PET-rapport: Trafikminister mistænkt for spionage

Kommissionsundersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste under den kolde krig frikender PET på væsentlige punkter og rummer kun lidt kritik.

Danmark

Politiets Efterretningstjeneste (PET) mistænkte under den kolde krig en tidligere trafikminister for at være agent i den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.

Ifølge oplysninger, der stammede fra en russisk efterretningsofficer, skulle agenten med dæknavnet ’Kreon’ være identisk med Svend Horn, der i flere omgange var socialdemokratisk minister under statsminister Jens Otto Krag.

»Hvervningen skal have fundet sted i midten eller slutningen af 1960’erne, og ’Kreon’ skal have arbejdet for KGB indtil 1973«, fremgår det af den kommissionsberetning om Politiets Efterretningstjeneste under den kolde krig, som regeringen offentliggør i dag.

Politiken har haft lejlighed til at læse kommissionsberetningens sammenfatning på 100 sider, hvori sagen om ’Kreon’ fremhæves som en af nyhederne.

Vanskelig overvågning PET-kommissionen understreger, at den hverken kan af- eller bekræfte, om der var hold i spionmistanken mod Svend Horn, men hæfter sig ved, at ’Kreon’ skal have »videregivet oplysninger om økonomiske forhold, om dansk-sovjetiske forbindelser og om dansk udenrigspolitik«. I beretningen omtales det, hvordan PET især på det politiske område var interesseret i »politikeres og politiske partiers eventuelle forhold til såkaldte urogrupper eller partiers og partimedlemmers eventuelle terror- eller østkontakter«. Efter grundlæggelsen af SF i 1959 var PET i de første ti år »skeptisk« over for det nye parti, og efterretningstjenesten kendte til flere eksempler på »SF’ere, der drev spionage til fordel for Østblokken«.

Men i begyndelsen af 1970’erne blev det vanskeligere at overvåge det nye venstrefløjsparti, skriver kommissionen, der finder det sandsynligt, at emnesagen om SF blev makuleret, fordi der var planer om at danne et politisk kontroludvalg, »hvilket ville give SF øget indsigt i PET’s virksomhed«.

Siden var det primært venstrefløjspolitikeres kontakter med østeuropæere, der var genstand for PET’s interesse. For som det blandt andet hedder i kommissionsrapporten om SF’s tidligere formand den nyligt afdøde Gert Petersen:

»Vedrørende SF’s formand, Gert Petersens, forhold til KGB fremgår det, at han i to tilfælde skal have udleveret oplysninger fra Udenrigspolitisk Nævn. Desuden skal han enkelte gange til KGB have videregivet oplysninger fra ambassadeindberetninger«, skriver kommissionen, der betegner PET’s trusselsbillede af SF som »nøgternt og korrekt«.

Hvidvaskning
I det hele taget kan Politiets Efterretningstjeneste og Justitsministeriet dårligt være utilfreds med koldkrigsrapporten, der på nær nogle få kritiske indvendinger former sig som én lang hvidvaskning af PET’s virksomhed fra 1945 til 1989.

PET-kommissionen konkluderer sammenfattende, at tjenesten ikke på noget tidspunkt har fremstået som »en stat i staten, der handlede efter egne normer ...«.

Undersøgelsen, der har været ti år undervejs og kostet samfundet omkring 70 millioner kroner, blev sat i gang, da der i slutningen af 1990’erne opstod mistanke om, at PET havde forbrudt sig mod en regeringserklæring fra 1968, der forbyder al registrering af danskere »alene« på grund af lovlig politisk virksomhed.

I midten af 1960’erne havde et sted mellem 250.000 og 300.000 danskere være registreret af PET, skriver kommissionen.

Særligt har der været en stærk mistanke om, at PET’s chef i perioden fra 1964 til 1970, den afdøde politiinspektør Arne Nielsen, skal have blæst på reglerne og kørt sit eget ræs uden om regeringen.

Hemmelige og ulovlige mikrofilm
Blandt andet ved at gemme nogle hemmelige og ulovlige mikrofilm på den danske ambassade i Washington, der indeholdt oplysninger om registrerede danskere.

Affæren, der blev opdaget i 1971, er direkte beskrevet i tidligere justitsminister Knud Thestrups (K) private dagbog.

Ikke desto mindre når PET-kommissionen nu frem til, at det hele »må bero på en misforståelse« fra justitsministerens side. Kommissionen har samtidig valgt at tilsidesætte forklaringen fra Justitsministeriets daværende departementschef, Niels Madsen, der før sin død fortalte, at »oversendelsen af materialet til Washington var et tillidsbrud« fra PET’s side, og at »han altid har haft den opfattelse, at filmene i Washington indeholdt oplysninger i strid med regeringserklæringen ...«.

Kritik i mindretalsudtalelse

Et enkelt medlem af PET-kommissionen har dog i en mindretalsudtalelse skrevet, at PET gik over stregen, da Arne Nielsen i en central notits beordrede fortsat registrering af ledende kommunister og venstresocialister. Kun når det gælder PET’s betjening af det uafhængige kontrolorgan Wambergudvalget og tjenestens brug af nogle særlige arbejdskartoteker til alternativ registrering, falder der en smule brænde ned.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her har der været tale om »en omgåelse af regeringserklæringen«, og der er fundet 20 dokumenterede tilfælde af fejlinformation.

Men alligevel:

»Kommissionens overordnede billede er, at PET har overholdt regler og retningslinjer«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce