Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Beskyttelse. Taberne blandt de danske krigsfanger i de to krige blev de irakiske fanger, som ikke længere nød beskyttelse i form af et dansk tilsyn.
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

Beskyttelse. Taberne blandt de danske krigsfanger i de to krige blev de irakiske fanger, som ikke længere nød beskyttelse i form af et dansk tilsyn.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk tilsyn med krigsfanger blev ændret flere gange

Fangetilsynet stoppede i Irak i 2004, men blev indført i Afghanistan i 2005. Danmark ledte efter juridiske smutveje, siger Amnesty.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske afdeling af Amnesty International kritiserer forsvaret og Danmark for et »konstant forsøg på at finde juridiske smutveje« i forhold til ansvaret for fanger i Irak og Afghanistan.

»Hæren gik i krig med temmelig høj cigarføring, men syntes helt uforberedt på håndtering af fanger. Derfor måtte man ty til smutveje og finter«, siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty.

Kritikken kommer, efter at Politiken i går på baggrund af aktindsigt i dokumenter fra den nu lukkede Irak- og Afghanistankommission kunne fortælle, at den daværende regering i slutningen af juni 2004 stoppede tilsynet med fanger, som danske soldater havde afleveret til irakiske myndigheder og fængsler.

Det skete, på trods af at en dansk militærjurist kort forinden havde dokumenteret en række tilfælde af mishandling og tortur i et irakisk fængsel.

Stoppede tilsyn med fanger

De bitre erfaringerne fra Irak, hvor danske soldater aldrig fik styr på, hvor mange fanger danskerne tog, hvad de hed, og hvad der siden skete med dem, var i klar erindring, da Danmark i efteråret 2005 forberedte sig på at gå i rigtig krig i Helmand i Afghanistan

Mindre end to år efter at Danmark i sommeren 2004 opgav at føre tilsyn med fanger i irakisk varetægt, indgik forsvarsminister Søren Gade (V) derfor en aftale om dansk tilsyn med fanger, som blev afleveret til myndighederne i Afghanistan.

I Irak var begrundelsen for at droppe fangetilsynet, at landet fra juli 2004 igen var en suveræn stat. Indtil da havde Danmark deltaget i en international væbnet konflikt, og der gælder selve Genèvekonventionerne, hvor et land har det fulde ansvar for sine soldaters fanger – også når de overdrages til andre magter.

Vi er ude i en slags bevidst uagtsomhed

For at håndhæve det ansvar førte Danmark tilsyn med ’sine fanger’, når de blev videregivet til det irakiske politi. Men da krigen formelt var slut, og Irak igen var en suveræn stat, handlede den danske regering hurtigt og stoppede det danske tilsyn med fanger. I 2005 var både Irak og Afghanistan suveræne nationer. Begge steder var krigen formelt slut, og den folkeretslige status var ens.

Men tilsynet med og ansvaret over for fanger blev altså håndteret helt forskelligt. I modsætning til Irak indgik Danmark en aftale med den afghanske regering om, at danske myndighedspersoner havde ret til at føre tilsyn med fanger, der var overført til det afghanske retssystem.

Amnesty: Bevidst uagtsomhed

Claus Juul fra Amnesty kritiserer den skiftende danske kurs:

»Vi er ude i en slags bevidst uagtsomhed eller måske endda ond tro. Situationen blev ikke anderledes i Irak i 2004. Danmark blev ikke ansvarsfri, fordi der kom en regering«.

Aftalen med Afghanistan er vel positiv?

»Hvis man har blik for det positive, er det godt, at man lærte af Irak. Men hvorfor lavede man så ikke en tilsvarende aftale med Irak? Det kunne man naturligvis godt have gjort«, mener Claus Juul.

Vi må slet ikke overdrage fanger, hvis der er risiko for mishandling og tortur

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For VK-regeringen var dansk tilsyn med fanger i Afghanistan en meget vigtig sag i 2005. Da Amnesty International fremhævede i en rapport, at der også i Afghanistan var en udbredt brug af tortur og mishandling, var Søren Gade straks klar til at skærpe kravene.

»Nu er det spørgsmålet, om vi også skal kræve, at fangerne skal overføres til Kabul, hvor det er nemmere at følge med i deres forhold. Og at vi skal underrettes, hver eneste gang en fange bliver flyttet fra et fængsel til et andet«, forklarede Søren Gade dengang til Politiken.

Ifølge folkeretsekspert Anders Henriksen fra Københavns Universitet, er folkeretten og konventionerne klare:

»Vi må slet ikke overdrage fanger, hvis der er risiko for mishandling og tortur. Hvis man ikke er sikker på det, skal man ikke overdrage fanger. I forhold til Afghanistan var Danmark ekstremt meget i tvivl om overdragelserne, netop fordi vi ikke må overdrage til tortur. Så lavede man denne aftale om, at vi kun overdrog fanger, hvis en række ting bliver opfyldt, blandt andet at der var dansk tilsyn«.

Konventionen gælder – måske

Søren Gade henviser i dag til forsvarsminister Carl Holst (V), der ligesom forsvarschef Peter Bartram ikke vil udtale sig om sammenligningen mellem forholdene i Irak og Afghanistan.

Taberne blandt de danske krigsfanger i de to krige blev de irakiske fanger, som ikke længere nød beskyttelse i form af et dansk tilsyn. Og de skiftende danske definitioner af tilsyn med krigsfanger slutter ikke med forskellen mellem Afghanistan og Irak. Det fremgår af Politikens aktindsigt i dokumenter fra den lukkede kommission.

Da Irak blev en suveræn nation i sommeren 2004, fremhævede Forsvarskommandoen med Forsvarsministeriets godkendelse flere gange, at selv om selve krigen var slut, og Genèvekonventionerne derfor ikke længere formelt var gældende, skulle danskerne følge dem alligevel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I punkt 7 om »Gældende ret« i direktivet fra 25. august 2004 stod der: »Idet 4. Genèvekonvention ikke finder anvendelse på operationer efter magtoverdragelsen, skal det hermed desuagtet indskærpes, at principper og standarder fra denne skal anvendes af Dancon Irak (den danske styrke i Irak, red.) som mindstekrav«.

Men i et underbilag til denne tekst fra samme dato fratog forsvaret derefter alligevel sig selv for tilsyn med beskyttelsen af krigsfanger, der er en af de vigtigste dele af 4. Genèvekonvention.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden