Nedtur. Dansk økonomi kunne være bedre, hvis Fogh-regeringerne havde levet op til egne mål, lyder det fra borgerlig tænketank og eksperter.
Foto: JENS DRESLING

Nedtur. Dansk økonomi kunne være bedre, hvis Fogh-regeringerne havde levet op til egne mål, lyder det fra borgerlig tænketank og eksperter.

Danmark

Borgerlig tænketank dumper Fogh

Danmark kunne se bort fra EU’s sparekrav, hvis regeringen under Anders Fogh havde efterlevet sine egne målsætninger, siger eksperter.

Danmark

Regeringen anført af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) angribes nu fra flere sider for at have ført en forfejlet økonomisk politik i de historiske opgangstider.

Kritikken kommer også fra den borgerlige tænketank Cepos, der hæfter sig ved regeringens manglende vilje til at styre de offentlige udgifter.

»Hvis regeringen havde levet op til sine egne målsætninger, havde økonomien været holdbar. Så havde vi ikke skullet igennem EU’s krav på samme måde«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, der var ansat i ledelsen af Venstres Politiske Økonomiske Sekretariat, før han kom til Cepos.

Regeringen bryder udgiftsloftEfter regeringsskiftet i 2001 forpligtede regeringen sig til at holde væksten i de offentlige udgifter på mellem en og en halv procent om året.

Det var forudsætningen for, at der var økonomisk råderum til at indføre skattestoppet, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu har suspenderet.

LÆS OGSÅ Men år efter år har regeringen sprængt det offentlige udgiftsloft, viser nye tal fra Finansministeriet.

Alene i 2009 var væksten fem gange større end forudsat i den oprindelige plan.

Skattestop har ført til underskud og gæld

Ifølge tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen, professor Torben M. Andersen, ville Danmarks økonomiske problemer være betydeligt mindre i dag, hvis de gyldne år ikke var blevet soldet væk.

»Et af argumenterne for at indføre skattestoppet var, at regeringen derved troede, at den kunne styre de offentlige udgifter. Men nu ligger konklusionen ligefor og kan findes på tryk: Det var ikke effektivt. I stedet har det ført til et underskud og en gæld, der nu skal korrigeres«, siger han.



Torben M. Andersen peger samtidig på, at andre europæiske lande er sluppet væsentlig billigere fra krisen end Danmark:

»Svenskerne er godt nok også ramt og har fået forværret budgettet, men de ligger meget mere komfortabelt, fordi de har styr på de offentlige udgifter. De har kunnet tage tæskene uden at ryge i gulvet, og derfor får de ingen hævet pegefinger fra EU. Det er meget sandsynligt, at EU’s krav ikke ville have været et tema i Danmark, hvis regeringen havde indfriet sine målsætninger«.

Folkeligt pres

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkender, at regeringen burde have været bedre til at styre væksten i de offentlige udgifter. »Der har været et mægtigt pres fra befolkningen på en lang række udgifter til det offentlige. Vi har løftet velfærdsområderne med 67 milliarder kroner. Det har været helt naturligt, når man har oplevet de enestående økonomiske opgangstider i det her årtusinde, hvor privatøkonomien har haft det rigtig godt«.

LÆS OGSÅ Men Claus Hjort Frederiksen forsvarer imidlertid politikken med, at Danmark har haft pengene: »For samtidig har det været afgørende for regeringen at nedbringe Danmarks nettogæld i løbet af de gode år. Og den slap vi ud af i 2008«, siger han. Politiken har forsøgt at få en kommentar fra Anders Fogh Rasmussen, men Nato’s nuværende generalsekretær har ikke ønsket at medvirke.





Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce