0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Netmedier bryder regler om navneforbud i straffesager

På blandt andet Wikipedia, Twitter og politiken.dk kan man finde navnene på folk, der er beskyttet af navneforbud. Nettet udfordrer regler, som skal beskytte privatpersoner, siger mediejurist.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg (arkiv)
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

Hæfter. »Indtil videre er det formentlig sådan, at det er brugerne på sociale medier, som selv hæfter for ulovlige ytringer. « Vibeke Borberg, forskningschef i medieret

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For nogle år siden blev en ung mand anholdt og sigtet i en alvorlig terrorsag. Han blev dog hurtigt løsladt, fordi der ikke var bevis for, at han kendte til terrorplanerne.

Den unge mand blev senere indkaldt som vidne i sagen, hvor andre var tiltalt for at have planlagt et terrorangreb. Hans forsvarsadvokat argumenterede i den forbindelse for, at det ville være skadeligt for hans klients fremtid, hvis hans navn blev offentliggjort i forbindelse med en alvorlig terrorsag. Dommerne var enige og nedlagde navneforbud.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce