Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
LARS HANSEN
Foto: LARS HANSEN

INTEGRATION. Der bruges for meget på indvandrerne, mener flertal på et tidspunkt, hvor der skæres i de offentlige kerneydelser. Økonomiekspert ser mulighed for store besparelser, hvis flere indvandrere får et arbejde.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Omkostningerne ved manglende integration er et af de helt store tal i dansk økonomi«

Et flertal mener, at der bruges for mange penge på flygtninge og indvandrere. De tal er da også meget store.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens migranttilstrømningen til Europa slår alle rekorder, stiger bekymringen for omkostningerne ved at tage sig af de mange mennesker, der søger mod især de rigere lande i nord og vest.

En meningsmåling, som mediet Mandag Morgen offentliggør, viser, at 52,5 procent af vælgerne finder, at der bruges for mange penge på flygtninge og indvandrere. Tilsvarende målinger i andre EU-lande giver lignende resultater.

Ifølge en undersøgelse fra Rockwoolfonden var omkostningerne ved ikke-vestlige indvandrere sdiste år på 16,6 milliarder kroner.

Det årlige underskud ser ud til at fortsætte i en generations tid, viser en undersøgelse fra Rockwoolfonden: I 2050 ventes det at ligge på 6 milliarder kroner, men vel at mærke på et tidspunkt, hvor der på grund af befolkningssammensætningen med flere ældre kan være færre, der skal forsørge flere.

De 16,6 milliarder er mange penge i en situation, hvor regeringen blandt andet vil skære 8,7 milliarder på uddannelser af de danske unge og fjerne bevillinger til fødegangene på sygehusene.

Der er et uløseligt dilemma mellem den måde, vi har indrettet velfærdssamfundet på og så de mere eller mindre åbne grænser.

»Det er klart, at det koster noget«

Forskningschef og tidligere vismand Jan Rose Skaksen ser omkostningerne ved indvandrere og flygtninge fra ikke-vestlige lande som et af de store, afgørende elementer i husholdningsbudgettet for familien Danmark.

Det skyldes de problemer, der har været, når det gælder om at få ikke-vestlige tilflyttere ind på arbejdsmarkedet, så de kan bidrage til statsfinanserne frem for at være på offentlig forsørgelse.

»Omkostningerne ved manglende integration er et af de helt store tal i dansk økonomi. Det er klart, at det koster noget. Det er i samme liga som efterlønsreformen, der virkelig bidrog til holdbarheden i dansk økonomi. Det her er i samme størrelsesorden«, siger Skaksen.

Reformen fra 2011 forlængede arbejdstiden for borgerne, der først kan gå på efterløn som 64-årige mod de 60,5 år, der gjaldt før.

Den årlige besparelse, politikerne hentede på efterlønsreformen, svarer nogenlunde til et års udgifter til dårlig integration - en omstændighed, der illustrerer omfanget af den samfundsmæssige udfordring, det giver, når så mange med ikke-vestlig baggrund står uden for arbejdsmarkedet.

Flere indvandrere er kommet i arbejde

I regnestykket fra Rockwoolfonden er der taget højde for, at beskæftigelsesgraden blandt mennesker med ikke-vestlig baggrund er vokset de senere år. Der er simpelt hen flere, der i dag har fundet sig et job på arbejdsmarkedet og dermed bliver skatteydere.

»Forskellen var, at de i forhold til danskerne lå 40 procent lavere. Nu er forskellen i beskæftigelse nede på 25 procent. På den måde er der sket en hel del«, siger Jan Rose Skaksen.

Fremgangen er sket i de gode år frem til finanskrisen. Økonomien blomstrede og arbejdsgiverne hyrede alle dem, de kunne.

Men da krisen ramte kunne man tro, at dem med den svageste tilknytning - blandt dem mennesker med ikke-vestlig baggrund - til arbejdsmarkedet ville miste deres jobs.

»Det er faktisk ikke sket. De fik deres beskæftigelsesgrad op, da det gik rigtigt godt. Og den har stort set holdt«, konstaterer forskningschefen.

Et uddannelsesmæssigt gab

Mens vestlige indvandrere ofte kommer med en uddannelse og dermed hurtigt bliver en god forretning, er der mange ikke-vestlige indvandrere, som kommer som flygtninge og dermed ikke nødvendigvis er arbejdsmarkedsparate.

»Nogle vestlige indvandrere kommer her, fordi de kan få et arbejde, hvorimod mange ikke-vestlige kommer af andre årsager og med en hel anden bagage«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alligevel ligger der en stor besparelse for statens finanser, hvis de kan komme ud på arbejdsmarkedet. Især hvis de kommer med en videregående uddannelse som for eksempel læge eller ingeniør.

»Kunne vi blive bedre til det, ville de i højere grad bidrage. Men mange af deres lange, videregående uddannelser bliver ikke brugt. Og det er uklart hvorfor. En mulighed er, at de ikke er gode nok. En anden er, at vi måske er lidt konservative i forhold til at acceptere uddannelser fra andre steder«.

Velfærden kolliderer med den åbne grænse

Ifølge Mandag Morgen er danskernes skepsis over for udgifter, der er forbudnet med indvandringen, højere end den har været i tyve år.

Og det undrer ikke professor emeritus Uffe Østergaard fra CBS. Han finder det nemlig umuligt at have et velfærdssamfund, hvor alle borgere har lige rettigheder, samtidig med at grænserne er åbne.

»Der er et uløseligt dilemma mellem den måde, vi har indrettet velfærdssamfundet på og så de mere eller mindre åbne grænser«, siger han ifølge mediet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden