Besparelser. Flere af Københavns Kommunes besparelser på børneområdet går ikke ud over det pædagogiske, mener Klaus Mygind, borne- og ungdomsordfører for SF i København. Arkivfoto.
Foto: LEHMANN MARTIN

Besparelser. Flere af Københavns Kommunes besparelser på børneområdet går ikke ud over det pædagogiske, mener Klaus Mygind, borne- og ungdomsordfører for SF i København. Arkivfoto.

Danmark

SF: Man kan godt spare uden at lave pædagogiske forringelser

»Vores børn er den bedste aktie«, lød det fra SF under valgkampen. Nu har partiet stemt for børnebesparelser i København.

Danmark

Kun Enhedslisten stod uden for det budgetforlig, som Københavns Kommunes borgerrepræsentation præsenterede fredag eftermiddag. Et budgetforlig som blandt andet skærer på børne- og ungdomsområdet.

Alligevel understregede sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen fra SF under præsentationen af budgetaftalen, at »SF har sikret flere hænder i vuggestuer og på skoler«.

Vi har spurgt SF's børne- og ungdomsordfører Klaus Mygind, hvorfor SF har lagt stemmer til forringelser på børneområdet, men selv kalder det et løft.

BUDGETFORLIG

Københavns Kommune sparer fra 2017 20 millioner på større klassekvotienter, 20 millioner på tosprogsundervisning, 10 millioner på profilskoler og 14 millioner på specialskoler. Det giver tilsammen omkring 60 millioner besparelser om året fra 2017. Samtidig tilfører I 35 millioner kroner om året i 2016 og 2017, men ingen penge i 2018 og 2019. Det betyder overordnet, at der er tale om besparelser på skoleområdet. Hvorfor kalder I det så forbedringer?

Vi har klart signaleret, at vi syntes, man skulle have lavet en centrum-venstre-budgetaftale

»Når du samler de der beløb, er det helt klart, at en række af de ændringer, som giver besparelser eller giver en billigere drift, ikke er pædagogiske forringelser. Det er derimod ændringer, som gør, at vi kan gøre tingene bedre«, siger Klaus Mygind.

Københavns Lærerforening siger direkte, at der kommer færre lærere som følge af disse besparelser. Det går vel ud over undervisningen?

»Det kommer an på, hvordan de lærere bliver brugt, og derfor er der hele tiden en vurdering af, at når vi for eksempel i stedet for to tosporsskoler har en firsporsskole, hvor man kan have en mere effektiv drift, så er det klart, at overordnet set vil der være færre ansat, men det er ikke det samme som at sige, at der vil være dårligere undervisning ude i klasserne. Det, der er pointen med de 35 millioner, vi har givet i 2016 og 2017, går direkte ud i klasseværelset. Vores bud under forhandlingerne var 75 millioner kroner for at forbedre vilkårene og skabe bedre undervisning. Nu er vi havnet på det halve«.

Vil kæmpe for flere penge til skolerne efter 2017

»Vores budgetaftaler ruller jo fremad hele tiden, så når vi skal forhandle budget i 2017, har vi samme ønske om - hvis ellers regeringen for at opretholde driften - at flytte penge over på skoleområdet«.

Så der kommer flere penge til skoleområdet i 2018 og 2019?

Vores børn er den bedste aktie

»Det vil vi jo forhandle år for år fremadrettet, så når vi skal lave budgetaftalen næste år, vil vi rejse det samme krav om, at der er brug for flere hænder«.

Hvorfor har I set jer nødsaget til at spare på folkeskoleområdet ved blandt andet at skære tosprogsundervisning, specialskoler og ved at lave højere klassekvotienter?

»Angående de højere klassekvotienter har vi ikke lavet en decideret besparelse på det. Det, der sker, når vi renoverer skolerne og gør dem større, er, at vi derved giver skolerne bedre mulighed for at have en klassekvotient, der svarer til 24 elever i klasserne. Så når vi investerer så meget i bedre skolebygninger, så investerer vi også, så vi får bedre og mere effektiv drift med en højere klassekvotient«.

20 millioner mindre til tosprogsundervisning om året

Fra 2017 sparer I 20 millioner kroner på tosprogsundervisning. Det kritiserer Københavns Lærerforening, fordi det især er tosprogede elever, man har udfordringer med. Hvorfor spare på tosprogsundervisningen?

»Vi prøver at lave en bedre tildelingsmodel til støtteundervisning, og vi bruger - som jeg husker det - 200 millioner kroner på det område, hvor vi nu effektiviserer. Det gør vi, fordi vi i forhold til de penge, vi bruger på det her område, kan vi ikke rigtig se resultater. Så det hænger sammen med et arbejde om at lave undervisningen bedre«.

DATAVIZ

Men vil du afvise, at der er skåret kraftigt ned på tosprogsundervisningen?

»Jeg vil sige, at der er skåret noget ned, for procentmæssigt er det ikke en særligt stor besparelse«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bedre normering i vuggestuerne, men kortere åbningstid

I har stillet forslag om bedre normering i vuggestuer, og det er I også kommet igennem med. Men samtidig sparer Københavns Kommune 10 millioner på kortere åbningstid i 2016 og 15 millioner om året 2017-2019. Der har været en del kritik af, at de danske daginstitutioner har for korte åbningstider til nutidens travle forældre. Hvorfor skære på lige præcis det?

»Fordi vi har jo også statistik på, hvordan institutionerne bliver brugt, og der er det et valg, at vi har sagt, at vi skal have en stærk opnormering af vuggestuerne, fordi det er der, vi kan se, at den forebyggende indsats er klart stærkest. Vi har også lavet en weekenddaginstitution, og der har vi også set, at behovet har været mindre end den kapacitet, vi lavede, og derfor har vi også kunnet spare nogle penge dér«.

Jeg vil sige, at der er skåret noget ned, for procentmæssigt er det ikke en særligt stor besparelse

Så det er en nødvendig priotering, at daginstitutioner må have kortere åbningstid, for at I kan prioritere på andre områder?

»Det er klart, at det er et valg, at vi gerne vil lave højere normeringer i vuggestuen, og så kan vi have en kortere åbningstid, som man kan prioritere i den enkelte klynge. Og det mener vi er en rigtig prioritering. Og i hele billedet skal der tages højde for, at der bliver foretaget rigtig mange anlægsinvesteringer på daginstitutioner og skoler i København«.

Ville hellere have lavet centrum-venstre-forlig

Et andet sted, I har valgt at prioritere i budgetforliget er ved at give afgiftslettelser til erhvervslivet. Hvorfor skære på børn, men tilgengæld give afgiftslettelser til erhvervslivet? Det lyder ikke som SF-politik.

»Vi har også været kritiske over for afgiftslettelserne. Nogle af lettelserne - byggesagsomkostninger - kommer bredt til gavn, men det er klart, at det har været det, kampen har stået om. Det er klart, at hvis vi var gået ud af forhandlingerne, havde billedet sandsynligvis været væsentligt større. Derfor synes vi, at Enhedslisten skulle blive i de forhandlinger, for så havde vi stået stærkere på børneområdet«.

Så afgiftslettelser til erhvervslivet er ikke vokset i jeres baghave?

»På ingen måde, og vi har klart signaleret, at vi syntes, man skulle have lavet en centrum-venstre-budgetaftale«.

København bruger milliarder på bygning af skoler og daginstitutioner

»Vores børn er den bedste aktie«, stod der blandt andet på SF's valgplakater under folketingsvalgkampen. Er det at investere i den bedste aktie, hvis man skærer på børnene?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er det ikke, men derfor er det også meget, meget vigtigt for mig at sige, at vi kæmper for at få flere ressourcer til børneområdet. Men samtidig er vi også hele tiden opmærksomme på, at vi skal bruge vores ressourcer bedre, og derfor er der også plads til at lave effektiviseringer på børneområdet, og så bruge de penge, vi tilfører, der, hvor det er allervigtigst. Det er blandt andet på en tidlig indsats i vuggestuen og at få folkeskolereformen gennemført«.

FØR VALGET

»Budgetaftalen skal også ses i forhold til, at vi i København ligger højt på vores drift af skoler, hvis man sammenligner med andre kommuner. Derfor har vi en ambition om at drive vores skoler mere effektivt, og det er også nødvendigt, når vi skal bygge så meget, som vi gør. Der ligger for 1,7 milliarder investeringer på skoleområdet i det her forlig, når man tager bygge- og anlæg af skoler med, og så er det svært at sige, at det er besparelser på børne- og ungdomsområdet. København er presset, fordi vi får flere og flere børn og samtidig skal sikre daginstitutions- og skolepladser. Derfor har vi nogle rigtig store investeringer, vi skal bruge penge på«, siger Klaus Mygind.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce