Verdensmester. Danmark er kendt i hele verden for grøn energiteknologi og fjernvarme, som dette solvarmeanlæg i Vojens.
Foto: LASSE KOFOD

Verdensmester. Danmark er kendt i hele verden for grøn energiteknologi og fjernvarme, som dette solvarmeanlæg i Vojens.

Danmark

Kritik: Finansloven er blevet det grønne slagtehus

Klima, energi og grøn forskning bliver rundbarberet i regeringens finanslovforslag, siger kritikerne.

Danmark

De ’grønne nedskæringer’ er spredt ud på flere ministerier og ressortområder, hvilket kan gøre det svært at se det samlede billede.

Men tendensen er klar, siger socialdemokraternes energi- og klimaordfører, Jens Joel. »Regeringen synes at være ude i en rundbarbering af alt, hvad de er ideologisk imod, også selv om det er til fordel for arbejdspladser og indtjening«, siger han.

Et lille, men særlig grelt eksempel, han fremhæver, er støtte til varmepumper og geotermi (jordvarme), som falder helt bort.

»Det er kortsigtet og snævertsynet. Vi har masser af vindmøllestrøm, men i stedet for at sælge den ud af landet til en billig penge kunne vi få den ind i vores verdensberømte fjernvarmesystem og vise, hvordan det kan bruge strøm fra vedvarende energi«, forklarer han.

I dag skal fjernvarmeselskaberne betale afgift af strømmen til varmepumper, og så kan det bedre betale sig at fyre med biomasse, som modtager store statstilskud. »Det slår hul i statskassen, samtidig med at vindmøllestrømmen går til spilde«, siger Jens Joel og ryster på hovedet.

Ifølge Enhedslistens opgørelser er det i alt hele 2 milliarder, der barberes væk fra diverse grønne og klimavenlige ordninger, når man også medregner naturprojekter, udvikling af økologi og kollektiv transport samt nedskæringer i den internationale miljø- og klimaindsats.

»Det er en kulsort finanslov uden rationalitet og logik«, siger partiets miljø- og klimaordfører, Maria Reumert Gjerding. »Tilmed er det tudetosset ud fra et beskæftigelseshensyn. Man kommer til at miste tusinder af arbejdspladser i et ideologisk korstog, som er helt forfejlet, og som hører til i det forrige århundrede«, siger hun.

Danmark sakker bagud

SF’s miljø- og klimaordfører, Pia Olsen Dyhr, efterlyser en samlet reaktion på nedskæringerne. »Grunden til, at der ikke kommer et kæmpebrøl, er, at de har lavet en grønthøster, hvor de skærer lidt hist og her. De enkelte sektorer, for eksempel fjernvarmeværkerne, skælder ud, men man glemmer at diskutere hele det overordnede billede«, siger hun.

»Når man går små skridt tilbage mange steder, ender vi med ikke at være det her land, der går foran, men et land, der halter lidt bagefter«, lyder hendes frygt.

Flere af de største danske virksomheder har været ude med budskaber om, at Danmark står sig bedst ved at stå fast på den grønne kurs.

»Min opfordring lyder til politikerne, at de skal stå ved og fastholde en ambitiøs grøn politik«, lød det i sidste uge fra Michael Hannibal, global havmølledirektør i Siemens, som har skabt 10.000 arbejdspladser i Danmark.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at ambitionerne er sænket på miljø og klima«, istemte Grundfos-direktør Mads Nipper.

Erhvervslivet kritiserer samtidig generelt de store nedskæringer på den offentlige forskning. »Regeringen risikerer med en sådan varmemesterbeskæring at ramme høsten af forskningen til skade for erhvervslivet og beskæftigelsen«, skriver Mads Krogsgaard Thomsen fra Novo Nordisk og Jens Klarskov fra Dansk Erhverv i en fælles kronik i Berlingske.

Vi satser stadig massivt på forskning og udvikling i Danmark på energiområdet

Rektor for Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Anders O. Bjarklev er enig.

»De penge, man fandt til at redde en del af EUDP, forsvinder et andet sted på forskningskontoen, så der er stadig sparet 1,4 milliarder i det hele«, siger han. »Det er et betydeligt slag mod det samarbejde og den vidensoverførsel, der skal ske mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En række forskningsmiljøer, som er bygget op gennem mange år, kommer til at lukke ned, advarer han – og det kan give tab, der ikke let kan rettes op igen.

Han mener heller ikke, at de danske virksomheder inden for ren og grøn teknologi er så stærke, at de kan klare sig uden den målrettede offentlige støtte til forskningssamarbejde.

»Det er stadig unge områder og unge industrier. Det går ikke, at vi stiller os tilfreds med, at bare det kører nogenlunde, skal det nok gå – hvis vi ikke hele tiden finder områder, hvor vi tager teten, er der andre, der nok skal gøre det«.

Energi- og klimaminister Lars Lilleholt (V), frygter du slet ikke, at disse nedskæringer vil koste arbejdspladser om 5-10 år?

»Det tror jeg simpelthen ikke på. Vi satser stadig massivt på forskning og udvikling i Danmark på energiområdet Men jeg lytter til Connie Hedegaard og alle andre, der kommer med synspunkter på det her område, og tager det ad notam«, siger Lars Lilleholt, der blandt andet vil forsøge at finde en løsning, hvor varmepumper kan regnes som energibesparelser og dermed få støtte ad anden vej.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Dorrit Saietz eller 2050, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce