Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvis det handler om kosmetiske operationer som en ansigtsløftning eller et par nye bryster, vil 23 procent glæde sig, mens hele to tredjedele derimod regner med en negativ reaktion.
Foto: LIONEL CIRONNEAU/AP

Hvis det handler om kosmetiske operationer som en ansigtsløftning eller et par nye bryster, vil 23 procent glæde sig, mens hele to tredjedele derimod regner med en negativ reaktion.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kunstige bryster udløser mest jantelov

Din nabo synes, du er en pralerøv, hvis du har statussymboler. Talent - derimod - giver anerkendelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Køb en kostbar benzinsluger, og en pæn del af dine naboer vil mene, at du er en pralerøv.

Stil op i et talentshow i den bedste sendetid, og de fleste af naboerne vil nikke anerkendende.

Der er stor forskel på, hvad der bliver opfattet som provokerende og vækker misundelse, viser den undersøgelse om danskernes forhold til janteloven, som Politiken har fået foretaget.

»Hvis noget er en medfødt gave – for eksempel at ens barn er begavet og skal på eliteskole – er det tilsyneladende mere accepteret, end hvis man køber sig en luksusbil eller får lavet nye bryster. Medfødte talenter er i orden, men når folk prøver at løfte sig ud af deres roller og klæder sig i lånte fjer, virker det mere problematisk«, siger antropologen Karen Lisa Salamon.

Naboen får en hundedyr Mecedes
Undersøgelsen opstiller nogle scenarier, hvor danskerne skal svare på, hvordan de tror, deres nabolag vil reagere, hvis en genbo foretager sig bestemte ting.

Hvis genboen for eksempel køber en hundedyr Mercedes, regner sammenlagt lidt over halvdelen af danskerne med, at folk enten vil blive misundelige, synes det er spild af penge eller direkte mene, at det er upassende.

En tredjedel mener, at folk vil glæde sig over bilen på genboens vegne. Hvis genboen derimod sender sine børn i en privat eliteskole for særligt begavede børn, er tallene omvendte.

Over halvdelen glæder sig, mens knap en tredjedel regner med en negativ reaktion.

X Factor er demokratisk
Man skulle måske tro, at et talentshow som X Factor virkelig ville vække janteloven til live i danskerne. For hvad er mere selvpromoverende end at føre sig frem for en stor del af befolkningen i den bedste sendetid?

Men her mener hele 67 procent af danskerne, at folk vil glæde sig på en genbos vegne, hvis han eller hun stiller op. Kun 15 procent regner med en negativ reaktion. Hvis det handler om kosmetiske operationer som en ansigtsløftning eller et par nye bryster, vil 23 procent glæde sig, mens hele to tredjedele derimod regner med en negativ reaktion.

»X Factor er demokratisk, fordi alle kan deltage, og man finder ind til folks virkelige talenter. Der er tænkt en ægthed ind i det, og under showene gjorde man meget ud af at fortælle, at X Factor-vinderen Martin er nøjagtig ligesom alle os andre. Til gengæld vil der være en skepsis over for, at folk prøver at være noget, de ikke er«, siger sociologen Ole Bjerg fra Københavns Universitet.

De exceptionelle har lov til mere
Han har blandt andet forsket i samfundets holdning til folk, der bruger stoffer. Når rockstjerner skaffer sig ekstra nydelse med narkotika, regner mange det for at være o.k., fordi stjernerne i forvejen bliver regnet for at være exceptionelle mennesker.

»Men hvis det er en arbejdsløs, ser vi det, som om han snyder på vægten. På samme måde skal man heller ikke bruge en Mercedes eller et par nye bryster til at skyde genvej i samfundshierarkiet«, siger Ole Bjerg.

Så janteloven er i dag måske snarere en slags nej tak til potensforlængere. Noget i retning af: Du skal ikke tro, du er mere, end du er ... eller mere end du var indtil for nylig. Den positiv side er måske, at vi gennemskuer overflade og materiel status. Den negative kan være, at folk bliver holdt fast i på forhånd bestemte klasser.

Rødder i bondesamfundets standstænkning
Noget, Aksel Sandemose netop gjorde oprør mod ved at bygge janteloven ind i romanen ’En flygtning krydser sit spor’ for 75 år siden.

»Der er noget ’skomager blev ved din læst’ i janteloven. Det er o.k., at kongehuset går i fine gevandter, fordi de er født til det. Men hvis andre pludselig tror, de skal gå med hatte og satinjakker, bliver de gjort til grin. På den måde har vi stadig rødder i bondesamfundets standstænkning«, siger antropologen Karen Lisa Salamon.

Hun har tidligere forsket i enshed og enighed i Danmark. Typisk accepterer danskerne, at folk har fået bestemte gaver gennem deres gener, via deres sociale arv eller fra gud, hvis man tror på den slags. Men når folk prøver at løfte sig ud og især markere, at de har flyttet sig, er tolerancen mindre.

»I Danmark må vi godt være forskellige, hvis vi samtidig siger: ’Vi er jo ikke så forskellige’. Problemet opstår, når man skilter med det. Sådan er det stadig, viser tallene«.

En af Politikens læsere har kommenteret janteloven på politiken.dk og formulerer det sådan:

»Jeg er overbevist om, at det, Sandemose betegnede som janteloven, blot er et udslag af gamle protestantiske dyder: Du må gerne klare dig godt i samfundet og tjene mange penge, men du må ikke prale med det!«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden