Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ø-kuller: Er der seriøst ingen, der kan fortælle, hvor mange øer Danmark består af?

Næh, det er der faktisk ikke.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I begyndelsen af august 2011 blev Geodatastyrelsen og Naturstyrelsen kimet ned af journalister, der lige skulle forstå, hvordan det kunne lade sig gøre, at en lokal beboer ved Horsens Fjord tilsyneladende havde opdaget en helt ny ø. I Danmark.

Det kunne lyde en kende spøjst i en tid med satelitfotos af snart sagt hver en krumme af verden, men forklaringen var sådan set ret simpel. Et helt præcist tal over danske øer findes ikke.

Eller, det findes måske nok og stemmer en gang imellem også overens med virkeligheden, men øer, holme, rev og banker kommer og går, så det var sådan set ikke den helt store sensation, at en mand fra Horsens følte sig som en anden Columbus, for den slags sker faktisk nogenlunde tit og ofte i øriget Danmark.

At begge styrelser så rent faktisk havde kendt til øen i årevis, men at der bare ikke var gjort juridisk gjort krav på den endnu, blev der ikke råbt så højt om. Journalisterne syntes jo, det var sådan en fin historie.

Så kan vi da også bare sælge Slotshomen

I sidste uge gik der ø-kuller i den igen. En lektor fra Aalborg havde regnet lidt på, hvad det egentlig koster at holde en ø i live. Altså de øer, der bor mennesker på.

Det er ret så dyrt, og derfor legede lektor Jørgen Møller med tanken om at sætte nogle af dem til salg. Til russiske rigmænd eller hvem der nu havde finanserne i orden. Ligesom Vejrø i det lollandske er blevet solgt til en af medstifterne af Saxo Bank, og øer som Fænø og Tærø også er røget på private hænder, så kunne man måske med fordel tænke i at ’købe’ de faste beboere på flere af disse småøer tilbage til fastlandet, og så lade andre velbjergede personager og fonde overtage disse såkaldt økonomisk tunge klumper fra kommunerne.

Og så blev folk sure. Læserbreve og facebook-opdateringer flåede lektoren fra Aalborg i stumper, for hvad ligner det at begynde at sælge ud af selve den danske jord? Skal vi også til at sælge veje i København, der ikke er rentable i det store regnestykke, lød det blandt andet fra formanden for Sammenslutningen af Småøer, Dorthe Winther.

På politiken.dk lavede vi et kort, der viste, hvilke øer den gode professor kunne have i tankerne, når han sagde ’øer med færre end 50 beboere’. Også her fik vi sat nogle hjerter i kog, for hvorfor havde vi øer som Vejrø og Fænø med, når de allerede nu er privatejet, og hvordan definerer vi egentlig øer, når vi også har taget dem med, som er forbundet med større øer via dæmninger eller broer?

DANMARKSKORT

Og – en af de meget konkrete – hvordan kan vi medtage Vorsø i Horsens Fjord, når den slet ikke er en beboelig ø, men »derimod har været et fredet naturreservat under Naturstyrelsen siden 1970'erne, med især en betydningsfuld Skarv-koloni«, som en læser pointerede og fortsatte:

»For så vidt angår den omtalte ene indbygger, er der tale om den naturvejleder, der bor derovre for at foretage registreringer af sjælden fauna og flora«.

Total talforvirring

Gode pointer alle sammen. Vi måtte krybe til korset og tilstå, at vi udelukkende havde holdt os til Danmarks Statistiks befolkningsopgørelser, og at vi ikke havde tjekket, eksempelvis hvilket erhverv beboeren på Vorså havde.

De mange reaktioner viste dog én ting med stor tydelighed. De danske øer er et ømtåleligt emne, der i den grad kan få sindene i kog helt deroppe på linje med dræbte giraffer og offentlig amning.

Vi gik derfor i gang med at søge efter et fuldendt liste med koordinater over samtlige danske øer, for sådan et kort eksisterer ikke. Hvilket er lidt mærkeligt, når nu vi er et land bestående af… Ja, hvor mange øer er det egentlig lige vi består af?

Ø-QUIZ

Det viste sig at være en af de svære. På Wikipedia er der nogle, der har skrevet 1.419 øer, men uden at angive kilde. I Den Store Danske skriver de om 443 navngivne øer, hvoraf 78 er beboede. Men det er 2009-tal. Og der kan jo nemt ske et og andet på seks år, som de fandt ud af i Horsens.

Her på Politikens Dataviz-team endte vi med at bestille et særtræk hos Danmarks Statistik, der via Geodatastyrelsen kunne trække koordinater ud på 405 navngivne, danske øer. Nogle af dem viste sig dog at være dubletter, så efter lidt sortering endte vi på 398 navngivne øer med koordinater. Inklusive halvøen Jylland.

323 ubeboede ubeboede, og 75 beboede. Den Store Danske trænger altså til en opdatering, hvis man skal tro landets statistiske organ.

Halvø, ø, rev, banke, skær

Men det er ikke hele sandheden. Eksempelvis findes der navngivne øer, der hører ind under andre øer, så to tælles som én. Der findes også halvøer, som nogle steder figurerer som øer og andre steder som halvøer. Albuen ved Lollands vestkyst figurerer således i Danmarks Statistiks befolkningstabel ’Folketal 1. januar efter øer’ som en ø, men i særtrækket, som vi senere bestilte, er den tilbage under fastlandet, hvilket giver fin mening, for den sidder sådan set fast på Lolland.

Det forvirrer bare en kende, når man er på en mission om at finde ud af, hvor mange øer, Danmark består af. Journalisterne, der skrev om professoren fra Aalborg i sidste uge, havde også forsøgt at blive klogere hos de danske myndigheder, men ingen ministerier eller styrelser havde umiddelbart kunnet svare på, hvor mange danske øer, vi egentlig har. Eller på tillægsspørgsmålet – hvor mange øer er som Vejrø og Fænø allerede på private hænder?

Hos Naturstyrelsen kan man godt forstå forvirringen, men øer er en mere abstrakt størrelse, end man lige går og tror.

Øer kan blive kunstigt bygget som Peberholm og Ny Sprogøe ved Storebæltstunnelen. Øer kan også opstå på baggrund af, at det nordlige Danmark faktisk hæver sig en smule over årene, mens det sydlige Danmark falder en smule. Som oftest dannes øer dog, hvor havstrømme over længere tid får sand, grus og sten til at aflejre sig det samme sted på havbunden. På et tidspunkt dukker aflejringerne op over havoverfladen, og så er der dannet en ny ø. Det er sådan, øer dukker op ved Vadehavet eller i de østjyske fjorde, som tilfældet var i Horsens Fjord i 2011.

Her havde Naturstyrelsen dog kendt til 'den nye' ø i mange årtier, men da var den et stenet rev. Nu var der ganske rigtigt begyndt at komme vegetation på, og selv om de lokale altid havde opfattet det som en ø, er det først her, Naturstyrelsen træder ind med en landinspektør og får statens ret gjort gældende.

Selv om det i folkeforstand er en ø, skal der i juridisk forstand være noget at gøre krav på, og det kommer der først, når der er noget grønt på den

»Selv om det i folkeforstand er en ø, skal der i juridisk forstand være noget at gøre krav på, og det kommer der først, når der er noget grønt på den«, siger specialkonsulent hos Naturstyrelsen Lars Bendix Poulsen, der som følge af historien i Horsens gik i arkiverne og fandt frem til, at Danmark havde fået 127 nye danske øer fra 1990 til 2008.

Man skal ud at sejle først

Det kunne der nemlig godt findes frem til med lidt knofedt, som specialkonsulenten siger. Værre bliver det, når man spørger ind til det samlede antal øer i Danmark.

»Det har vi ikke tal på. En gang imellem gennemgår vi styrelsens arealer i en driftsplan, men den er delt op i 18 forskellige enheder, der gør det på forskellige tidspunkter, så et fast tal kan jeg ikke give dig«, siger Lars Bendix Poulsen og fortsætter:

»Der findes jo også masser af øer, som vi ikke registrerer, men de er jo stadig øer for de lokale. Nogle af dem er dårligt nok på størrelse med en lille parcelhusgrund, men det afholder ikke nødvendigvis folkeviddet fra at give dem et navn, men gør et navn noget til en ø?«, spørger specialkonsulenten.

Hvilket leder os til spørgsmålet om, hvornår en klump jord i vandet kan defineres som en ø.

Ifølge gammel dansk skik og nuværende dansk retspraksis er en ø defineret ved, at man ved højvande skal kunne sejle hele vejen rundt om øen i en båd, der stikker mindst 50 cm. Andre definerer først en ø som en ø, når der kommer vegetation på den, mens andre igen mener, at den skal have været oppe over havniveau i et års tid, før man kan kalde det en ø.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvor meget skal man zigzagge?

Og så er der Geodatastyrelsen, der arbejder ud fra en topografisk vinkel. Her kigger man på flyfoto over landet og tegner noget ind og undlader noget andet. Alt afhængigt af, hvilken målestok, der arbejdes ud fra samt andre topografiske hensyn.

Det her med, hvornår en ø er en ø, ikke er en eksakt størrelse

»Nogle vil måske være 1 kvm, og så kommer det ikke med. Det er ikke alt, hvad der er vand omkring, der pludselig er en ø, og derfor er det her med, hvornår en ø er en ø, ikke er en eksakt størrelse«, siger kommunikationschef Chris Hammeken.

LÆS Ø-REPORTAGE

Han oplevede et andet mediedilemma for et halvt års tid siden, da der kørte en historie om, at Danmarks samlede kystlinje var blevet længere på baggrund af Geodatastyrelsens tal. Men pludselig havde DR talt med en matematiklærer, som havde regnet sig frem til et tal, der var flere tusinde kilometer længere end Geodatastyrelsens. Og det kunne han da sådan set godt have ret i, som kommunikationschefen siger. Det handler om detaljegraden.

»Hvis man går og måler hvert et lille mikroskopisk hak i kystlinjen, så kommer man jo til at gå flere skridt, end hvis man følger kysten i en mere lige linje. Så det måtte vi fortælle DR og Jyllands-Postens journalister. Matematiklæreren kan sagtens have ret i sine udregninger. Det er bare ikke de tal, Geodatastyrelsen arbejder med«, siger Chris Hammeken.

»Og det er jo det samme med øerne. Wikipedia skriver måske nok 1.419 øer, men der er helt sikkert endnu flere end det, hvis man tæller alt med. Og så færre igen nogle år senere«, siger Chris Hammeken.

Østen har også lidt at skulle have sagt

Længere nede i maskinrummet sidder hans kollega, topograf Flemming Hjorth, som uddyber:

Hvis du kigger på en globus, er Sjælland jo nærmest ikke engang en ø. Det er altid et spørgsmål om målestok

»Hvis du kigger på en globus, er Sjælland jo nærmest ikke engang en ø. Det er altid et spørgsmål om målestok, og der er jo en helvedes forskel på Saltholm i 1:25000 og 1:200.000. Vi arbejder med at logge kystlinjer i stedet og skelner egentlig ikke som udgangspunkt mellem øer eller ej. Vi kommer med andre ord aldrig nogensinde fuldt i mål med antallet af øer i Danmark«, siger Flemming Hjorth.

Af økonomiske årsager bliver meget af Geodatastyrelsens data dog behandlet i Østen, så i virkeligheden er definitionerne ofte op til dem.

»Vi sender vores data derud, og så vurderer de, hvad de ser på billederne. I år måtte jeg dog bede dem om at registrere en ø oppe ved bugten ved Randers Fjord, fordi militæret mente, den var permanent. Så bad vi om at få den registreret. Men ja, det er lidt flydende, det må man medgive«, siger topografen og understreger, at de hos Geodatastyrelsen som udgangspunkt slet ikke beskæftiger sig med arealer under 100 kvm.

400 stykker er et meget godt bud

Således så klog.

Vi kan lede nok så meget efter det præcise tal, men vi finder det aldrig. Myndighederne definerer øer forskelligt, og øer kommer og går efter Moder Jords forgodtbefindende.

Hos Geodatastyrelsen forbarmede topograf Flemming Hjorth sig dog over Politiken og gik en tur i arkivet og fandt lister, der beretter om:

  • 394 navngivne øer

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

  • 30 navngivne øgrupper som eksempelvis Erteholmene
  • 20 navngivne skær (ved Bornholm)
  • 131 navngivne halvøer

Vores nye udtræk fra Danmarks Statistik med knapt 400 navngivne øer er altså tilsyneladende ikke helt skudt forbi i en eller anden forstand, og dem kan du gå på opdagelse i her. I datavisualiseringen har vi krydset ø-koordinaterne med befolkningstallet for øerne, så du kan se befolkningsudviklingen for alle øer i Danmark inklusiv Sjælland, Fyn og halvøen Jylland. Med andre ord – hele Danmarks befolkning.

Og skulle du pludselig opleve det samme som manden fra Horsens, så er det altså i første omgang altid Staten, der står som automatisk ejer af nye øer. ’Det ingen ejer, ejer kongen’, som der står i Jyske Lov fra 1241, som vores nuværende love bygger på. Andre kan dog godt forsøge at påråbe sig ejendomsretten, og så må domstolene i gang.

»Henvendelsen skal dog komme fra en kommune, som evt. har modtaget et krav fra en borger. Men altså, har du et skilt med dit navn på, og sætter dig på en eller anden ø, så kan det da godt være, du kan skabe en lille mediestorm. Verden er ikke altid helt så struktureret, som man tror«, siger Flemming Hjorth.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden