Udbrændt. Den brandhærgede færge 'Scandinavian Star' blev 7. april 1990 bugseret ind til den svenske by Lysekil, hvor slukningen fortsatte.
Foto: Carsten Ingemann/Polfoto

Udbrændt. Den brandhærgede færge 'Scandinavian Star' blev 7. april 1990 bugseret ind til den svenske by Lysekil, hvor slukningen fortsatte.

Danmark

3F kræver forklaring om dødsskib

3F vil vide, om Søfartsstyrelsen kendte de kaotiske forhold på 'Scandinavian Star'.

Danmark

Søfartsstyrelsen skal lægge kortene på bordet og fortælle, hvad styrelsen vidste om ’Scandinavian Star’, da skibet blev sat ind på ruten mellem Frederikshavn og Oslo kort før de påsatte brande, der 7. april 1990 kostede 159 mennesker livet. Det mener forhandlingssekretær Henrik Berlau fra sømændene i fagforbundet 3F’s transportgruppe.

Det sker, efter at det i går i den nye bog ’Branden – Gåden om Scandinavian Star’ kom frem, at assuranceforeningen Skulds daværende havarichef, Erik Stein, besigtigede skibet og frarådede en forsikring, før sikkerhedsproblemerne var bragt i orden, og besætningen havde gennemført en brand- og evakueringsøvelse.

LÆS MERE

Men det skete ikke. Alligevel tegnede Skulds danske ledelse uden havarichefens vidende en ansvarsforsikring på skibet.

»Skuld tegnede en ansvarsforsikring mod bedre vidende. Spørgsmålet er, om Søfartsstyrelsen vidste noget om det her«, siger Henrik Berlau.

Udskød inspektion

Hidtil har Søfartsstyrelsen sagt, at styrelsens skibsinspektører aldrig kontrollerede ’Scandinavian Star’, før skibet blev indsat på ruten – og at det heller ikke skete i den første uge af april i 1990, hvor skibet før branden sejlede frem og tilbage mellem Frederikshavn og Oslo.

Derfor vidste Søfartsstyrelsen intet om sikkerhedsproblemerne på skibet.

Men den forklaring bestrider Henrik Berlau. Ifølge hans kilder i Søfartsstyrelsen var to skibsinspektører på plads på kajen, da ’Scandinavian Star’ lagde til i Frederikshavn første gang. Ikke på en privat vandring på kajen, men for at kontrollere skibet, inden det blev indsat på ruten. Undersøgelsen blev dog aldrig til noget.

Det stod klart, at skibet ikke var færdigt

»Det stod klart, at skibet ikke var færdigt«, siger Henrik Berlau og tilføjer, at hovedsynet blev udskudt til senere, når skibet var blevet bragt i orden.

Men før en ny inspektion brød den fatale mordbrand ud.

Søfartsstyrelsen havde i 1990 et kontor i Frederikshavn, og lederen af kontoret, Allan Hessing Simonsen, forklarede i Sø- og Handelsretten efter branden, at han personligt ikke kendte til planen om at indsætte ’Scandinavian Star’. Han oplyste også, at han ikke var på kontoret i perioden fra 30. marts til 4. april 1990.

LÆS MAGSINET

Men han fortalte, at to af hans kolleger vidste fra pressen, at der var planer om at indsætte et skib, der skulle afløse det hidtidige skib på ruten.

»Hvis Søfartsstyrelsen havde inspiceret ’Scandinavian Star’, var skibet aldrig kommet ud at sejle, og så var der i hvert fald ikke opstået en mordbrand 7. april 1990. Om det så var sket senere, ved ingen, men denne katastrofe kunne være undgået«, mener Henrik Berlau.

Han er også uenig i Søfartsstyrelsens forklaring om, at 'Scandinavian Star', der sejlede under Bahamas-flag, var omfattet af en regel om, at styrelsen i 1990 kun var forpligtet til at undersøge 25 procent af alle udenlandske skibe.

»Det var en regel, der kun gjaldt handelsskibe – og ikke færger. Det står helt klart i loven om skibes sikkerhed, at en færge ikke kan indsættes, før den har gennemgået et hovedsyn«, siger Berlau.

Han mener, at Søfartsstyrelsens forklaring er konstrueret efter branden for at »dække over et myndighedssvigt, der i sidste instans kunne gøre staten erstatningsansvarlig«.

Henrik Berlau fremhæver, at styrelsen havde ret til at undersøge ’Scandinavian Star’. »Hvorfor brugte Søfartsstyrelsen ikke denne ret?«, spørger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Søfartsstyrelsens vicedirektør, Birgit Sølling Olsen, ønsker ikke at kommentere Berlaus oplysninger og spørgsmål.

Hun henviser til et notat fra styrelsen i 2010, hvor det fremhæves, at ’Scandinavian Star’ var under Bahamas-flag, og derfor var der »ikke et krav om forudgående kontrol, førend skibet var i drift«.

Notatet forholder sig ikke til Berlaus påstand om, at styrelsen havde to medarbejdere på kajen, som undlod at kontrollere skibet. I notatet står der blot: »’Scandinavian Star’ blev ikke udtaget til kontrol inden ulykken«.

Enhedslistens Søren Søndergaard vil inddrage justitsminister Søren Pind (V).

»Jeg vil bede justitsministeren om at indhente oplysninger fra Søfartsstyrelsen om, hvorvidt det er korrekt, at styrelsen befandt sig på kajen, da ’Scandinavian Star’ første gang anløb Frederikshavn, og udskød inspektionen, fordi skibet ikke var klargjort«, siger Søren Søndergaard og tilføjer: »Hvis det er korrekt, bør styrelsen redegøre for, hvorfor der ikke blev nedlagt sejlforbud mod et skib, som end ikke var i en stand, hvor det kunne inspiceres af Søfartsstyrelsen«.

Branddøre ikke udløst

Efter branden blev ’Scandinavian Star’ undersøgt grundigt af Søfartsstyrelsen – og her blev de store sikkerhedsmæssige mangler noteret.

Blandt andet blev fire branddøre ikke udløst. Fem branddøre lukkede ikke tæt og kunne ikke stoppe den giftige røg. De fleste brandspjæld, som skulle bremse ildens spredning, lukkede ikke. Og mange besætningsmedlemmer kendte ikke deres opgaver i en katastrofesituation.

Den obligatoriske brand- og evakueringsøvelse var heller aldrig blevet gennemført i den uge inden branden, hvor skibet nåede at være i rute.

SE OGSÅ

I 25 år har assuranceforeningen Skulds tidligere havarichef Erik Stein været tavs. Men nu fortæller han historien om, hvordan han besigtigede og afviste skibet Scandinavian Star i 1990 kort før, at en mordbrand brød ud og kostede 159 mennesker livet. Se Politikens eksklusive interview med Erik Stein her. Kilde: politiken.tv / Johannes Skov Andersen, Jakob Kyed Jakobsen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sø- og Handelsretten fastslog derfor senere i en dom: »Retten finder således, at ’Scandinavian Star’ i perioden 1.-7. april ikke var klar til sejlads med passagerer«.

I øjeblikket er norsk politi i gang med en ny efterforskning af selve brandstiftelsen og de økonomiske forhold bag skibet.

Desuden har det norske Storting besluttet, at der skal gennemføres en parlamentarisk undersøgelse – også af myndighedernes oprindelige efterforskning.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce