Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
DANIEL HJORTH
Foto: DANIEL HJORTH

Budget. Forsvaret har ikke råd til at købe det planlagte udstyr.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsvaret mangler 15 milliarder kroner til udstyr

Politikerne har tre valg: Flere penge til militæret, mindre indsats i Østersøen og Arktis eller stop for internationale missioneri Mellemøsten og Afrika.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsvaret skal bruge over 31 milliarder kroner på nye kampfly og andet materiel i de kommende 7-8 år, men der er kun cirka 16 milliarder på generalernes og admiralernes indkøbskonto.

Det fremgår af Politikens gennemgang af forsvarets budgetter og de planlagte investeringer i kampfly, mandskabsvogne, lastbiler og andet udstyr frem til 2024, hvor de sidste kampfly skal være betalt.

»Der er ikke er nogen sammenhæng mellem de politiske mål for forsvaret og de penge, der er tilrådighed«, konstaterer lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet. Han bakkes op af professorerne Ole Wæver og Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet.

»Forsvaret har brug for alle de her ting og måske mere, hvis de fortsat skal kunne det, de kan i dag, men de har ikke pengene. Og jeg har svært ved at se, hvordan partierne bag forsvarsforliget vil finde milliarderne på børnehaver, sygehuse og andre velfærdsudgifter. Næsten uanset hvad, skal nogle af de milliarder komme fra forsvarets eget budget«, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen, der indtil sommer var kontorchef i Forsvarsministeriet.

OFFICER:

Hvis skatteyderne ikke skal betale hele ekstraregningen, står forsvaret altså over for en ny omfattende spareøvelse. Det vil enten svække Danmark i det geografiske nærområde, Østersøen, og i Arktis, hvor krigen i Ukraine og Ruslands nye sikkerhedspolitik har skabt øgede spændinger. Eller det vil kræve et stop for massiv deltagelse i store internationale missioner mod IS i Irak og Taleban i Afghanistan.

I dag har forsvarets ledelse lige godt 2 milliarder kroner om året til at købe nyt materiel for – altså cirka16 milliarder frem til 2024. Meget lavt sat vil flykøbet alene koste 20 milliarder i den periode, men der skal også købes meget andet isenkram. Nye pansrede mandskabsvogn vil for eksempel i sig selv koste 3-4 milliarder.

Seneste oversigt fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse indeholder derudover 56 forskellige materielanskaffelser inden for de næste fem år, der koster mindst 50 millioner kroner per styk. En del bliver langt dyrere – blandt andet missilforsvarssystemer og missilskjoldsradar til tre fregatter. Dertil kommer arktisk udstyr for et ukendt beløb.

I 2016 skal politikerne enes om det nye forsvarsforlig. Ingen partier tvivler på det store minus på anskaffelseskontoen – til gengæld er der ingen enighed om, hvordan pengene skal findes.

Marie Krarup (DF) mener, at »der er sparet alt for meget på forsvaret«, men hun vil ikke sætte tal på ekstrabevillingerne.

De konservatives forsvarsordfører Rasmus Jarlov vurderer, at et beløb på 2-3 milliarder ekstra om året vil være passende.

»De penge skal findes ved at bremse det offentlige forbrug«, siger Jarlov.

Hverken Socialdemokratiet, SF eller Liberal Alliance vil afsætte flere penge.

Holger K. Nielsen (SF) vil nedprioritere de internationale missioner:

»Når man ser på, hvad der er sket i Irak og Afghanistan, så er de ønskede resultater jo ikke opnået«, siger han.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) er på rejse. Men partiets ordfører Peter Juel Jensen erkender, at forsvaret er økonomisk udfordret.

»Men vi har ikke truffet en principiel beslutning om en løsning«, siger han.

Hvorfor ikke give flere penge?

»Så skal jeg pege på, hvor de skal komme fra, og det kan jeg ikke«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden