Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Statsborgerskab. Dansk Folkepartis annonce fra 2013 offentliggjorde navnene på næsten 700 personer, som netop havde fået tildelt dansk statsborgerskab.
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

Statsborgerskab. Dansk Folkepartis annonce fra 2013 offentliggjorde navnene på næsten 700 personer, som netop havde fået tildelt dansk statsborgerskab.

Danmark

Advokat: DF skal dømmes for injurier og krænkelser

15 danskere indleder i dag retssag mod Dansk Folkeparti efter kontroversiel annonce i 2013 om dansk statsborgerskab.

Danmark

Dansk Folkeparti står over for en ny sag om krænkende ytringer.

En håndfuld nyslåede danske statsborgere vil have rettens ord for, at Dansk Folkeparti krænkede deres værdighed og personlige omdømme, da partiet i store helsidesannoncer beskrev dem som en mulig risiko for Danmarks sikkerhed.

LÆS OM ANNONCEN

Ifølge de 15 danske statsborgeres advokat, Poul Hauch Fenger, har partiet i den nye sag ikke kun overtrådt straffelovens paragraffer om ærekrænkelser, men også den europæiske menneskerettighedskonventions bestemmelser om respekt for privatliv og ytringsfrihed under ansvar.

Dansk Folkeparti indrykkede i maj 2013 en annonce i nogle dagblade, hvor partiet offentliggjorde fulde navn og hjemby på de næsten 700 personer, som netop havde fået tildelt statsborgerskab.

Det skete under en rød overskrift, som lød: ’Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed. Nu bliver han dansker ...’.

PET's søgelys

Annoncen henviste til, at én person blandt de oplistede navne på et tidspunkt havde været i PET’s søgelys.

Navne og hjembyer på de nye borgerskaber er lagt frem på Folketingets hjemmeside, og ifølge DF var hensigten at skabe debat om tildelingen af statsborgerskab. Men her gik partiet for langt, siger Poul Hauch Fenger.

»Selv om politikere har udvidet ytringsfrihed, har de også et hensyn at tage til almindelige menneskers værdighed og integritet. I et civiliseret samfund kan man ikke have en situation, hvor man offentligt kan gå og kalde hinanden for terrorist og lignende i debattens navn«, siger han.

Det er kun få dage siden, at DF’s Mogens Camre blev dømt for overtrædelse af racismeparagraffen i en sag, hvor politikeren påberåbte sig udvidet ytringsfrihed.

Jason Lorje er blandt de 15 sagsøgere, som skal vidne, når sagen i dag bliver indledt i Byretten i København. Han er dyrlæge og oprindelig fra Sydafrika og hørte om annoncen i bilradioen undervejs til sit arbejde i 2013.

»Det løb mig koldt ned ad ryggen, for jeg vil under ingen omstændigheder sættes i forbindelse med terror, og jeg forstår ikke, at man på den måde udstiller folk, som har gjort alt, hvad de kan og skal, for at blive statsborgere«.

Jeg vil under ingen omstændigheder sættes i forbindelse med terror

Jason Lorje købte en avis og kiggede annoncen igennem.

»Jeg var så skuffet og ked af det, at jeg slet ikke kunne koncentrere mig om arbejdet. Når man sætter navnelisten ind i en bestemt ramme, bliver det pludselig dubiøst, at jeg står på en liste, som DF mener rummer en mulig terrorist«.

Jason Lorje startede en facebookgruppe, som endte med at stå bag et gruppesøgsmål mod DF.

Kritik af DF

Zhanna Tairova forsker i havbiologi på Aarhus Universitet og er også med i søgsmålet. »Jeg blev meget overrasket på en negativ måde. Jeg fik opringninger fra journalister, som ville tale med mig. Jeg var faktisk glad for, at jeg var blevet dansk statsborger, men efter et par kopper kaffe blev jeg nervøs for konsekvenserne af annoncen«, siger hun.

Ligesom Jason Lorje rejser hun og deltager i internationale konferencer og møder.

Hvis mit navn på nettet er sat i forbindelse med en terrorist, kan det godt påvirke mine muligheder

»Jeg er international forsker, og det vil jeg gerne kunne fortsætte med, men hvis mit navn på nettet er sat i forbindelse med en terrorist, kan det godt påvirke mine muligheder. Man skal tænke sig om, før man bruger andre folks liv og navne i sin egen sag og kalder dem en potentiel fare for Danmark«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DF blev hårdt kritiseret efter lanceringen, og blandt andet V og S lagde afstand til fremgangsmåden.

Men juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen angreb sagsanlægget.

»Hvis man ikke kan sige det, DF siger, kan man så overhovedet have nogen debat om det? Er det dansk demokrati«, spurgte han.

Advokat Poul Hauch Fenger påpeger, at der er indbygget et hensyn i ytringsfriheden, hvis en politiker taler om privatpersoner.

»Hvis ytringen blev sagt om en anden politiker, var der tale om en anden sag, for en politiker skal kunne tåle mere end en privatperson«, siger han.

Sagsøgerne vil have en godtgørelse på 10.000 kroner og kræver, at DF sørger for, at annoncen bliver fjernet fra nettet. Søren Espersen (DF) skal vidne i sagen mandag.

Partiet har ikke ønsket at indgå forlig i sagen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce