Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Idealist. Mark Rees-Andersen håber, at retten fastslår, at Opus Dei ikke har retten til 'Guds værk'.
Foto: Magnus Holm(Arkiv)

Idealist. Mark Rees-Andersen håber, at retten fastslår, at Opus Dei ikke har retten til 'Guds værk'.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ung dansker sagsøgt over retten til 'Guds værk'

Mark Rees-Andersen er blevet sagsøgt, fordi hans spil har 'Opus Dei' i titlen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det begyndte på en rustur på Handelshøjskolen i 2005 og er nu endt i et retsligt slagsmål med en af de mest magtfulde katolske organisationer i verden, den stærkt konservative 'Prælaturet af Det Hellige Kors og Opus Dei' - ofte bare kaldet 'Opus Dei'.

I dag skal den 28-årige nyuddannede cand.merc. Mark Rees-Andersen møde i Sø- og Handelsretten, hvor Opus Dei har stævnet ham med et erstatningskrav på 200.000 kroner, fordi han har udviklet og sælger spillet 'Opus-Dei: Existence After Religion'.

Opus Dei vil samtidig have nedlagt forbud mod, at han bruger udtrykket Opus Dei, og have lukket hjemmesiderne opus-dei.co.uk og opus-dei.dk.

Kæmper mod vatikanet
Begrebet 'Opus Dei' er et gammelt katolsk begreb, der på latinsk betyder 'Guds værk'.

Nogle læsere vil sikkert huske, at Opus Dei er den katolske organisation, som albinomunken Silas, der tugter sig selv med et pigbælte om låret, tilhører i romanen og filmen 'Da Vinci Mysteriet'. En organisation, der blev grundlagt i Spanien i 1928 - og nu altså mener at have eneret og varemærkerettigheder til det gamle katolske begreb.

LÆS OGSÅ

'Opus Dei' er pavens eneste såkaldt personlige prælaturat, det vil sige, at det ledes af egen biskop, har verdensomspændende myndighed over sine medlemmer og refererer direkte til paven uden om det almindelige hierarki i den katolske kirke.

Derfor er kampen om retten til at bruge Opus Dei for Mark Rees-Andersen også blevet en kamp mod paven og Vatikanet.

»Det kan ikke være rigtigt, at de kan påberåbe sig eneret på gudsbegrebet og ret til at definere Gud. 'Opus Dei' er et alment begreb, man ikke kan påberåbe sig eneret til, ligesom man ikke kan påberåbe sig eneret på 'Jesus', 'Kristus', 'Gud' eller 'Jomfru Maria'«, siger han.

Ren og skær hobby
Men som sagt begyndte det hele, da Mark Rees-Andersen startede på HA fil. på Handelshøjskolen i København. En uddannelse, der kombinerer økonomi og filosofi. På rusturen fandt han sammen med Allan Schaufuss Lauersen. De to unge mænd blev hurtigt venner og begyndte at udvikle et filosofispil.

»Det var ren og skær hobby, der var intet seriøst i det i starten«, fortæller Mark Rees-Andersen.

Som årene gik, blev de mere ambitiøse, og efter fire år havde de udviklet en prototype af spillet. Et strategispil, hvor man ligesom i skak skal bruge tid på at udtænke strategier for at udvikle den bedste verden. Spillet bruger begrebet Opus Dei, fordi spillerne agerer som en slags gudeskikkelser i spillet.

»Det er et supernørdet spil. Men vi lavede det, så folk, der ikke kendte til filosofi, også kunne være med og lære noget. Meningen er, at man lærer filosofi at kende«, siger Mark Rees-Andersen.

Han rejste til en spilmesse i Nürnberg i Tyskland med spillet, skaffede en aftale med en tysk distributør og fik så produceret 5.000 udgaver i Indien og sendt det på markedet i Tyskland, England, USA og Canada.

Hans ven sprang fra, da der skulle oprettes et anpartsselskab for 125.000 kroner, og siden da har Mark Rees-Andersen været alene om forsøge at lave en forretning ud af det.

Da det så ud, som om der var interesse for spillet, gik han til Patent- og Varemærkestyrelsen for at få rettighederne til logoet og titlen: 'Opus-Dei: Existence After Religion'. Det fik han.

Mark Ree-Andersen stiftede Dema Games, der skulle sælge spillet, og holdt så release-party for familie og venner på Cafeen Funke på Nørrebro. Han fik også domænerettighederne til en dansk og en engelsk hjemmeside for spillet.

De kørte alle tanksene frem
Få måneder senere, i begyndelsen af 2009, modtog han så et brev fra Opus Dei.

De skrev, at 'Prelatura del Opus Dei, Región de España' har rettighederne til varemærket 'Opus Dei' i hele EU og en række andre lande, og opfordrede ham til omgående at indstille brugen af begrebet og fjerne det fra alle spil.

Det ville Mark Rees-Andersen ikke. Spillet var trykt i 5.000 eksemplarer, og han havde mindst 125.000 kroner i klemme. Og hans juristvenner mente, at han havde en god sag.

»Jeg blev enormt provokeret. Vi havde lavet et lillebitte nichefilosofispil, og så kørte de alle tanksene frem«, siger han.

LÆS OGSÅ

Sagen blev behandlet i Patent- og Varemærkestyrelsen, der bad Opus Dei bevise, at de faktisk havde brugt varemærket. Det kunne Opus Dei ikke.

I mellemtiden var Mark Rees-Andersen taget til Mumbai i Indien for at læse nogle fag i et halvt år. Herfra lykkedes det ham at vinde sagen om det engelske domænenavn, 'opus-dei.co.uk' med henvisning til, at han havde fået de danske myndigheders godkendelse af varemærket.

Men så skruede Opus Dei bissen på og truede med en retssag. Mark Rees-Andersen kunne betale 300.000 kroner, så ville han slippe, skrev Opus Deis advokater.

Pro bono-sag
Da Mark Rees-Andersen var tilbage i Danmark igen, bankede det en dag i september 2010 på hans dør på Vesterbro i København.

»Der stod en fyr med en stak papirer på en halv meters højde og sagde: »Værsgo, skriv under her««.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden