Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Danmark

Ud af 150 sager om overgreb mod børn endte kun 6 med dom

Når børn skal vidne om mulige seksuelle overgreb, taler de ikke altid sandt. I hvert fald ikke sandt i de voksnes forstand.

Danmark

Da lektor Katrine Zeuthen havde gennemgået 150 sager med mistanke om seksuelle overgreb mod børn, var kun de 6 endt med dom.

Fællesnævneren i de 6 sager var, at børnene var over 6 år og dermed i stand til at formulere sig bedre end mange af de andre yngre børn; desuden havde de nævnt navnet på krænkeren, og i tre tilfælde havde krænkeren tilstået.

Men alle de andre sager var faldet til jorden for anklagemyndigheden; for blandt andet, som Katrine Zeuthen siger, »er de fleste sager med mistanker om seksuelle overgreb mod børn diffuse, dobbelttydige; det er tit små grænser, der er overskredet, som er svære at bevise«.

Katrine Zeuthen, der er lektor i klinisk børnepsykologi på Københavns Universitet, kan ikke kommentere den konkrete sag, som afgøres i Østre Landsret i dag, hvor en nu 61-årig pædagog fra Holbæk står anklaget for gentagne tilfælde af blufærdighedskrænkelse over for børn, primært i form af, at han har berørt eller gnubbet pigerne mellem benene.

»Men helt generelt vil jeg sige, at i den slags sager som den, der nu er i retten, er det utrolig svært at sige, hvad der har fundet sted i den mistænktes hoved, fordi sagerne er så ekstremt diffuse«.

I den slags sager, som nu er i retten, er det utrolig svært at sige, hvad der sker i den mistænktes hoved

Hun peger på, at det kan være meget svært at finde ud af, om det er lystfyldt for ham på en seksuel måde, og hvordan har børnene opfattet det, han har gjort?

»Vi stirrer os blinde på jagten efter objektive beviser for at finde frem til det, der er sket i virkeligheden, men det er meget vanskeligt at finde ud af. Og det er jo et vigtigt spørgsmål, for uanset hvad må voksne ikke røre ved børn for at tilfredsstille egne seksuelle behov«, siger psykologen, der i mange år har forsket i seksuelle overgreb mod børn og deres mulighed for at forstå og sætte ord på seksuelle overgreb.

Pædagoger frygter anklage

Sagen fra Holbæk har visse mindelser om filmen ’Jagten’ fra forrige år, hvor pædagogen Lucas spillet af Mads Mikkelsen uretmæssigt mistænkes for at have begået seksuelle overgreb.

En undersøgelse fra forskningsgruppen Paradox på Aarhus Universitet viste samme år, at 8 ud af 10 mandlige pædagoger føler, at risikoen for at blive anklaget for pædofili er blevet større.

TRE EKSEMPLER:

Holbæk-sagen er startet med, at en pige hjemme hos sine forældre har sagt spontant, at pædagogen nussede hende på kønsorganerne henne i børnehaven. Og sådan et udsagn ud af det blå kalder Katrine Zeuthen for »usædvanlig«.

»Det ville jeg bestemt også reagere på som forælder«, siger hun.

Men psykologen understreger også, at børn i den alder ikke forstår, hvad seksualitet er.

LÆS DEBATINDLÆG

»De har bare lystfyldte følelser. De skal nærmest være på vej ind i puberteten, før de forstår, at bryster ikke bare giver mælk og tissemanden ikke bare tisser«.

Hun understreger derfor også alvoren i, at børnene stoler på en voksen – herunder en pædagog – de kan holde af ham og stole på ham og lege med ham, men de har svært ved at opdage og forstå, når legen bliver noget særligt i de voksnes verden.

Katrine Zeuthen fastslår, at børn ikke nødvendigvis forstår og oplever mindre seksuelle krænkelser som traumatiserende, mens de finder sted, fordi de ikke forstår, hvad seksualitet er. Og netop derfor kan de ikke beskytte sig mod seksuelle overgreb.

»Men senere i livet og med tilbagevirkende kraft vil de forstå betydningen af det seksuelle overgreb og føle skyld og skam over, at de ikke var i stand til at sætte grænser, dengang overgrebene stod på. Men det kunne de ikke, fordi de endnu ikke havde fået etableret de grænser som børn«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hukommelse og fantasi

Forskning i børns hukommelse viser, at børn, der ikke har fået støtte til i deres udvikling at skelne mellem fantasi og virkelighed, er mere sårbare over for voksnes påvirkning, når de bliver bedt om at huske et eller andet, end velfungerende og velstimulerede børn, forklarer Katrine Zeuthen.

Og når det gælder seksualitet, vil små børn hellere tale om noget andet, fordi de fornemmer, at det seksuelle er skamfuldt. De forstår ikke, at voksne vil have fat i noget særligt, som de ikke selv forstår betydningen af.

Under afhøringer ved man fra forskningen, at hvis intervieweren spørger meget direkte ind til konkrete problematiske hændelser, der har fundet sted i virkeligheden, kan barnet have en tendens til at komme med mere fantasifulde og farverige forklaringer for at fastholde den voksnes opmærksomhed.

»Det gør børn for at skabe sammenhæng. Sammenhæng er for dem vigtigere end det, vi voksne kalder realitetssans. Fantasien er deres måde at forstå virkeligheden på, og barnet har ikke andet sprog eller erfaringer, som det kan bruge«.

Katrine Zeuthen understreger, at selv om børns vidneudsagn er svære størrelser at få hold på, så vurderer hun, at der falder færre domme, end der burde.

»Man må bare sige, at politifolkene er på en meget vanskelig opgave, når de skal interviewe børn om noget, børnene ikke selv forstår betydningen af«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce