I SKRANKEN. Lea Vesterby Olesen (til højre) vidnede i  landsretten med bisidderadvokat Dorthe Fuglsang tæt på. Advokaten skærmede af, så Lea ikke fik øjenkontakt med de to mænd i salen, som hun husker som dem, der forbrød sig mod hende. Tegnign: Mette Dreyer

I SKRANKEN. Lea Vesterby Olesen (til højre) vidnede i landsretten med bisidderadvokat Dorthe Fuglsang tæt på. Advokaten skærmede af, så Lea ikke fik øjenkontakt med de to mænd i salen, som hun husker som dem, der forbrød sig mod hende. Tegnign: Mette Dreyer

Danmark

Erindringer om sexovergreb blev afvist

Landsretten omstøder dom over to mænd for seksuelle krænkelser af en lille pige, der som ung kvinde fik hukommelsesglimt om voldsomme overgreb. Kan vi helt glemme noget slemt, og så huske det senere i livet? Retten mente nej.

Danmark

I den lille vestjyske landsby Nr. Bork ligger et nedlagt plejehjem, og her boede i starten af 1990erne blandt andet en yngre mand, som legede vovede lege med små piger – herunder doktorlege. Nogle af pigerne, som kom i bygningen, legede desuden sexlege med hinanden.

Kommunen havde mistanke om, at nogle af de mænd, der var i bygningen, gjorde skade på de små piger. Men sagen førte ikke til noget.

Tyve år senere anmeldte en ung kvinde de to mænd på baggrund af hendes detaljerede hukommelsesbilleder om to mænds voldsomme seksuelle overgreb mod hende i den bygning, da hun var 5-6 år gammel.

Men i dag blev de to mænd frifundet af Vestre Landsret, efter at de blev idømt fængselsstraffe i byretten i 2013.

Læs også:

Landsretsdommen med dommerstemmerne 4-2 vil givetvis blive en ny brik i diskussionen om brug af såkaldt »genfundne minder« som beviser i en retssal.

For det er i forbindelse med en behandling for spiseforstyrrelse, angst og OCD, at den unge kvinde, Lea Vesterby Olesen, i en årrække er blevet overvældet af de indre billedglimt, og flere af hendes behandlere har sagt, at lidelserne var typiske for det, der kan ske med mennesker, der er blevet misbrugt som små.

Helt tom inden

I alle de mellemliggende tyve år havde Lea Vesterby Olesen ellers ikke sagt noget til nogen om de brutale hændelser. Og erindringsbillederne kom også helt bag på hende selv, fortalte hun, da Politiken i sommer beskrev sagen.

Frifindelsen blev i dag modtaget med chok og vantro af Lea Vesterby Olesen. »Jeg er helt tom indeni«, sagde hun i aften.

Forsvarer for den ene af mændene, advokat Jakob Fastrup, er til gengæld meget tilfreds med dommen.

»For at kunne dømme, skal der være tilstrækkeligt med beviser, og her har retten vurderet at der ikke var noget på bordet, man konkret kunne forholde sig til«.

Den ene af de nu frifundne blev i 2011 dømt for overgreb mod en af Lea Vesterby Olesens legekammerater fra dengang – en dom, der står ved magt i dag – og der har desuden været rejst sager om misbrug af børn mod manden tidligere, som senere er frafaldet. Den anden frifundne mand i sagen om Lea har i retten erkendt at have haft et incestforhold til sin datter.

Men alt dette skal ikke betyde, at beviskravene skal svækkes i sagen om Lea Vesterby Olesens genfundne erindringer, understreger Jakob Fastrup. De to mænd har i landsretten begge sagt, at de aldrig har set Lea Vesterby Olesen for deres øjne før.

»Netop i sådan en situation skal retssystemet bevise sit værd. Hvis vi har at gøre med mennesker, der ’nok har begået et eller andet”, skal dommerne være på vagt. Det er en lakmusprøve på, at vi har et retssamfund. Bare fordi man har begået ét, betyder det ikke, at man har begået alt muligt andet og at man bare kan »round up the usual suspects«.

Skarpe erindringer

Sagens kerne har hele tiden været, om vores hjerne helt kan glemme noget slemt... som den senere godt kan huske.

I 2011, da erindringsbillederne tog til i styrke, meldt Lea og hendes mor de to mænd til politiet. Byretten i Herning, der idømte dem henholdsvis ubetinget og betinget fængsel, fastslog udtrykkeligt dengang, at Lea Vesterby Olesens erindringer var troværdige.

Læs også:

Byretten hæftede sig også ved, at når Lea ikke sagde noget til nogen om overgreben som lille, skyldtes det blandt andet, at mændene ifølge hendes hukommelse truede med at sætte ild på hendes forældres hjem, så de brændte og døde. Hun blev skræmt fra vid og sans.

I forbindelse med denne uges ankesag i landsretten sagde senioranklager fra statsadvokaturen i Viborg, Lasse Svensson, at Leas erindringer ikke er spor »mystifystiske«.

Under retssagen blev det ganske vist slået fast med en erklæring fra Retslægerådet, at der ikke findes sikre metoder til at skelne mellem falske og sande erindringer.

Men Lasse Svensson fremdrog en hvidbog skrevet for ti år siden af en række eksperter, som også fastslår, at det er »meningsfuldt« at beskæftige sig med genfundne erindringer i terapi – selv om det kan give vanskeligheder at anvende dem i en retssal.

»Leas erindring står skarpt og detaljeret«, sagde Lasse Svensson i retten, og slog desuden fast, at der er så mange andre elementer i sagen, som taler for, at der er sket krænkelser af hende. Herunder at den daværende Egvad Kommune dengang slog alarm, men uden at kunne få pigerne til at fortælle, hvad der foregik.

»I dag ville myndighederne gribe det helt anderledes professionelt an«, sagde Lasse Svensson.

Leas psykiatriske lidelser passer desuden på de lidelser, man kan få, når man har været udsat for voldsom sexmisbrug som lille, har han påpeget.

»Det er jo symptomer, som står på side 1 i håndbogen om seksuelle krænkelser«, sagde anklageren under retssagen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fra en lys til en mørk pige

Efter frifindelsen af de to mænd sagde Lasse Svensson til Politiken, at landsretten i dommen anerkender, at Lea har været udsat for et eller andet voldsomt. Og retten afviser heller ikke, at i hvert fald den ene af de frifundne også kan have udsat hende for noget traumatiserende.

»Men da det ikke kunne sandsynliggøres, hvad det var og hvornår det skete mere præcist, har retten efter en konkret vurdering ikke kunne gøre andet end at frifinde. Og sådan skal det jo også være. Vi dømmer kun folk, hvis det er hævet over al rimelig tvivl, at de er skyldige«, siger Lasse Svensson.

I retten fortalte Lea Vesterby Olesens mor, hvordan hendes datter fuldstændig ændrede karakter i perioden, hvor hun kom hos mændene i det nedlagte plejehjem. Fra at være en lys og smilende pige til en tavs pige med et mørkt blik.

Men landsretten slog i går fast, at disse mentale ændringer kan skyldes andre forhold som eksempelvis de voldsomme lege, som en af Leas veninder tilsyneladende legede med hende. Veninden havde mistet sin lillebror ved en ildebrand, og det prægede børnenes leg med emner som død og ild.

Retten lægger også vægt på, at Lea Vesterby Olesen først for alvor fik erindringsglimt om seksuelle overgreb, efter at hun havde fået at vide i 2011, at der var faldet en dom over den ene af mændene på grund af hans overgreb mod Leas daværende veninde. Kendskabet til den dom kan have været med til at give næring til hendes tanker om, at hun også selv har været misbrugt.

Hvad husker vi egentlig?

Anklageren fremdrog i retten en række videnskabelige resultater fra USA, som viser, at vi kan glemme noget grimt i mange år. Således blev alle sexmisbrug af børn i en større amerikansk by registreret i perioden 1973-75, og da en stor del af dem blev fundet 15 år senere, fortalte fire ud af ti ikke om overgrebene, selv om der blev spurgt ind til det emne.

Men de to forsvarere havde også bevæbnet sig med fagbøger og artikler om hukommelsens kringelkroge.

Ud fra disse lærde skrifter kunne forsvarsadvokat Jakob Fastrup således blandt andet fastslå, at vore hukommelse kan have tendens til at vokse med årene. Forstået på den måde, at vi lægger mere ind, end vi egentlig kan huske.

»Vidner kan jo have det svært med at huske noget, der skete for bare 1-2 år siden. Og jo længere tid, der går, jo mere lægger vi til og ændrer vores hukommelse. Leas traumer kan skyldes andre ting som sexlegene med veninden og dennes lillebror, der indebrændte. Og hvis hun har haft hukommelseshuller, kan hun have fyldt dem op med brikker, som ikke nødvendigvis er erindringer men andre billeder«, sagde advokaten til de tre dommere og tre domsmænd.

Jakob Fastrup fandt det utroværdigt, at antallet af overgreb og involverede mænd er vokset, efterhånden som Lea Vesterby Olesens erindringsglimt er taget til i styrke. Og han mente, at motivet til, at hukommelsesbillederne er kommet til at handle om sexovergreb som forklaring på hendes fysiske og psykiske lidelser, kan være det faktum, at Lea ønskede opmærksomhed.

Og så gjorde forsvarsadvokaten retten opmærkom på, at det var Leas mor, der anmeldte de to mænd til politiet for fire år siden.

»Hun havde jo også et behov for en forklaring på datterens alvorlige sygdom, efter at den brød ud i gymnasietiden. Men hvor sandsynligt er det, at en mor ikke opdager alt det, som hendes datter skulle have været udsat for som helt lille med overgreb og blod i trusserne, som Lea selv har fortalt?«, spurgte Jakob Fastrup.

Klodset sag

Lea Vesterby Olesen selv finder det svært at kapere retssagens udfald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun har efter byretsdommen ventet i et par år på, at landsretten endelig skulle mødes, efter at sagen er blevet udskudt og udskudt. Det har været med til at forværre hendes helbredstilstand, fordi hun ved hver optakt til et retsmøde har haft det meget svært med at skulle forberede sig til at rippe op i de gamle begivenheder og konfronteres med de to mænd.

Hun var i dag vred over, at den psykiater, som har haft hende i terapi gennem årene, på grund af en teknisk fejl ikke blev ført som vidne i landsretten. Det samme gjaldt den ansatte fra kommunen, som dengang i starten af 1990erne afhørte børnene, som havde været på det nedlagte plejehjem.

»To af de vidner, der kunne have vidnet til min fordel, røg ud, fordi noget koksede. Det viser bare, hvor klodset denne sag har været hele vejen igennem«, siger Lea Vesterby Olesen.

»Men det værste ved udfaldet er, at jeg har gået og været bange for, at folk ikke tror på mig. Nok fordi skammen er så stor. Og nu bliver jeg bekræftet i min skam...«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce