Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Feminist. Emma Holten håber at kunne skabe et mere nuanceret billede af, hvem den feministiske bevægelse er anno 2015.
Foto: JANUS ENGEL

Feminist. Emma Holten håber at kunne skabe et mere nuanceret billede af, hvem den feministiske bevægelse er anno 2015.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ung feminist: »Det er ret stramt at være kvinde i Danmark«

Efter et sexistisk overgreb er 23-årige Emma Holten blevet en feministisk frontkæmper.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hele verden vil tale med Emma Holten, der er 23 år, københavner, studerende - og feminist.

Hun er blevet interviewet af amerikanske, kinesiske, brasilianske, tyrkiske og finske medier. Blandt andre. Sammen med britiske The Guardian har hun lavet en video, der er blevet set fire millioner gange, og piger fra Filippinerne skriver til hende på Facebook, at de også vil være feminister, efter de har hørt om hende.

I næste uge tager hun til Australien, hvor hun skal holde foredrag. Efterfølgende skal hun til Wien. På kvindernes kampdag i sidste uge stod hun på scenen i Vega, hvor også statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) holdt tale.

»Jeg er gået fra at føle så meget skam, at jeg tænkte, at jeg aldrig ville blive glad igen, til at stå på en scene på Vega foran 1.000 mennesker, der råber mit navn. Det er for vildt«, siger hun.

Jeg var hvid, tynd, veluddannet og fra indre København, og der var rigtig mange ting, der kørte for mig. Men så snart man bliver sat lidt udenfor det, så opdager man, at der er noget galt.

Emma Holtens interesse for feminismen - og mediernes interesse for Emma Holten - udsprang af et sexistisk overgreb. Efterfølgende lavede hun sit eget comeback, og nu bliver hun betegnet som en af feminismens nye, stærke stemmer.

Maja Lundgreen og Helena G. Hansen har oplevet seksuel chikane utallige gange, fortæller de. Kilde: Politiken.tv / Producer: Henrik Haupt

Fra offer til feminist

I 2011 blev der lagt billeder af en meget ung og helt afklædt Emma Holten på internettet. Hun var mod sin vilje blevet en del af pornoindustrien, og beskederne i hendes private indbakker begyndte at tikke ind. Familiefædre, teenagedrenge og universitetsstuderende skrev til hende og ofte i nedladende vendinger. Hævnporno, er fænomenet blevet kaldt, men Emma Holten kan bedre lide at kalde det porno uden samtykke.

»Ellers lyder det som om, at kvinden har gjort noget, som skal hævnes«, siger hun.

Sidste år besluttede hun sig for at svare igen. Hun ville fortælle en ny historie om sin egen krop og tage kontrollen tilbage. På mediet Friktion, som hun er medstifter af, lagde hun en artikel op suppleret af en række fotos, hvor hun hjemme på sit eget værelse går rundt med bar overkrop.

»Med billederne prøver jeg at fortælle, at jeg kan være flere ting på en gang. Jeg er politisk aktivist, jeg er nøgen, jeg er et hævnporno-offer. Hvis vi kan udfordre folk til at tænke alle de her ting ind i en nøgen krop, synes jeg, vi er kommet langt. Men jeg kunne mærke på den måde, folk reagerede på, at det er der stadigvæk rigtig mange, der har svært ved«, siger Emma Holten.

Formålet var samtidig at gøre opmærksom på den måde, vi taler om kvindekroppen på.

»Vi har seksualiseret kvindekroppen så meget. Folk syntes jo, billederne var seksuelle, selv om de intet havde med sex at gøre. Det er mig, der børster tænder og sidder og læser en bog«, siger hun.

Hvid, tynd og veluddannet

Fra de første nøgenbilleder uden hendes samtykke landede på nettet, og til den nye serie blev offentliggjort, ligger en lang periode, hvor Emma Holten har bearbejdet overgrebet. Det arbejde har gjort hende til feminist, fortæller hun.

»Efter de første billeder skammede jeg mig helt vildt. Jeg havde det virkelig dårligt og troede, det ville slå mig ihjel. Ikke fordi jeg ville begå selvmord, men jeg tænkte, at der ikke var noget tilbage af mig, fordi jeg syntes, det var så pinligt. Samtidig var der også noget stærk, frigjort kvinde i mig, der tænkte what the fuck. Jeg har ikke gjort noget galt, jeg bliver misbrugt af andre mennesker, så hvorfor føles det som en skam, der klistrer sig til mig. Det var den første, spæde forståelse af, at vi har et problem«, siger hun.

Inden overgrebet og al den ubehag, det førte med sig, havde hun ikke tænkt, at hun havde brug for andre kvinders støtte eller at kvinder i Danmark er særligt udsatte.

»Men det var jo, fordi jeg var hvid, tynd, veluddannet og fra indre København, og der var rigtig mange ting, der kørte for mig. Men så snart man bliver sat lidt udenfor det, så opdager man, at der er noget galt«.

Federe flirts for alle

Når Emma Holten for tiden holder foredrag - eller laver film med The Guardian - taler hun om sexisme, dehumanisering af kvinden og objektivisering af kvindens krop. Hun er ikke i tvivl om, at der er nogle ting, der burde være anderledes i Danmark, og hun går gerne i front for at forandre.

»Jeg føler et ansvar i forhold til den feministiske bevægelse i Danmark, fordi jeg kan mærke, at jeg kan formidle det her på en måde, som har manglet sindssygt meget. Der er potentiale for en ny, feministisk bevægelse i Danmark, for der er simpelthen brug for det. Det er ret stramt at være kvinde i Danmark«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun kalder sexisme for et »kæmpe, kæmpe, kæmpe demokratisk problem«.

»Min oplevelse er, at mange kvinder oplever sexisme, men de mangler ordene til at beskrive det. De mangler en måde at kæmpe tilbage, og så er det enormt svært, hvis man bliver udsat for chikane, marginalisering eller body shaming, for så ved man ikke, hvordan man skal forholde sig til det«, siger hun.

Ifølge Emma Holten er der noget, der ikke hænger sammen, når der ikke nødvendigvis er forskel på en situation, som en kvinde oplever som chikane, og som en mand oplever som flirt.

»Det vil jeg gerne starte en samtale om. Det vil give federe flirter for alle«, siger hun.

Et samfundsproblem

Kampen for bedre flirter hviler dog på et langt mere seriøst fundament.

»Sandheden er, at der er 29.000 kvinder, der får tæsk i hjemmet hvert år, der er 3.700 voldtægter, og der er 25 kvinder, der blev myrdet i 2014. Senest for en uge siden blev en kvinde myrdet på Bornholm af en mand, hun havde været i et romantisk forhold til. Det er for meget, til at jeg kan se det som isolerede hændelser«, siger hun.

Danske kvinder er fucking hardcore, de bider så meget i sig.

Hun mener, at der er en sammenhæng mellem sexismen i hverdagen og alvorlige forbrydelser mod kvinder, og netop derfor er sexisme et samfundsproblem, som vi bør tage langt mere alvorligt, end hun oplever, det er tilfældet i dag.

»Det betyder ikke, at det er de samme personer, der gør det ene og det andet, men der er en kultur, en måde at tale på og en måde at legitimere hinandens handlinger, som hænger sammen. Der er tydeligvis nogle mennesker, der ikke ser kvinder som hele mennesker og en del af samfundet«.

Fremtiden

Det er i dag et halvt år siden, Emma Holten lagde de frivillige nøgenbilleder på nettet, og hun er glad for den store opmærksomhed, billederne har affødt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Opmærksomheden viser jo, at pointerne har manglet. Der er en kæmpe hunger efter personer, der taler om de her ting«, siger hun.

Hun har en fornemmelse af, at noget ulmer. At mange kvinder er enige med hende, og at flere og flere vil gå ind i kampen for feminisme. Hun har ikke nogen klar plan for, hvordan hendes aktivisme skal udfolde sig, eller hvordan hendes overbevisning skal spredes. Hun har en latent frygt for at blive stemplet som sur feminist, men hun har ikke tænkt sig at stoppe her.

»Danske kvinder er fucking hardcore, de bider så meget i sig, og de finder sig i så meget. Jeg håber bare, at jeg kan så et frø, og så kommer der en masse fede, unge feminister, der bare lige skal vågne og gro frem, og som forhåbentlig finder en styrke i at se mig i fjerneren og til foredrag«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden