Asylansøgeres gramseri på danske kvinder granskes

En sen nat i december var 25-årige Laura på vej væk fra værtshusets rygerum, da hun pludselig midt i trængslen af gæster mærkede en fremmed hånd. Den blev hurtigt ført ind mellem hendes lår bagfra og strøg en enkelt gang op over skridtet.

Laura vendte sig hurtigt rundt, men nåede ikke at se, hvem der havde gramset på hende.

Derimod så hun lige ind i en flok yngre mænd, som kiggede ned i gulvet, og som ikke var til at få øjenkontakt med. Mændene var fra den nærliggende teltlejr for flygtninge i Thisted.

»Jeg vil ikke kalde mig selv for sart, men det var virkelig ubehageligt, og det er ikke noget, jeg har prøvet før«, siger Laura.

De unge mænd fra teltlejren havde været til stede det meste af aftenen på baren, men efterhånden som timerne skred frem, blev nogle af dem temmelig berusede, og de begyndte at gøre tilnærmelser til pigerne.

»Min veninde og jeg fik nærmest glubske blikke hele tiden, og der var også en som tog mig på enden. Det var ret ubehageligt, og jeg havde ikke lyst til at gå udenfor alene«, siger hun.

Laura skrev sin oplevelse ind i en opdatering på Facebook 12. december sidste år, hvilket ikke vakte nogen opsigt. Det var før historierne om de massive sexkrænkelser på banegårdspladsen i Köln nytårsnat, og hun har ikke oplevet lignende tilnærmelser siden.

Anderledes gik det, da en af Lauras veninder sidste lørdag eftermiddag opdaterede sin Facebook-side og beskrev, hvordan nogle syrere under nattens bytur havde været »utrolig nærgående hele aftenen« og grinende og råbende havde fulgt efter kvinden og et par af hendes venner rundt i Thisteds gader, så de blev »pisse utrygge og bange«. Det var efter begivenhederne i Köln, og så hoppede medierne herhjemme på historien.

Intet samlet overblik

Masseovergrebene i Köln har skabt debat i hele Europa om flygtninge og migranters eventuelle seksuelle krænkelser af lokale kvinder, og beretninger fra yngre kvinder i Thisted, Sønderborg og Haderslev satte brand i den danske debat.

Men hvor stort er problemet egentlig? Det er svært at svare på – udover, at der ikke er kendte eksempler på episoder, der i omfang svarer til episoder i Köln og andre europæiske byer.

I Danmark findes der ikke noget samlet overblik over, hvor mange seksuelle krænkelser der finder sted. Rigspolitiet fører kun optegnelser over antallet af voldtægtssager. Hos Danmarks Statistik er skyldige i voldtægt og blufærdighedskrænkelse opdelt efter oprindelsesland, og her er indvandrere og efterkommere overrepræsenterede i statistikkerne.

Der er dog tale om meget få dømte ud af hundredtusindvis af personer. Anmeldelser af beføling bliver ikke opdelt efter etnicitet, men der har ikke været konstateret en stigning i antal over de seneste fem år.

Noget tyder dog på et større mørketal. Således har Everyday Sexism Project samlet 2.200 beretninger om hverdagssexisme fra danske kvinder. Justitsminister Søren Pind (V) vil nu undersøge den kulturelle baggrund for overgrebsmændene.

Trods det manglende overblik over omfanget af krænkelser i Danmark, har kvindernes Facebookopdateringer fået myndighederne til at reagere. Blandt andet i Thisted Kommune, som driver teltlejren for flygtninge, forklarer Lars Sloth, børne- og kulturchef i kommunen:

»Når vi reagerer, er det, fordi vi har fået henvendelse fra borgere og forældre til nogle piger, og vi kan ikke tage fra dem, at de føler sig utrygge i nattelivet«.

Lars Sloth vurderer, at der er tale om 5-10 stykker blandt flygtningene, »som måske har overtrådt nogle grænser« i nattelivet ud af i alt 367 beboere i teltlejren, og at situationen er »blæst op til mere, end der i virkeligheden er«. Alligevel er der i denne weekend to ekstra medarbejdere på gaden i Thisteds natteliv, hvor også politiet vil lægge hele sin indsats.

Jonas Bertelsen, der er medindehaver af vagtselskabet Guard Group, der er den største leverandør af dørmænd til nattelivet med 210 ansatte landet over, kender til 12 tilfælde på landsplan den seneste måned, hvor asylansøgere eller flygtninge i større eller mindre grad har forgrebet sig på kvinder i nattelivet.

»I løbet af den seneste måned har vi kunnet konstatere, at der har været en stigning i antallet af mere eller mindre grove forulempelser af kvinder. Det viser sig dog hovedsageligt i provinsbyerne«, siger han.

Ifølge flere eksperter kan man da heller ikke se bort fra, at der kan opstå et sammenstød mellem asylansøgere, der kommer fra meget anderledes kulturer, og danske unge.

»Det er svært at ignorere, at det har betydning, hvilke normer der er for at forsamles i det offentlige rum, og at de normer afhænger af, hvor man kommer fra. Vi vil jo nødig dæmonisere nogen grupper, men det er svært at lukke øjnene for, at der er forskellige tilgange til, hvordan mænd må opføre sig«, siger Christian Groes, der er antropolog, kønsforsker og lektor ved Roskilde Universitet.

Mehmet Ümit Necef, kultursociolog ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, er enig.

»Man bliver altså ikke racist af at sige, at folk i Nordafrika eller Mellemøsten har en temmelig anderledes kønskultur, end vi har«, siger han og fortsætter:

»Der er forskel på et samfund, hvor den seksuelle debutalder er 15 år, og på et samfund hvor en pige skal være jomfru, og hvor manden har ret til at returnere pigen, hvis hun ikke bløder ved første penetration«.

Ifølge Christian Groes var nytårsaften i Køln en »eksplosiv cocktail« af en festlig aften i værtslandet og en gruppe mennesker, der ikke følte sig inviteret indenfor hverken i samfundet eller til festen, og som ikke er vant til at kvinder færdes ude om aftenen letpåklædte. Dertil kommer en tendens til en flokmentalitet blandt mænd, der også kan være med til at fremkalde og forstærke en sexistisk eller aggressiv adfærd, forklarer Christian Groes. Til sidstnævnte kan der drages paralleller til hooligans, soldater og andre fællesskaber, hvor mænd er dominerende. Han understreger, at man skal passe meget på med at generalisere, for der er store forskelle landene og Mellemøsten imellem.

En stille weekend

Politikredse har flere gange understreget, at der ikke er grund til at tro, at Danmark vil opleve kollektiv seksuel chikane i et omfang, som det var tilfældet i Köln, hvor politiet siden nytår har modtaget over 500 anmeldelser. På politistationen i Thisted forventer vicepolitiinspektør Poul Vestergaard Lau også en stille weekend.

»Jeg har ingen forventning om, at der kommer til at ske noget drastisk, jeg er helt tryg«, siger han.

»Vi har 8 centre oppe i Thisted politikreds. Når du samler 1.400 asylanter og yderligere 450 i Nykøbing på Mors, så skal det give nogle sager. Men det, vi hidtil har haft, er en tvangsindlæggelse og to asylanter, som var i klammeri med hinanden. Og en enkelt tilskadekommen asylansøger efter et værtshusbesøg«.

I løbet af ugen har flere politikere, herunder integrationsminister Inger Støjberg, efterlyst, at asylansøgere lærer at begå sig blandt danske kvinder. Men det gør de i høj grad i forvejen, fortæller Catherine Walker, der underviser nyankomne asylansøgere i Røde Kors. Organisationen er ved at udarbejde et nyt materiale, der skal styrke fokus på introduktionen til dansk seksualmoral og normer.

Det er ligeså vigtigt, at asylansøgere lærer om det danske kropssprog, som at de lærer det danske sprog, siger hun.

»Det er helt konkret ned til, hvordan vi hilser på hinanden, hvordan vi har det med øjenkontakt, hvornår vi rører ved hinanden, og hvornår vi kysser. Det er fremmed for mange af dem«.

At seksualmoralen bliver et større fokusområde, er dog ikke et resultat af Köln eller andre konkrete episoder. Arbejdet har været i gang siden efteråret, hvor Røde Kors også inviterede sexologer ind som gæsteundervisere. Konkret var det et ønske fra asylansøgere fra Eritrea, der fik Walker til at fokusere mere på seksualitet.

Dansk Flygtningehjælp arbejder med emnet på sprogskoler, fortæller integrationschef Anette Christoffersen. Hun oplever ikke, at behovet for at introducere flygtninge til seksualmoral er større, end det tidligere har været, men antallet af flygtninge i landet gør selvsagt efterspørgslen større.

»Der er forskel på, om der er 30 flygtninge på et diskotek i Thisted fredag aften, eller der er 2. 30 fylder mere, og så kan det blive mere dominerende«.

At der kan opstå situationer i mødet med flygtninge, har Dansk Flygtningehjælp oplevet de seneste 20-30 år.

Mehmet Ümit Necef mener, at ugens fokus på krænkelser har været gavnlig.

»I mange, mange år har der hersket et tabu blandt både forskere og journalister, ikke mindst på Politiken, om, at man ikke må henvise til kultur, når man skal forklare noget negativt om indvandrere«, siger Mehmet Ümit Necef.

I mandags anmeldte Lauras veninde sin oplevelse af anmassende asylansøgere under weekendens bytur i Thisted til politiet, der efter en kort undersøgelse vurderede, at der ikke var tale om noget strafbart. Laura havde aldrig regnet med, at deres opslag på Facebook ville få så stor opmærksomhed.

»Jeg er ikke negativt stemt overfor indvandrere. Jeg er vokset op med somaliske, afghanske, kurdiske og irakiske ungdomsvenner. Jeg har ikke noget imod asylansøgere, jeg synes bare, at de skal opføre sig ordentligt i nattelivet«, siger hun.

Laura ønsker anonymitet, og Politiken kender hendes rigtige navn.