Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

PET havde mellem 250.000 og 300.000 danskere registreret i midten af 1960'erne.
Foto: Jens Dresling

PET havde mellem 250.000 og 300.000 danskere registreret i midten af 1960'erne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folket skal have adgang til PET’s arkiv

Ligesom østtyskerne fik lov at gå i Stasiarkiverne efter DDR’s sammenbrud, skal danskerne have adgang til deres journaler hos PET.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De titusindvis af danskere, der blev registreret af Politiets Efterretningstjeneste (PET) fra 1950 til Murens fald i 1989, fordi de var politisk aktive eller under mistanke for undergravende virksomhed mod den danske stat, skal have adgang til deres journal.

Det mener en samlet opposition, der får støtte af justitsminister Brian Mikkelsen (K).

LÆS ARTIKEL

»Jeg er tilhænger af mest mulig åbenhed. Derfor vil jeg også gerne se på adgangen til arkiverne, men af hensyn til PET’s arbejdsmetoder, så skal vi finde en form, som sikrer, at tjenestens metoder ikke afsløres«, siger Brian Mikkelsen.

Brian M. vil afvente Wendler Pedersen-udvalg
Justitsministeren vil derfor afvente det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg, som inden for halvandet år skal levere anbefalinger til, hvordan man sikrer kontrollen med og skaber mere åbenhed i PET.

»Det er vi nødt til, for lad os nu forestille os, at en person blev registreret, og at PET har fået sine oplysninger fra vedkommendes kæreste – det kan vi jo ikke så godt afsløre«, siger Brian Mikkelsen.

TV

Undersøgelsen frikender PET i stort set alle henseender. Det er overraskende, mener Politikens sikkerhedsredaktør. Kilde: Politiken.tv

Det er offentliggørelsen af PET-kommissionens længe ventede rapport, der får politikerne til at kræve arkiverne åbnet. Af rapporten fremgår det, at PET havde mellem 250.000 og 300.000 borgere registreret i midten af 1960’erne.

I dag er trusselsbilledet et andet
Af dem var omkring 40.000 ’belastende registreringer’, der dækker over personer, som PET havde en særlig mistanke imod, fordi de var politisk aktive, havde kontakt til russere eller måske foretog regelmæssige rejser til Sovjetunionen eller andre østeuropæiske stater.

Men i dag er trusselsbilledet et andet, og derfor skal danskerne have de samme muligheder, som østtyskerne fik, da Stasiarkiverne blev åbnet efter DDR’s kollaps i 1989.

»Man skal som enkeltperson kunne se sin egen journal. Se, hvad PET har vidst om én, og hvordan de har fået deres informationer. Jeg tror, det vil være godt for den enkeltes nysgerrighed og være med til at danne et billede af, hvad der egentlig foregik dengang«, siger Enhedslistens forsvars- og udenrigsordfører, Frank Aaen.

LÆS ARTIKEL

Også Socialdemokraterne, de radikale og Dansk Folkeparti vil give danskerne adgang til arkiverne, hvis det kan gøres uden at være til skade for statens sikkerhed. Det samme vil SF, men formand Villy Søvndal kræver en tidsgrænse på 20 år, så man ikke risikerer at forstyrre PET’s igangværende opklaringsarbejde.

»Den kolde krig er et afsluttet kapitel. Tiden er inde til åbenhed. Lad dog borgerne få at se, hvad PET og andre har samlet sammen om dem under den kolde krig«, siger Villy Søvndal.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden