Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Brud. Man kender hidtil til 12 tilfælde hvor danske soldater har overdraget fanger
Foto: PETER HOVE OLESEN

Brud. Man kender hidtil til 12 tilfælde hvor danske soldater har overdraget fanger

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kaos førte til ulovlige fangeoverførsler

Trods forbud har danske soldater udleveret fanger til de irakiske myndigheder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det danske forsvar kan ulovligt have overdraget flere irakiske fanger til de berygtede irakiske fængsler end hidtil kendt.

Det viser sig nu, at forsvaret fandt frem til de hidtil oplyste 12 ulovlige danske overdragelser af fanger til irakiske myndigheder ved at nærstudere detaljerne i især patruljerapporter, der var blevet sendt hjem til Danmark fra Irak i arkivkasser, erfarer Politiken.

Rapporterne indeholdt danske patruljers beskrivelser af episoder ved vejspærringer og husransagelser i det sydlige Irak fra sommeren 2004 og frem til den danske styrkes tilbagetrækning i 2007.

Detaljerne fik forsvarets interne undersøgelsesgruppe – Task Force Irak – til at konkludere, at der helt sikkert i 12 tilfælde ulovligt var overdraget fanger til de irakiske myndigheder.

Men i modsætning til rapporter højere oppe i det militære hierarki blev patruljerapporter ikke systematisk arkiveret – og langt de fleste er forsvundet i dag.

Derfor kan der være nævnt flere ulovlige fangeoverførsler i andre patruljerapporter, der ikke længere eksisterer, fortæller centrale kilder til Politiken.

Forsvaret har hele tiden hemmeligholdt omstændighederne ved de 12 ulovlige fangeoverdragelser til de berygtede irakiske politistationer og fængsler, hvor fanger risikerede mishandling og tortur – og deres skæbne er i dag ukendt.

Forbuddet mod udlevering blev indført i sommeren 2004, da Irak indførte dødsstraf for selv mindre forseelser som tyveri og røveri.

Det betød, at danske soldater ikke længere måtte udlevere fanger til irakerne, fordi det ville være et brud på Danmarks internationale forpligtelser i forhold til menneskerettigheder.

Men det skete altså alligevel.

Skjuler oplysninger

Spørgsmålet er nu, hvornår de 12 fangeoverdragelser, som forsvaret kender til, skete, og hvem der er ansvarlig?

Så længe forsvarets ledelse holder denne viden hemmelig, står syv bataljonschefer og syv militærjurister fra hold 3 til og med hold 9 med en potentielt ubehagelig anklage hængende over hovedet.

I øjeblikket bliver sagen undersøgt hos forsvarets auditører, og derfor vil mange centrale kilder ikke udtale sig til citat. Men det er lykkedes Politiken at sammenstykke et billede af, hvad der gik galt.

Det var især patruljerapporter og andre dokumenter fra hold 4, der var i Irak fra august 2004 til februar 2005, som sprang i øjnene, siger kilderne.

Det var typisk ved vejspærringer og husransagelser, at grænsen blev overskredet.

LÆS VIDERE

Danske soldater kunne ved en vejspærring stoppe en bil og finde tyvekoster eller våben – og derefter holde irakeren tilbage, indtil irakisk politi kom forbi og tog irakeren med.

Det kunne også være en husransagelse, hvor danskerne holdt mistænkte irakere tilbage, mens de ventede på, at irakisk politi skulle hente dem.

I flere tilfælde ringede en patrulje hjem til den danske base og bad om forstærkning. Herefter drog en lille kolonne ud fra lejren og kørte forbi en irakisk politistation og hentede de irakiske betjente, så de formelt kunne anholde de tilbageholdte irakere.

Selv om det var mindre forseelser, kunne en overførsel af irakerne få store konsekvenser. Ud over risiko for en dødsstraf kunne det også ende galt på politistationen eller i fængslet.

Det havde det forrige holds militærjurist, Kurt Borgkvist, erfaret, da han førte tilsyn med de indsatte i to irakiske fængsler og 10-15 irakiske politistationer kort forinden i juni 2004.

Mange fanger fortalte, at de var blevet mishandlet af det irakiske politi – og deres kroppe og sønderslåede tænder understregede deres beretninger. Som Kurt Borgkvist senere fortalte Politiken:

»Det var jo makabert. Knuste tænder, slag med knipler og stænger. Fingre var ødelagte, og de var brændemærkede. Det så vi, når de tog skjorterne af. Det var alt sådan noget, som man ser på film«.

Borgkvist tog billeder som dokumentation og sendte rapporter hjem til Hærens Operative Kommando.

LÆS VIDERE

23. juni 2004 var han på tilsynsbesøg i Al Makil-fængslet i Basra. Her klagede 8 ud af 15 irakiske fanger over overgreb.

Lige fra at blive brændt med cigaretter på fødderne til mishandling med elektriske stød.

De kom fra danskernes ansvarsområde, men det var uklart, hvem der havde taget dem til fange. Med det besøg fik forsvaret et førstehåndskendskab til forholdene for fanger i irakisk varetægt

Det var også velkendt for den vestlige militære koalition, at irakisk politi ofte var infiltreret af lokale shiamuslimske militser.

Det betød, at især sunnimuslimske fanger risikerede mishandling, tortur eller i værste fald døden, når de var i irakisk politis varetægt.

Afviser kendskab

Ifølge Politikens kilder blev danskernes optræden ved vejspærringer og husundersøgelser betragtet som en almindelig procedure – og det er uklart, om de enkelte patruljer har vidst, at de overtrådte hærens direktiv, fordi de ikke opfattede deres praksis som en tilbageholdelse og overførsel af fanger.

Forelagt oplysningerne siger Hold 4’s militærjurist Kenneth Ø. Buhl, at han ikke har kendskab til ulovlige overleveringer af irakere på hans hold.

»Det var noget, vi havde fokus på, inden vi tog derned, så det kan undre mig meget, hvis der er nogen, der har gjort det alligevel. Det var ikke en praksis, som vi understøttede. Jeg vil nok sige, at havde vi fået kendskab til, at der var tilbageholdt og overleveret folk til irakisk politi, havde jeg nok trykket på stopknappen«, forklarer Kenneth Ø. Buhl.

Den daværende chef for hold 4 i Irak, John Dalby, afviser også et sådant kendskab.

»Der er ikke sket ulovlige overleveringer i det hele taget, mens jeg var chef for de danske styrker i Irak«, siger John Dalby, der også afviser, at der på hans hold var en fast praksis for overlevering af tilfangetagne irakere til de lokale myndigheder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forsvarschef Peter Bartram vil ikke kommentere sagens indhold, men henviser til, at han har »fuld tillid til Forsvarets Auditørkorps«, som undersøger sagen.

Irsk kæde

Men Politiken har talt med flere soldater fra Hold 4, som siger, at de blev instrueret i, hvordan de passivt skulle tilbageholde irakere – indtil irakisk politi nåede frem.

Ingen af de soldater har selv deltaget i de beskrevne procedurer i patruljerapporterne, men de fortæller, at de under træningen blev instrueret i at holde irakere tilbage – indtil de kunne anholdes af irakisk politi.

Havde vi fået kendskab til, at der var tilbageholdt og overleveret folk til irakisk politi, havde jeg nok trykket på stopknappen

En af metoderne var en såkaldt irsk kæde, hvor de skulle stå tæt sammen og danne en kæde rundt om irakere, hvis de gjorde mine til at flygte.

Hvis irakerne inde i kæden trak våben, måtte soldaterne også trække våben. Men ellers handlede det om at holde irakerne tilbage, indtil irakisk politi kom og kunne tage dem med.

»Vi blev instrueret i at holde irakere tilbage. Vi fik at vide, at medmindre der blev trukket våben mod os, skulle vi sørge for at tilbageholde dem på en passiv måde. Hvis der var behov for det, kunne vi bruge de knipler, vi havde fået udleveret«, fortæller Bjørn Lindvang, der var menig gruppefører på hold 4 og siden deltog i flere udsendelser i Irak og Afghanistan.

Han fortæller, at ideen bag en irsk kæde reelt var en udvikling af en procedure ved ’riot control’, som danske soldater i 1990’erne havde brugt på Balkan:

»På Balkan gik man fremad arm i arm og pressede en menneskemængde tilbage, så det var en udvikling af det. Jeg har ikke selv brugt det i Irak, men hvis det blev brugt, var det en tilbageholdelse, fordi irakerne ikke kunne gå frivilligt«.

Bjørn Lindvang er i dag i tvivl om, hvorfra instruksen til den passive tilbageholdelse kom. Han mener, at det var den enkelte deling, som typisk var på omkring 30 soldater, som fandt ud af, hvilken praksis de skulle bruge.

»I forbindelse med den afsluttende øvelse i Oksbøl inden udsendelsen til Irak talte vi om det. Men det var på delingsniveau. Jeg ved ikke, om der var en egentlig skriftlig instruks. Jeg tror, at det har været op til delingerne selv, hvordan de ville administrere den passive tilbageholdelse«, fortæller han.

Mindst 500 fanger

Task Force Iraks interne undersøgelse blev indstillet, da den socialdemokratisk ledede regering i september 2011 kom til magten.

16. december 2011 sendte forsvarschef Knud Bartels som en af sine sidste embedshandlinger et brev til den nye forsvarsminister Nick Hækkerup (S), hvor han skrev, at danskerne havde taget mindst 500 fanger i Irak i perioden 2003-2007 – og ikke kun 198 som hidtil oplyst.

I brevet stod der også, at »i et mindre antal tilfælde« blev de irakiske fanger ulovligt udleveret til irakiske myndigheder. Det var de 12 tilfælde, som auditørkorpset nu undersøger for, om de skal have et strafferetslig efterspil.

Desuden fremgik det af brevet, at der ikke havde været styr på registrering og tilsyn med fanger, og at reglerne om udlevering og tilsyn ikke blev fulgt.

Vi skulle sørge for at tilbageholde dem på en passiv måde. Hvis der var behov for det, kunne vi bruge de knipler, vi havde fået udleveret

Som forsvarsminister lagde Nick Hækkerup undersøgelsen i en kommission, der skulle undersøge krigene i Irak og Afghanistan. Men kommissionen blev lukket, da V-regeringen under ledelse af Lars Løkke Rasmussen trådte til i juni i år.

Nedlæggelsen ærgrer Bjørn Lindvang.

»Vi har et politikerkorps i Danmark, som har travlt med ikke at tage ansvar i forhold til krigene i Irak og Afghanistan. Jeg kender mange soldater og veteraner, som er rigtig trætte af kommissionens nedlæggelse, fordi de overordnede ansvarlige løber fra deres ansvar, og så er det os menige soldater, der skal stå til ansvar«, siger han og tilføjer:

»Vi har brug for en kommission, der kan skabe en nødvendig afklaring. Har jeg været med til at gøre noget galt, hvor jeg troede, at jeg gjorde det rigtige? Det er væsentligt at få svar på – frem for den her uvished«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Retssag

Debatten om fanger i Irak bliver om kort tid også oprullet i Østre Landsret.

Procesbevillingsnævnet har givet 23 irakere fri proces til at føre sag mod Danmark for medvirken til tortur i Irak i forbindelse med den danskledede operation Green Desert i november 2004.

Advokat Christian Harlang repræsenterer irakerne, og nævnets afgørelse betyder blandt andet, at irakerne kan få betalt rejsen, så de kan deltage i retssagen, der begynder 9. november i Østre Landsret.

Sagen er rejst mod Forsvarsministeriet, og irakerne kræver hver 60.001 krone i erstatning, fordi de efter den danskledede operation blev overdraget til de irakiske myndigheder, som ifølge de 23 irakere udsatte dem for tortur.

I dag vil sagen blive belyst ved en høring på Christiansborg arrangeret af Støtteforeningen for Irakiske Torturofre, hvor blandt andet en af de irakiske sagsøgere vil fortælle om sagen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden