asylcenter. Borgmester Anna Mee Allerslev (i midten) blev i går vist rundt på Røde Kors Center Kongelunden i Dragør af centerleder Gitte Nielsen (tv.). Foto: Lærke Posselt

asylcenter. Borgmester Anna Mee Allerslev (i midten) blev i går vist rundt på Røde Kors Center Kongelunden i Dragør af centerleder Gitte Nielsen (tv.). Foto: Lærke Posselt

Danmark

København vil huse asylansøgere

Asylansøgere skal ud af »lejrene«, foreslår københavnsk borgmester.

Danmark

Mens det har vakt opstandelse, at Odensebydelen Vollsmose skal have et nyt asylcenter, erklærer København sig nu for første gang parat til at huse et stort antal asylansøgere, blandt andet fra det borgerkrigsramte Syrien.

Efter canadisk forbillede vil beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) oprette et nyt velkomsthus, hvor asylansøgere kan bo den første måned og få hjælp med sprogundervisning, skolegang til børnene og et arbejde.

LÆS OGSÅ Ifølge borgmesteren er der et stort behov for at gøre op med det, hun kalder for »de skadelige asyllejre«: »Både forholdene og den ubestemte tid i danske lejre er helt uacceptabelt«, skriver hun i et debatindlæg i dagens avis. Anna Mee Allerslev henviser blandt andet til, at Røde Kors sidste år registrerede 41 selvmordsforsøg blandt asylansøgere. Derfor håber hun, at justitsminister Morten Bødskov (S) vil give asylansøgere lov til at bo, uddanne sig og arbejde uden for centrene, hvilket kræver en ændring af udlændingeloven.

Blandet modtagelse
En mulig placering for velkomsthuset kan være Ørestad, Ny Carlsberg eller Nordhavn, og borgmesteren forestiller sig, at kommunen skal tage imod 360 asylansøgere – 10 procent – om året. I dag tager kommunen ingen asylansøgere.

Forslaget får en blandet modtagelse.

Socialdemokraternes Trine Bramsen, der er formand for Udlændinge- og Integrationsudvalget, synes umiddelbart, at det flugter godt med regeringens plan for en ny asylpolitik, der skal forhandles på plads i de kommende uger.

Et flertal med Enhedslisten og Liberal Alliance tegner sig for, at asylansøgere – herunder også afviste asylansøgere, der samarbejder med myndighederne om en hjemsendelse – skal kunne arbejde og bo uden for centrene efter seks måneder i landet:

»Hvis København tilbyder at huse og hjælpe asylansøgere på en ny måde, har vi ingen planer om at stille os i vejen. Det er dejligt, at kommunen byder ind på at løfte en vigtig opgave. I modsætning til den tidligere regering ligger der et andet menneskesyn bag vores politik. Selv om asylansøgere kun er midlertidigt i Danmark, har de bedre af at stå op til et arbejde og en meningsfyldt hverdag«, siger Trine Bramsen.

Pres på systemet

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, er til gengæld kritisk. Han betegner det som en »smart måde at undergrave asylsystemet på«: »Problemet er, at når asylansøgerne har boet her i et år og skal sendes ud af landet, står de selv samme politikere og siger, at det kan vi ikke tillade os. For nu har de fået et netværk i Danmark og er blevet integrerede. Vi bør hellere arbejde på en løsning, hvor man afskaffer muligheden for at søge om asyl i Danmark og yder hjælpen i nærområderne«, siger han.

LÆS OGSÅ Presset på asylsystemet stiger markant i disse uger, fordi der både kommer 20 procent flere flygtninge og på grund af problemer med at hjemsende afviste asylansøgere.

I alt opholder der sig cirka 5.000 flygtninge i danske asylcentre, hvoraf omkring halvdelen har fået endeligt afslag. Dansk Røde Kors, der driver flertallet af centrene, har ingen kommentarer til det københavnske udspil i lyset af de aktuelle politiske forhandlinger.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce