Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

BELÆGNING. Efter flere års kamp for at finde plads nok i fængslerne letter presset: Den samlede strafmængde falder.
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

BELÆGNING. Efter flere års kamp for at finde plads nok i fængslerne letter presset: Den samlede strafmængde falder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der bliver bedre og bedre plads i de danske fængsler

I år er forventningen, at domstolene 'kun' idømmer 4.863 års fængselsstraf.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er rigeligt med plads i fængslerne for tiden.

Sådan skrev justitsminister Søren Pind (V) for to måneder siden på sin Facebook-side, da han ville advare unge hærværksmænd på Nørrebro om en »historisk hård linje« fra myndighedernes side.

Og den er god nok: Der er masser af ledige celler i de danske fængsler, og faktisk er der endnu flere i vente.

Det skriver fagbladet Fængselsforbundet, der kan berette, at den såkaldte strafmasse for i år ser ud til at blive den laveste siden 2008.

Et fald på 20 procent

'Strafmasse' er en betegnelse for det samlede antal måneders fængselsstraf, domstolene landet over har delt ud.

Baseret på årets første otte måneder skønner myndighederne, at de danske dommere i år vil have idømt kriminelle i alt 58.359 måneders ubetinget fængselsstraf, når 2015 er ovre.

Selv om det kan lyde af meget - det svarer til 4.863 års fængselsstraf, der skal afsones - er det faktisk mindre end normalt.

Der er tale om et fald på 20 procent sammenlignet med 2013, viser tal fra Kriminalforsorgen, der kan forvente et langt mindre pres på sine fængsler for nu andet år i træk.

Faldende kriminalitet og alternative straffe

Ifølge Britta Kyvsgaard, der er forskningschef i Justitsministeriet, skyldes den faldende strafmasse primært, at færre personer bliver dømt, ligesom de længere domme i dag fylder mindre i det samlede antal straffe.

Linda Kjær Minke, der er lektor i kriminologi ved Syddansk Universitet, bakker forskningschefen op.

»Faldet hænger meget godt sammen med, at kriminaliteten i samfundet er for nedadgående. Det kan vi både se på den anmeldte kriminalitet og på offerundersøgelser, der sammenligneligt viser, at der er færre, der bliver ofre for kriminalitet«, siger Linda Kjær Minke.

Hun tilføjer, at den positive udvikling inden for børne- og ungekriminalitet nu også er begyndt at vise sig i statistikkerne.

»Vi ved nemlig, at begynder en person først at begå kriminalitet i en ung alder, så er der stor sandsynlig for, at den negative adfærd fortsætter, når de bliver voksne. Kriminaliteten blandt unge har været faldende de senere år, og vi må antage, at det er det forhold, der nu også går ind og påvirker strafmassen«, siger Linda Kjær Minke.

Andre straffe end afsoning

Alternativerne til fængselsstraf påvirker også tallene. Både hos Justitsministeriet og på Syddansk Universitet peger man på, at det også må have haft en indvirkning.

»Man er blandt andet blevet bedre til at anvende samfundstjeneste og fodlænke«, siger Linda Kjær Minke.

Hos Direktoratet for Kriminalforsorgen ønsker man ikke at blive interviewet om, hvad man forventer, den faldende strafmasse vil have af betydning for fængslerne.

Kriminalforsorgen ønsker heller ikke at kommentere tendensen generelt, men skriver i stedet i en mail via sin presseenhed: »Det er klart, at når strafmassen er faldende, så mindskes også behovet for kapacitet til fuldbyrdelse af straf«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden