Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

alt optaget. De mange nye asylansøgere lægger et voldsomt pres på landets asylcentre som Sandholmlejren, der ikke kan rumme dem. Derfor har det været nødvendigt at åbne fire nye centre i år.  Arkivfoto: Martin Lehmann

alt optaget. De mange nye asylansøgere lægger et voldsomt pres på landets asylcentre som Sandholmlejren, der ikke kan rumme dem. Derfor har det været nødvendigt at åbne fire nye centre i år. Arkivfoto: Martin Lehmann

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Presset på Danmarks grænser er det største i årevis

Især somaliere og syrere strømmer til landet, viser nye tal fra Rigspolitiet. De borgerlige giver regeringen skylden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis der er ét sted i landet, hvor sommerferiestemningen ikke har bredt sig, er det i Center Sandholm.

Daglig dukker der asylansøgere op ved gitterporten i Allerød og i et tempo, der ikke er set mage i mange år, viser nye tal fra Rigspolitiets nationale udlændingecenter. Foreløbig er der kommet 3.108 asylansøgere til Danmark i år. Da hele 2011 blev gjort op, var tallet 3.936 ansøgere.

»Der er med andre ord tale om en markant stigning, og hvis udviklingen fortsætter lige så hurtigt som de seneste måneder, forventer vi, at det samlede tal for i år ender på over 6.000 ansøgere. Det kan næsten ikke undgås«, siger politikommissær Steen Norup Andersen.

Han arbejder i Center Sandholm og deltager i behandlingen af asylansøgernes ansøgninger.

Femdobling af somaliere Listen toppes af somaliske asylansøgere, og allerede på nuværende tidspunkt er der sket næsten en femdobling.

Det skyldes ikke mindst, at udlændingemyndighederne nu generelt er begyndt at give opholdstilladelse til gruppen af afrikanere. Danmark har valgt at følge en principiel dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der betyder, at somaliere ikke længere bliver udvist.

Samtidig begynder borgerkrigen i Syrien at sætte sig sine spor i statistikken. Gruppen af syriske asylansøgere overstiger således også tallet for sidste år.

LÆS MERE

Ifølge de borgerlige partier er en stærkt medvirkende forklaring på udviklingen, at regeringen har lempet udlændingepolitikken ved at fjerne starthjælpen og sende et internationalt signal om, at Danmark ikke længere fører en lige så hård kurs over for flygtninge.

Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg, taler ligefrem om en »tilbagevenden til Nyrups tid på udlændingeområdet«:

»Det vil få store konsekvenser for Danmark. Der er ingen tvivl om, at vi vil opleve et meget stort pres, fordi det bliver umuligt at integrere alle de mennesker, der kommer hertil. Mange af de asylansøgere vil selvfølgelig ikke få asyl, fordi de ikke opfylder betingelserne. Men når man skaber sådan nogle forhold, bliver Danmark en magnet«.

UDSPIL

Skyldes udviklingen ikke snarere, at I ikke var gode til at lave hjemsendelsesaftaler, mens I sad i regering?

»Nej. Vi kan jo se, at der er et enormt pres nu. Og det er, fordi rygterne løber meget, meget hurtigt ude i verden. Når forholdene i Danmark er så markant meget bedre end i mange andre lande, bliver vi en magnet«, siger Inger Støjberg.

Venstre står uden for forhandlingerne om en ny asylaftale, der begynder i næste måned og vil indebære, at asylansøgere – herunder også de afviste – får lov til at bo og arbejde uden for asylcentrene. Men det kræver dog, at de medvirker til udsendelse, når forholdene i deres hjemland tillader det.

Regeringen stiler efter en aftale med Enhedslisten og Liberal Alliance.

Hus forbi
Regeringspartierne tager tilstrømningen af asylansøgere med anderledes sindsro, siger de, for den skyldes »på ingen måde en lempeligere politik«:

»Vi har ikke ændret noget som helst. Dette er udtryk for almindelige udsving, og landene omkring os har også oplevet den samme øgede tilstrømning. Så der er ikke noget usædvanligt ved Danmark«, siger formanden for Folketingets Integrationsudvalg, Socialdemokraternes Trine Bramsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun tilføjer:

»Den rigtige forklaring er, at der kommer somaliere på grund af krigstilstanden, og der kommer syrere. Og det er altså ikke stabilt, hvad der foregår af krige rundt omkring i verden. Jeg er ikke bekymret over det her«.

Radikale: En absurd tanke
Ifølge de radikales ordfører, Zenia Stampe, er det en »absurd« tanke, at flygtninge i fjerne egne skulle være i stand til at vægte de europæiske asyllovgivninger mod hinanden – og på den baggrund ende med at vælge Danmark.

»Når vi ikke kan sende folk tilbage til Syrien og Somalia, fylder de op i asylsystemet. Derfor kommer der flere flygtninge«, siger hun.

Men I har fjernet starthjælpen, og der er lempeligere regler på vej. Sådan noget rygtes, så er det ikke en del af forklaringen?

»Tror du selv, man ved det, hvis man sidder som flygtning i Somalia? Det tror jeg ikke. Sagen er jo, at det ikke er lettere at få asyl i Danmark, end det har været før«.

»Det, vi lemper på, er, om man kan få lov at bo og arbejde uden for asylcentrene, imens ens sag behandles – og at man så på sigt får en højere ydelse, hvis man får asyl. Det er fuldstændig vanvittigt at tro, at folk i en så desperat situation skulle lade sig styre af, om de kan få lov at arbejde som avisbud i to måneder«, siger Zenia Stampe.

Indkvartering på badehotel

Presset på asylsystemet mærkes i høj grad også ude på landets asylcentre.

Udlændingestyrelsen oplyser, at Danmark lige nu har 5.200 asylansøgere indkvarteret, hvilket er det højeste tal i ti år. Alene i år er der blevet åbnet fire nye asylcentre, så der nu er 23 i drift.

Alligevel er der så meget tryk på, at Dansk Røde Kors med ansvaret for driften ikke altid har plads til alle ansøgere. Derfor har Asylcenter Kongelunden indkvarteret 65 asylansøgere på Hotel Zleep i Ishøj og på vandrerhjemmet på feriecentret Sankt Helene i Tisvildeleje. Hotel Hillerød også har været brugt som aflastning for asylcentrene.

LÆS OGSÅ Dansk Flygtningehjælp har tidligere bekræftet, at tilstrømningen af asylansøgere ikke kun drejer sig om vedtagne love, men også er et spørgsmål om psykologi. Når flygtninge i de senere år er styret uden om Danmark, skyldes det, at de har anset deres chancer for at få opholdstilladelse som ringe. Men der er også andre forklaringer på den seneste udvikling, siger jurist Line Bøgsted fra Dansk Flygtningehjælp: »Nordeuropa får flere ansøgere end tidligere, fordi asylsystemerne bryder sammen i Sydeuropa. Sidste år gik det helt galt i Grækenland, og det samme er nu ved at ske i Italien. Folk dernede får ikke behandlet deres asylsager, og det får dem til at trække op gennem Europa«.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden