Skoleelever, fodboldbørn og socialt udsatte må betale i København

Folkeskoler, daginstitutioner, foreningsliv og sociale tilbud må betale for de initiativer, som forligspartierne i Københavns Borgerrepræsentation fredag eftermiddag præsenterede i kommunens budgetforlig. Et forlig, som kun Enhedslisten står uden for.

Budgetforliget, der løber frem til 2019, skærer for eksempel 24 millioner kroner på skoleområdet i 2016 og omkring 60 millioner kroner om året fra 2017 til 2019, mens der bliver tilført 35 millioner kroner om året i 2016 og 2017 til læreruddannede vikarer, men ingen penge i 2018 og 2019.

På daginstitutionsområdet bliver der sparet 45 millioner kroner i 2016 og 55 millioner om året fra 2017 og frem. Her bliver der tilført 45 millioner kroner i 2016 og 35 millioner om året i 2017-2019.

Samtidig stiger brugerbetalingen på leje af for eksempel fodboldbaner og musiklokaler, mens en række tilbud til socialt udsatte bliver lukket som følge af udløbne bevillinger.

FRYGT

I foreningslivet har der tidligere været bekymring for, at der ikke ville blive afsat grunde til kultur- og fritidsaktiviteter i Københavns store nybyggerkvarter i Nordhavn. Det honorerer kommunen dog nu ved at afsætte 100 millioner kroner til grundkøb i 2016.

Københavns Lærerforening: »En sort plet«

I Københavns Lærerforening (KLF) er man glad for de i alt 70 millioner, der bliver tilført skolerne i 2016 og 2017 til læreruddannede vikarer. Men, tilføjer formand Jan Trojaborg:

»Vi må bare konstatere, at der altså er skåret andre steder, som gør ondt, og derfor er vi ikke enige med budgetpartierne, som siger, at det her virkelig er en indsats for børnene og skolen, for det er det ikke«, siger han og kalder besparelserne for »en sort plet«, der vil komme til at betyde færre lærere.

Det er især de tosprogede elever, der må holde for i besparelserne, og det beklager Jan Trojaborg:

»Det, vi synes, er det værste, er, at man underprioriterer området med de tosprogede elever. Der er en hel del tosprogede elever, som ikke klarer sig særligt godt, specielt drengene, og derfor er det beklageligt, at lige præcis det område, er blevet skåret ned«, siger den københavnske lærerformand.

»Superglad« overborgmester

Det var ellers en »superglad« overborgmester, der fredag klokken halv to kunne præsentere Københavns Kommunes budgetforlig under overskriften 'Børnene er Københavns fremtid'.

»Jeg er superglad for, at vi her i København kan stå sammen om at prioritere børnene. Børnene er vores fremtid, og vi skylder dem at give de bedste muligheder«, udtalte overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse fredag.

Også SF og de radikale roser i pressemeddelelsen aftalen, som begge partier mener vil tilføre flere lærere og pædagoger.

Det lignede da også en ren velfærdspakke, der kom fra den københavnske borgerrepræsentation midt i en ellers svær tid for kommunerne. De københavnske politikere kunne for eksempel fortælle, at der var sat 35 millioner kroner af til skolerne i 2016 og 2017 og 114 millioner kroner af til en ny skøjtehal.

BUDGETFORLIG

Da forligspartierne fremlagde budgetforliget fredag eftermiddag, var det dog ikke muligt at få indblik i, hvor pengene til de mange initiativer bliver hentet. Først ud på aftenen, næsten syv timer senere, lykkedes det Politiken at få indblik i det fulde regnestykke.

Enhedslisten: Forligspartierne fortæller ikke hele sandheden

Enhedslisten står som det eneste parti uden for budgetforliget, fordi partiet efter eget udsagn blev smidt ud af forhandlingerne efter 14 dage, da man ikke ville acceptere de gebyrlettelser til erhvervslivet, som endte med at blive en del af forliget.

Det var budgetordfører og gruppeformand Rikke Lauritzen, der førte forhandlingerne for Enhedslisten, og hun kritiserer især, at forligspartierne ved fremlæggelsen af budgetforliget fredag kaldte det et løft på børneområdet.

»Det er lidt frækt at gå ud og sige, at man har lavet et løft på børneområdet, når det, man kan se, er, at det i bedste fald går nogenlunde i nul, mens man på nogle områder - på skolerne for eksempel - kommer til at skulle spare penge om nogle år«, siger hun med henvisning til, at besparelserne på skoleområdet især vil ramme fra 2018, hvor tilførslen på 35 millioner kroner om året stopper.

HJEMLØSE

Budgetforliget tilfører millioner til udsatte børn, til bedre normeringer på plejehjem, til hjemløse, til supercykelstier, til idrætsfaciliteter og til havnebade. Det lyder jo nærmest, som var det taget ud af Enhedslistens partiprogram.

»Ja, men vi var da også med så langt, og meget af det er noget, vi har været med til at kæmpe for«, siger Rikke Lauritzen og fortsætter:

»På den måde er der sådan set ikke noget, vi ikke kan leve med, bortset fra gebyrlettelserne til erhvervslivet. Og det kunne vi måske have kunnet leve med i en situation, hvor vi havde undgået besparelser i det hele taget, men når der kommer færre pædagoger i daginstitutionerne og færre lærere i skolerne, synes vi, det er en forkert politisk prioritering«.

Socialdemokraterne: Vi siger det, præcis som det er

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra overborgmester Frank Jensen, men hans partifælle, Jonas Bjørn Jensen, børne- og ungdomsordfører for Socialdemokraterne, afviser, at forligspartierne skulle male et skønmaleri i deres fremstilling af skoleområdet.

»Jeg synes, vi siger det, præcis som det er. Det er klart, at det vil altid være det parti, der står uden for budgetforligets rolle at kritisere det budgetforlig, der nu engang er. Ligesom det er Københavns Lærerforenings rolle at kæmpe for flere penge til skoleområdet«.

Som Københavns Lærerforening udlægger det, kommer der til at forsvinde lærerhænder efter 2017, hvor bevillingerne på 35 millioner om året stopper. Frank Jensen siger, at han er superglad for, at Københavns Kommune prioriterer børnene. Prioriterer man børnene, hvis man sparer på skole- og daginstitutionsområdet?

»Jeg er superoptaget af, hvad der sker nu, og hvad der sker næste år, og jeg synes, det er fint, at man også har kunnet finde penge til, hvad der sker i 2017. Hvad der sker derudover er jo svært at sidde og spå om nu, og derfor vil jeg ikke allerede nu gå ind i og sige, hvad der sker i 2018 og 2019. Der skal laves to budgetforlig inden 2018, så der kan nå at ske virkelig mange ting«, siger Jonas Bjørn.

Venstre: Uden afgiftslettelser til erhverv, ingen velfærd

Han medgiver dog, at kommunen har set sig nødsaget til at spare på børne- og ungdomsområdet. Men det er nødvendige besparelser i en svær tid, siger han.

Det er børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) enig i. Hun beklager besparelserne for børne- og skoleområdet, for »der har ikke været noget, der har været sjovt at skulle fjerne, men det her har været et af de steder, hvor det har gjort mindst ondt«, siger hun.

Til gengæld har forligspartierne fundet penge til afgiftslettelser til erhvervslivet. Hvorfor give afgiftslettelser til erhvervslivet, men skære på børneområdet?

»Fordi der er nogen, der skal betale for den velfærd, vi gerne vil have, og hvis vi jager erhvervslivet ud af København, ender vi med at have en by, hvor vi har en masse rigtig fine og gode skoler og daginstitutioner, men hvor der ikke er nogen til at være med til at betale for velfærden. Vi har i al, al for mange år været med til at skræmme erhvervslivet væk, blandt andet ved at have for høje afgifter«, siger Pia Allerslev.

SF: Mange af besparelserne går ikke ud over undervisningen

Også SF anerkender, at der er fundet mange penge på skoleområdet, men børne- og ungdomsordfører Klaus Mygind understreger, at mange af besparelserne ikke vil gå ud over undervisningen.

DATAVIZ

»Det er helt klart, at en række af de ændringer, som giver besparelser eller giver en billigere drift, ikke er pædagogiske forringelser. Det er derimod ændringer, som gør, at vi kan gøre tingene bedre«.

Københavns Lærerforening siger direkte, at der kommer færre lærere som følge af disse besparelser. Det går vel ud over undervisningen?

»Det kommer an på, hvordan de lærere bliver brugt, og derfor er der hele tiden en vurdering af, at når vi for eksempel i stedet for to tosporsskoler har en firsporsskole, hvor man kan have en mere effektiv drift, så er det klart, at overordnet set vil der være færre ansat, men det er ikke det samme som at sige, at der vil være dårligere undervisning ude i klasserne«.

Københavns Lærerforening siger direkte, at der kommer færre lærere som følge af disse besparelser. Det går vel ud over undervisningen?

»Det kommer an på, hvordan de lærere bliver brugt, og derfor er der hele tiden en vurdering af, at når vi for eksempel i stedet for to tosporsskoler har en firsporsskole, hvor man kan have en mere effektiv drift, så er det klart, at overordnet set vil der være færre ansat, men det er ikke det samme som at sige, at der vil være dårligere undervisning ude i klasserne«.

Penge til cykelstier, ældre og nye daginstitutioner

De københavnske forligspartier afsætter i 2016 bl.a. 56 millioner til cykelstier, 6,2 millioner til bedre normering på plejehjem, 15 millioner til nedsættelse af byggesagsgebyret, mens man vil etablere 19 nye daginstitutionsgrupper, hver bestående af enten 12 vuggestuebørn eller 22 børnehavebørn, og fortsætte totalrenoveringen af kommunens skoler, så der bliver plads til det stigende antal børn.

------

Rettelse: I en tidligere version stod der ved en fejl, at der er 19 daginstitutioner, der skal etableres. Det er 19 daginstitutionsgrupper.