Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiken er taget ud mellem flyvemaskiner og folkepensionister for at undersøge, hvorfor indbyggerne i Tårnby Kommune er mere gavmilde end resten af landet. Kilde: politiken.tv / Katinka Bundgård Fals. Foto: Anders Skjoldjensen. Klip: Henrik Haupt

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor er de så gavmilde på Amager?

Tårnby er ligusterhække, lufthavn, DF-land - og Danmarks måske mest gavmilde kommune.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke til at se, at det skulle være noget særligt.

Vi står på en villavej med parcelhuse, flagstænger og ligusterhække. Bortset fra, at en flyvemaskine lige er drønet tæt hen over hovedet på os, kunne vi formentlig være i et hvilket som helst villakvarter i landet.

Men lige præcis denne her villavej ligger i Tårnby Kommune, og derfor er den måske alligevel lidt anderledes.

Ifølge tal, som Politikens dataviz-team har behandlet, var indbyggerne i Tårnby Kommune nemlig dem, der gav allerflest penge per indbygger til det indsamlingsshow for syriske flygtninge, som DR og TV2 i fællesskab afholdt i søndags. Derfor er jeg og en fotograf taget til Amager for at forsøge blive klogere på, hvad det er, der gør lige præcis denne kommune lidt mere gavmild end resten af landet.

Som udgangspunkt ved vi ikke meget. Vi ved, at kommunens indbyggere i gennemsnit gav 7,53 kroner til søndagens indsamling. Vi ved, at kommunen ligger på det, som nogle kalder Lorteøen, men som for flere efterhånden er blevet en decideret ønskeø. Vi ved, at kommunen huser Københavns Lufthavn, hvilket forklarer de overvældende mange fly.

Og så ved vi, at 27 procent af vælgerne herude stemte Dansk Folkeparti ved sidste folketingsvalg, og det er grunden til, at vi starter lige netop på denne vej.

Folk viser storsind, når lokummet brænder

Bag en af villavejens mange havelåger bor en mand, som på mange måder kunne være inkarnationen af Tårnby Kommune. Han har boet her stort set hele sit liv, har arbejdet i lufthavnen i 18 år, og så han medlem af Tårnbys kommunalbestyrelse for Dansk Folkeparti.

Paw Karslund hedder han, og han kan forhåbentlig gøre os klogere på, hvad det er, der er så særligt ved lige præcis denne kommune.

»Det er i hvert fald nogle gode borgere, der bor her - mange af dem stemmer jo også Dansk Folkeparti«, siger han med et grin.

»Ud over det er det folk, der godt kan lide at komme hinanden ved, der bor herude. Vi jo en lille by på øen, og mange af os kender hinanden. Jeg har selv gået i skole der, hvor mine børn går i skole nu, og mange af dem, jeg gik i skole med, bor her også med deres børn i dag. Det giver en meget god form for tryghed«, siger han, mens en dæmpet rumlen udefra afslører, at endnu et fly er på vej ind over matriklen.

Paw Karslund var selv på arbejde under showet, så det var ikke hans penge, der var med til at trække Tårnbys gennemsnit i vejret. Men han kan godt forstå, at kommunens indbyggere gav så mange penge til indsamlingen. Han kæder det sammen med, at kommunen har et rigt foreningsliv, hvor et hav af mennesker laver frivilligt socialt arbejde, og det hænger godt sammen med også at give bidrag til indsamlinger, synes han.

»Folk herude donerede også meget til jordskælvsofre og dengang, der var tsunami. Det er jo et udtryk for, at folk viser storsind, når lokummet brænder, og det synes jeg, er flot«, siger han.

Alligevel kan kan godt sætte sig ind i overraskelsen over, at Tårnby på samme tid er en stærk Dansk Folkeparti-kommune og den kommune, hvor indbyggerne giver flest penge til en indsamling for flygtninge.

»Det er overraskende på en god måde. Hvis man tænker, at Tårnby er DF-land, kan det da godt være, at det er lidt overraskende, at vi har givet flest penge til at hjælpe i Syrien. Men der er jo en rød tråd fra indsatsen ved tidligere katastrofer og til nu at hjælpe dem, der ikke har det så rart i Syrien«, siger han.

Og selvom han ikke selv bidrog til indsamlingen, glæder han sig over Tårnbys rekord.

»Det er da dejligt, når man selv bor i kommunen. Vi kan godt være stolte af, at vi viser storsind og yder en indsats til nogle områder, hvor folk ikke har det lige så godt som os«, siger han.

Mens endnu et fly drøner hen over villaen, tager vi afsked med Paw Karslund. Han skal på aftenvagt i lufthavnen, og vi skal en tur til Kastrup.

Gavmildt netværk

Midt mellem kommunale boligblokke og grå parkeringspladser i Kastrup ligger et lille hvidt hus med en meget grøn græsplæne. Rundt om hjørnet kommer to ældre herrer med hver sin kasket og en stige på slæb. Den ene, Johannes Skov Hansen på 83 og med gul kasket, fortæller, at der ikke er åbent i dag.

»Men vil I ikke med indenfor«, spørger han på tykt ama’rkansk og åbner døren.

Netværkshuset er et Røde Kors-drevet initiativ, som arrangerer spisning og aktiviteter for især yngre enlige. På Paw Karslunds anbefaling vil vi høre stedets frivillige om, hvad der gør Tårnbys indbyggere mere gavmilde end resten af landet.

Inde i huset sidder Hanne Halberg og Annette Skov, som begge kommer jævnligt i Netværkshuset, og Annettes barnebarn Villads.

»Her er lukket, så det er bare haveholdet, der er i gang«, siger Annette Skov og henviser øjensynligt til de to ældre herrer. Den ene, Johannes Skov Hansen, er hendes far.

Annette Skov kender godt til indsamlingsshowet, men så det ikke rigtig selv, fortæller hun.

»Jeg så meget lidt af det. Jeg synes, det bliver for omklamrende, jeg er slet ikke til det. Men jeg donerede, selvfølgelig. Både min mand og jeg donerede, men jeg gider ikke sidde og se på det«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De fleste af Netværkshusets andre gæster bidrog til indsamlingen med samme selvfølgelighed som Annette Skov, og ingen af dem virker synderligt overraskede over, at Tårnby ligger allerøverst på donationslisten.

Johannes Skov Hansen er vendt tilbage til havearbejdet og tøffer ud i Netværkshusets redskabsskur. Hammere, skruetrækkere og andre remedier er ordnet i snorlige rækker, og stigen fra tidligere står nu på sin plads op ad væggen.

»Huset her åbnede for et års tid siden, og dengang var der jo bare et tørt stykke mark ovre i hjørnet af grunden. Men nu har vi fået gjort det helt fint derovre med græsplænen og blomsterne, og de dersens grønne kasser har kommunen hjulpet med«, fortæller Johannes Skov Hansen.

Han kommer tit forbi for at se til haven og hjælpe lidt til, og for ham at se handler Tårnby-indbyggernes bidrag til indsamlingen om det samme, som når han møder op i Netværkshuset og sørger for, at plænen er slået og blomsterbedene luget.

»Vi har det jo godt herude. Kommunen gør det rigtig fint, synes jeg, og så ser vi jo efter hinanden og hjælper til, hvis der er noget. Vi kan ikke klage over noget, og så det er jo fint at give lidt til andre, hvis man kan«.

Nærhed giver plads til at kigge udad

Lige rundt om hjørnet fra Netværkshuset ligger Kastrup Kirke. Vi stikker hovedet ind og møder sognepræst Susanne Worm Steensgaard. Hun har lige afsluttet en begravelsessamtale med to sognebørn og står nu med løst hår og denimkjole midt i kirkerummet.

På rummets vægge og vinduer snor uhyggelige menneskekroppe og djævleskikkelser sig, men over udgangen mødes to kyssende ansigter.

»Vores gudstjenester ender altid med, at man går ud ad døren med et kys og 'gå nu ud og gør ligeså' - gå ud og gør nogle af de gode ting, du har hørt her, og hav tillid til, at de mennesker, du møder ude i verden, også vil dig det godt«, fortæller Susanne Worm Steensgaard.

Hvis Johannes Skov Hansen og resten af holdet i Netværkshuset er den motorolie, der holder Tårnby-maskineriets smådele smurt, så er Susanne Worm Steensgaard mekanikeren, der tilser flyene med kendermine og varsomme øjne.

»Jeg har boet herude i 20 år, så jeg er efterhånden en del af lokalsamfundet. Når jeg cykler rundt i byen, stopper folk mig og spørger om stort og småt, så der er sådan lidt landsby over det. I hvert fald er sognet her ikke større, end at vi kender og keres om hinanden«, fortæller hun.

Hun så selv med i søndags, da DR og TV2 samlede ind, og både hun, hendes mand og deres to børn donerede penge. Hun er stolt af, at netop Tårnbys indbyggere donerede flest penge, og med sit kendskab til lokalmijøet har hun flere bud på, hvorfor kommunen er noget særligt.

»Der er en nærhed herude på en god måde. Her bor mange unge familier, hvor forældrene også er vokset op her, og det giver en lokal forankring. Samtidig har næsten alle en tilknytning til lufthavnen, og derfor kender man jo hinanden. Med et lidt stort ord giver den nærhed udslag i næstekærlighed«, siger hun.

Hun peger på folk som Johannes Skov Hansen, der kender lokalmiljøet ud og ind og engagerer sig i det. Også Tårnbys mange kolonihaver, hvor man deler en frikadelle og en øl over plankeværket, giver en særlig tryghed, og den er et vigtigt fundament, mener hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det, at man kerer sig om hinanden i nærmiljøet, gør, at folk herude også overskuddet til at vende blikket udad, se på andres nød og synes, man er forpligtet til at gøre noget der også. Der er en omsorg over for hinanden, som gør, at man har overskud til at kigge ud i verden«, siger hun.

Og så er det heller ikke helt uden betydning, at den arbejdsplads, der binder hele kommunen sammen, lige netop er en lufthavn.

»Rigtig mange, som arbejder i lufthavnen, får standby-billetter, hvor man kan rejse af sted ret billigt men til gengæld har mere uvisse afgange. Jeg boede et år i Tasmanien, og mens jeg var der, stod Hilmer og Maren en dag uden for min dør. De arbejder i security i lufthavnen, og nu stod de der og spurgte, om jeg gav en kop kaffe. Havde de boet i Viborg, var de nok aldrig kommet til Tasmanien, men fordi de havde muligheden, gjorde de det«, fortæller hun.

Ifølge både præsten, kommunalbestyrelsesmedlemmet og bysbørnene gemmer der sig altså en særlig blanding af nærhed og udsyn i Tårnbys boligblokke, kolonihaver og parcelhuse. Måske er det, fordi folk kender og passer godt på hinanden. Måske har indbyggerne lyttet til præstens ord.

Eller også skyldes det simpelthen bare, at Danmarks største lufthavn ligger i lige præcis denne kommune.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden