Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Historikere: Åbn kongelige arkiver

Adgangen til de kongelige arkiver er for restriktiv, mener flere historikere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens adgangen til arkiver i Danmark er blevet lempet gennem de senere år, er der ikke sket meget med adgangen til de kongelige arkiver.

Her får historikerne nej, hvis de ønsker adgang til kong Christian X’s private arkiver.

Selv om kong Christian X havde stor indflydelse på dansk udenrigspolitik, Danmarks rolle under Første Verdenskrig og i 1920 afsatte den danske regering.

»Jeg har bedt om adgang til Christian X’ arkiv og fået afslag, selv om hans rolle er af betydelig interesse«, siger lektor ved Københavns Universitet Carsten Due-Nielsen.

LÆS OGSÅ

Kongelige arkiver opfattes som private
Normalt er der adgang til offentlige arkiver efter 20 år, medmindre det er personfølsomme oplysninger, så er der først adgang efter 75 år, oplyser Rigsarkivet.

Men for private arkiver gælder andre regler. Hvis Rigsarkivet ønsker at bevare et privat arkiv, respekteres den periode, som giveren ønsker det lukket.

»Jeg har bedt om adgang til Christian X’ arkiv og fået afslag, selv om hans rolle er af betydelig interesse«



Og de kongelige arkiver i Rigsarkivet opfattes som private arkiver. For dem gælder der særlige regler.

Perioden frem til og med Frederik VI, altså frem til 1839, er der stort set fri adgang til.

Dronningen skal spørges om lov
For perioden derefter og frem til kong Christian IX’s tiltrædelse i 1863 kan rigsarkivaren give forskerne adgang uden at spørge dronningen.

Men fra Christian IX’s tiltræden skal dronningen godkende en indstilling fra rigsarkivaren om at give en forsker adgang.

»Og Christian X’s arkiver bliver der ikke givet adgang til. Det er vores erfaring, og derfor siger vi nej til forskerne uden at forelægge det for dronningen. Der er, så vidt jeg ved, kun en historiker, der har fået adgang til Christian X’s arkiver. Derfor forelægger vi ikke ansøgninger for tiden efter 1912 (Christian X’ tiltrædelse, red)«, siger Poul Olsen.

Ifølge chefkonsulenten er der heller ikke mange historikere, der beder om adgang til de kongelige arkiver efter 1912, fordi de godt ved, at de får et nej.

Et enevældigt system
Forfatteren Tom Buk-Swienty kan i sin kommende bog afsløre, at Christian IX efter nederlaget til Tyskland i 1864 i flere omgange tilbød Danmark som tysk delstat for at beholde Slesvig-Holsten, men blev afvist af Prøjsernes ministerpræsident, Otto von Bismarck.

Tom Buk-Swienty har via adgang til dele af Christian IX’s private arkiver fået oplysninger om, at kongen var langt mere aktiv for at nå den løsning, end man hidtil har vidst.

Og selv om Tom Buk-Swienty er taknemmelig for at have fået lov til at læse i arkiverne, mener han, at det er et problem, at der ikke er lettere adgang til de kongelige arkiver.

»Alt undtagen kongehuset har været umiddelbart åbent for mig. Jeg skulle først søge hos overarkivaren i Rigsarkivet, der så gik videre, da han fandt mig lødig, og så skulle dronningens kabinetsekretær tage stilling. Havde jeg ikke skrevet ’Slagtebænk Dybbøl’, havde de muligvis stoppet mig. Det virker som et meget arkaisk og enevældigt system«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stor interesse for Christian X's arkiver
Ifølge Carsten Due-Nielsen er der mange historikere, der gerne ville have haft adgang til Christian X’s arkiver for at finde detaljer om hans politiske indflydelse.

»Det er påfaldende, at de kongelige arkiver er så lukkede, når andre arkiver bliver åbnet hurtigere og hurtigere. Og jeg mener ikke, at begrundelsen – at det er private arkiver – holder. For det er meget svært at skelne det private fra det politiske for Christian X og tidligere konger, fordi det offentlige og private ofte blandes sammen«, siger han.

Dronningens kabinetssekretær, Henning Fode, afviser, at der er en generel lukkethed. Professor Knud J. V. Jespersen har haft adgang til Christian X’s dagbøger, og derfor kan også andre forskere få adgang.

»Hvis andre forskere måtte have lyst til at kigge i samme arkivalier som ham – for eksempel for at anfægte hans konklusioner – kan vi jo ikke forsvare at sige nej«, siger Henning Fode.

Kongehuset: kun seriøse anmodninger, tak

Ifølge kabinetssekretæren får forskere og historikere normalt adgang frem til Christian X, hvis forskningsprojektet er fornuftigt og forskeren velrenommeret.

Men kongehuset har lagt sig på den tommelfingerregel, at der ikke er adgang til de to forrige regenter, fordi de er for tæt på den nuværende kongefamilie. Problemet er, at Christian X regerede meget længe, fra 1912 til 1947, og havde stor politisk indflydelse frem til 1920. Derfor er kongehuset parat til at åbne op for dele af hans arkiver, hvis der kommer en seriøs anmodning. »Men man kan ikke få lov til at gå på fisketur i arkiverne for at finde noget interessant. Udgangspunktet er, at det er en forsker, der laver et fornuftigt projekt baseret på alle tilgængelige kilder, hvor dele af Christian X’s arkiv kan være relevant. Så skal man bare tage fat og overbevise os om, at det er et fornuftigt projekt«, siger Henning Fode.




Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden