverdragelse nu ikke bliver undersøgt tilbundsgående.

»Det handler ikke kun om at placere et ansvar. Det handler primært om, at man fra forsvarets side kan lære af de ting, der er sket, og at vi som befolkning kan have tiltro til, at forsvaret har lært af de fejl, man har begået«.

Forsvarsminister Carl Holst (V) er på ferie og kan ikke træffes, men ministeriet oplyser i en mail, at »regeringen har besluttet, at der ikke tages initiativ til at genoptage undersøgelser«. Ministeriet henviser også til, at »når forsvaret i dag f.eks. udarbejder direktiver i forbindelse med deltagelse i internationale missioner, bliver der trukket indgående på erfaringerne fra de sidste 10-15 år«.

At forsvaret har lært af sine erfaringer er også afgørende for Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

»Jeg mener egentlig, at det her er et område, som er undersøgt til bunds, og at man har lært af de erfaringer, man har gjort sig undervejs«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I 2010 ville VK-regeringen og Lars Løkke Rasmussen vende hver en sten og sikre, »at alt kom frem i denne sag«, men forholdene er ifølge Venstre anderledes i dag.

»Regeringen mener jo, at de forhold, som kommissionen skulle undersøge, allerede er blevet undersøgt«, siger Jakob Ellemann-Jensen

De nye oplysninger får endnu en gang Socialdemokraterne, Enhedslisten, SF og de radikale til at presse på for at få kommissionen genåbnet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce