Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Speciel. Det er i stigende grad børn med 'special needs', som danske forældre får mulighed for at adoptere.

Speciel. Det er i stigende grad børn med 'special needs', som danske forældre får mulighed for at adoptere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udvikling: Flere adoptivbørn har særlige behov

En større og større del af de udenlandske adoptivbørn har 'særlige behov'.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens det samlede antal af udenlandske børn, der adopteres fra udlandet til danske forældre, falder, stiger andelen af børn med special needs.

Det er en betegnelse, der blandt andet dækker over lidelser som sammenvoksede tæer, større eller mindre hjertefejl, hiv, læbe-gane-spalte, og at barnet er født for tidligt.

I 2006 søgte blot 14 procent af de danske kommende adoptivforældre om en såkaldt udvidet godkendelse, som kræves, før man kan adoptere børn med særlige behov. I 2013 var det steget til 34 procent, viser tal fra Adoptionsnævnet.

Billedet bekræftes af adoptionsbureauet DanAdopt, der sammen med AC Børnehjælp formidler alle adoptioner af udenlandske børn til danske adoptivforældre.

»Det er en helt klar tendens, at der kommer flere børn med special needs. Det er de børn, der mangler forældre, og de børn, vi søger forældre til, så derfor er der også flere ansøgere til børn med særlige behov. Det er simpelthen et vilkår«, siger Marianne Wung-Sung, der er direktør hos DanAdopt.

Når andelen af børn med special needs har været støt stigende de seneste år, skyldes det først og fremmest, at afgiverlandene bortadopterer de fleste raske børn inden for landenes egne grænser. Den praksis er et af principperne i den såkaldte Haagerkonvention, som adoptionsbureauerne både herhjemme og i udlandet i vid udstrækning arbejder efter.

»Det betyder, at vi udelukkende får tilbudt børn, som man ikke har kunnet finde en familie til i deres fødeland. Og det er klart de børn med de største udfordringer, som er sværest at finde en familie til i hjemlandet«, siger Marianne Wung-Sung.

Manglende oplysning

Overordnet set er antallet af udenlandske adoptivbørn i Danmark faldende. Mens der for ti år siden kom over 500 børn fra udlandet til danske forældre, lå tallet sidste år på blot 176.

Dermed er efterspørgslen – som i samme periode ikke er blevet mindre – efter adoptivbørn langt større end udbuddet, og det er derfor i stigende grad børn med special needs, som danske forældre får mulighed for at adoptere.

Trods den kendsgerning er danske adoptanter generelt mindre villige til at adoptere børn med særlige behov end adoptanter i landene omkring os, lyder det fra DanAdopt.

»Det er sværere for os i Danmark at finde forældre til børn med særlige behov, end det er i mange af de andre lande, vi sammenligner os med. For eksempel er sydeuropæerne generelt noget mere rummelige«, siger Mariann Wung-Sung.

Men det er ikke et spørgsmål om rummelighed, mener Michael Paaske, næstformand i organisationen Adoption og Samfund.

»Det er snarere et udtryk for, at der mangler oplysning på området. Hvis forældrene ved, hvad de kan forvente, og ved, at der er hjælp at hente, hvis problemerne opstår, så tror jeg billedet ville se anderledes ud. Jeg tror, danske forældre er sundt skeptiske over for, hvad de siger ja til«, siger Michael Paaske.

Han mener, det er positivt, at flere forældre bestemmer sig for at ville adoptere børn med special needs, men udtrykker samtidig bekymring for, at adoptionsbureauerne som selvstændige aktører udviser interesse for flere adoptioner af børn med special needs.

»Det er fint, når nogle mener, de kan håndtere et barn, som har nogle særlige behov, men det skal ske på et oplyst grundlag, og ikke fordi de føler sig presset til det, eller føler, at de bør sige ja, fordi ventetiden er for lang på et barn uden særlige behov«, siger Michael Paaske.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden