Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Offentlighed. Oplysninger om Danmarks deltagelse og tilfangetagelser i Irak og Afghanistan skal naturligvis være offentligt tilgængelige, siger ekspert.
Foto: NIELS HOUGAARD (arkiv)

Offentlighed. Oplysninger om Danmarks deltagelse og tilfangetagelser i Irak og Afghanistan skal naturligvis være offentligt tilgængelige, siger ekspert.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jurist: »Forsvaret hemmeligholder dokumenter med løs hånd«

Forsvarets beskyttelse af Irak-oplysninger er uforsvarlig, siger mediejurist.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke nogen tvivl at spore hos Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Oplysninger om beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse og tilfangetagelser i Irak og Afghanistan skal naturligvis være offentligt tilgængelige - og det burde de have været fra starten af«, understreger han.

Onsdag kunne Politiken fortælle, hvordan danske officerer stik imod ordrer fra Forsvarsministeriet i 2004 udleverede 12 irakiske fanger på et tidspunkt, hvor styret i Irak var på vej til at indføre dødsstraf.

LÆS MERE:

De nye oplysninger stammer fra et centralt dokument fra Forsvarsministeriet, som den nu nedlagte Irak- og Afghanistankommission skulle have undersøgt, og som Politiken har fået aktindsigt i.

Vel at mærke efter fire års anmodninger.

Dokumenterne afslører videre, at over halvdelen af de 500 fanger, danskerne tog under krigen, blev udleveret til det irakiske politi - og at mange af udleveringerne i strid med både Genèvekonventionerne og menneskerettighedskonventionerne ikke blev registreret.

Skal rette sig efter offentlighedsloven

Sagens alvor og offentlige interesse er svær at komme uden om, og det er svært at se, hvordan Forsvaret kan forsvare beslutningen om at hemmeligholde oplysningerne så længe, mener Oluf Jørgensen.

»Det handler om begivenheder, som er mere end 10 år gamle, så det er meget, meget svært at se nogen saglige hensyn både ved den første anmodning i 2012 og den sidste i 2015. Operationerne er for længst overstået, så der er heller ingen operationelle sikkerhedshensyn, der overhovedet kan begrunde hemmeligholdelse«, fortæller han, men påpeger samtidig, at der findes eksempler på oplysninger, der kan være nødvendige at tilbageholde selv mange år efter en aktion.

Det kan for eksempel være navne på enkeltpersoner, der har deltaget, eller kilder, der har givet efterretninger til forsvaret.

Forsvaret har en klassificeringskultur, hvor man hemmeligholder dokumenter med løs hånd

UNDERSØGELSE:

Forsvaret har ret til at klassificere oplysninger, men skal stadig rette sig efter offentlighedsloven, når der bliver søgt aktindsigt i en sag. Her bliver det et tolkningsspørgsmål om, hvorvidt det kan forsvares at tilbageholde oplysninger eller ej.

Og her er forsvaret altså gået for vidt ifølge Oluf Jørgensen.

»Forsvaret kan godt klassificere oplysninger, men når man får en anmodning om aktindsigt, skal den behandles ud fra offentlighedslovens regler. Og her har Forsvaret fortolket loven på en meget restriktiv måde og tilbageholdt nogle oplysninger, som jeg med saglige briller ikke kan se nogen reel grund til at tilbageholde«, lyder vurderingen.

»Forsvaret har udviklet en klassificeringskultur«

Forsvaret har før mødt kritik for deres manglende gennemsigtighed, og Oluf Jørgensen er heller ikke overrasket over, at det har været svært at få fat i oplysninger om fangeudleveringerne i Irak.

Han kalder det tværtimod meget sigende om et dansk forsvar, der har en tendens til for ofte at tilbageholde oplysninger fra offentligheden.

MAGASINET

»Forløbet vidner om, at Forsvaret har en klassificeringskultur, hvor man hemmeligholder dokumenter med løs hånd. Det er en lang tradition ved det danske forsvar, og det er den her sag et fint eksempel på«, forklarer han og fortsætter:

»Det er umuligt at få en kvalificeret offentlig debat og en demokratisk kontrol, hvis ikke der er åbenhed omkring, hvilke grundlag man går i krig på, og hvilke konsekvenser det har. Og det har manglet i alt for lang tid.«

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden