Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jobparate. Erfaringen fra Køge Kommune er, at det tager 6 til 9 måneder med bl.a. danskundervisning, før flygtninge er klar til det danske arbejdsmarked.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Jobparate. Erfaringen fra Køge Kommune er, at det tager 6 til 9 måneder med bl.a. danskundervisning, før flygtninge er klar til det danske arbejdsmarked.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommune: Det tager mindst et halvt år at få flygtninge klar til job

Inden flygtninge er parat til at komme ud i danske virksomheder, går der mindst et halvt år med danskundervisning, lyder erfaringen fra Køge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter 6 til 9 måneder er flygtninge parat til at komme i praktik eller arbejde på danske arbejdspladser. Ikke før.

Det er erfaringen fra Køge Kommune, hvor man gennem de seneste år hovedsagelig har modtaget flygtninge fra Syrien og Eritrea, fortæller Ulf Lolk Larsen, centerchef i kommunens Center for Dansk og Integration. I de første 6 til 9 måneder spiller kommunens frivillige en helt afgørende rolle for at få nyankomne flygtninge til at falde til.

»Kommunens frivillige hjælper dem med at købe ind eller træner danske ord med dem – for eksempel ved at udpege ting og sager i hverdagen og fortælle, hvad de hedder på dansk. De kan være til stede og give dem en grundlæggende træning i en grad, som kommunen ikke har kapacitet til«, siger Ulf Lolk Larsen.

»Civilsamfundets topmøde«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har for nylig indkaldt repræsentanter fra erhvervs-, lønmodtager- og nødhjælpsorganisationer samt flere virksomheder og uddannelsessektoren til det, han har betegnet som »civilsamfundets topmøde«.

I morgen mødes de mange repræsentanter i statsministerens embedsbolig på Marienborg, hvor de og en række udvalgte ministre skal diskutere, hvordan det frivillige og private Danmark kan hjælpe med at løse opgaven med at integrere de flygtninge, der kommer hertil fra hovedsagelig Syrien. Statsministeren har på forhånd sendt en klar appel til danske virksomheder om at tage et medansvar – for eksempel ved at lave praktikforløb for flygtninge.

Men man må ikke tro, at flygtninge kan sendes direkte ud på danske virksomheder fra dag 1, forklarer Ulf Lolk Larsen. Gør man det, pådrager man virksomhederne en yderst vanskelig opgave. Erfaringen fra Køge Kommune er, at der typisk går mellem 6 og 9 måneder, inden flygtningenes danskniveau er godt nok til, at de vil kunne klare sig på en dansk arbejdsplads.

»Efter 6 til 9 måneder er de typisk på et niveau, hvor de ikke behøver at klare sig med tegnsprog. De kan som regel begynde at føre samtaler med andre på dansk, så tidspunktet er rigtig godt i forhold til at komme ud i danske virksomheder, hvor træningen kan eskaleres. Her skal de så gerne gå sammen med kolleger, der taler dansk til dem til daglig«, siger Ulf Lolk Larsen.

Lavpraktiske omstændigheder

Også lavpraktiske omstændigheder taler for, at flygtninge ikke kan sendes direkte ud på virksomheder, med det samme de kommer hertil: »De skal blandt andet have en NemID, en konto, en midlertidig bolig, de skal indkvarteres og komme på plads, have et sygesikringsbevis, de skal screenes hos deres læge, der skal aftales møder i jobcentret, og de skal finde ud af, hvor man køber ind, og hvordan alle disse ting foregår«, forklarer han.

I Køge Kommune er det oplevelsen, at der er langt fra mediefortællingen om de veluddannede syrere til de flygtninge, som kommer hertil. Størstedelen af de flygtninge, der ankommer til Køge, er nemlig helt uvante med at gå i skole – eller skal lære at gå i skole igen.

»Den læring, som de har modtaget, er oftest kulturelt langt fra den måde, som vi lærer på i Danmark – typisk har de været udsat for egentlig udenadslære og anvisninger om, hvad de skal gøre. De er ikke vant til den kritiske refleksion omkring det, de lærer«, siger Ulf Lolk Larsen.

Det giver udfordringer, når flygtninge står ude i danske virksomheder, hvor det er en selvfølge, at man kan læse en brugsanvisning eller en arbejdsbeskrivelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det danske samfund er meget bundet op omkring læsning og skrivning, og én ting er, at de måske ikke har gået meget i skole, noget andet er, at de i stort antal heller ikke har stiftet bekendtskab med det latinske alfabet – og nogle gange kender de heller ikke deres eget alfabet«.

En ting er, at de måske ikke har gået meget i skole, noget andet er, at de i stort antal heller ikke har stiftet bekendtskab med det latinske alfabet

Derfor vil flygtninge typisk klare sig bedst, hvis de kan starte ud i servicejobs eller ufaglærte jobs. »I ufaglærte jobs vil flygtninge kunne begynde med at lære, hvordan man går på arbejde i Danmark. Her ligger virkelig en vigtig opgave for virksomheder, som ikke er præget af teknisk tungt arbejde«, siger Ulf Lolk Larsen.

Samtidig er en del af flygtningene mærket af krigstraumer i en grad, som gør det umuligt for dem at modtage normal læring i normalt tempo.

»Nogle er så påvirkede af det, de er flygtet fra, at de har svært ved at tage læring til sig. For andre viser skolegang og virksomhedspraktik sig at have en helende virkning, så de ikke bare sidder og stirrer ind i væggen, men kommer ud blandt andre, hvor de bliver taget imod og får et hverdagsliv«, siger Ulf Lolk Larsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden