Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

ARBEJDSKRAFT. Shamsadeem Hashim er en af de flygtninge, arbejdsgivere, fagforbund og politikere lige nu diskuterer hvordan vi kan integrere bedre på arbejdsmarkedet. FOTO: Melissa Kühn Hjerrild
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

ARBEJDSKRAFT. Shamsadeem Hashim er en af de flygtninge, arbejdsgivere, fagforbund og politikere lige nu diskuterer hvordan vi kan integrere bedre på arbejdsmarkedet. FOTO: Melissa Kühn Hjerrild

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg håber sådan, jeg bliver ansat her«

Gentofte Kommune har lavet en ordning, der gør det lettere for lokale virksomheder at tage flygtninge i praktik. Hvordan vi får flere flygtninge i arbejde, er hovedtemaet for de igangværende trepartsforhandlinger.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Shamsadeem Hashim stempler ordresedlerne på bordet foran sig i to rutinerede hug.

»Vær så god«, siger han og nikker til kunden: »Når dit nummer kommer op der, så får du varen«

Han peger på en skærm bag sig, hvor ordrenumre er listet op i felter i forskellige farver. Kunden smiler, og Shamsadeem Hashim går ud i baglokalet, hvor han med et søgende blik forsøger at lokalisere den rigtige rullevogn med varer.

Det er søndag eftermiddag, og der er tryk på i Ikea Gentoftes vareudlevering. Her arbejder den 30-årige sudanske asylsøger, der blandt kollegerne går under kælenavnet Shams. Han er en af 13 flygtninge, virksomheden har taget i praktik ved årsskiftet. 13 af hans ugentlige 37 timer går med danskundervisning, resten af tiden er han blandt kolleger og kunder.

»Det er meget vigtigt for en vellykket integration, at vi får vores flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Men det er ikke nok, at de arbejder, de skal også optages i lokalsamfundet og lære dansk«, siger Gentoftes viceborgmester Søren Heisel (S).

Alternative løsninger

Det er meningen, at praktikanterne i Ikea kan lære at sige ’palleløfter’ om formiddagen og bruge den om eftermiddagen, for som i en række andre kommuner har man i Gentofte set potentialet i at kombinere undervisning og arbejde.

Men i modsætning til de fleste andre kommuner, hvor det er politiske udvalg, der udtænker, diskuterer og afgør, hvilke løsninger der er de bedste for de nytilkomne borgere, har Gentofte tænkt alternativt.

Kommunen nedsatte sidste år et integrationsudvalg, hvor fem politikere blev suppleret af 10 erfarne stemmer fra lokale virksomheder, foreningsliv og skoler, der har lagt en visionsplan for, hvordan kommunen kan få succes med at inkludere flygtninge over en bred kam.

At så mange som muligt kommer i arbejde, var et af de vigtigste punkter. Og her lød ønsket fra de lokale virksomheder, at de gerne ville spares for det til tider omfattende papirarbejde, virksomhedspraktik indebærer. Så det ønske har kommunen taget til sig.

»Vi må tænke ud af boksen, så det ikke er virksomhederne, der skal trække læsset med det bureaukratiske arbejde. Det skal ikke være besværligt, det skal være nemt«, siger Søren Heisel.

Socialt ansvar giver stolthed

Det var også Gentofte Kommunes jobcenter, der hjalp med at udvælge 20 af deres sprogskoleelever, som Ikea takkede ja til at få på besøg til ansættelsessamtaler. Nogle kunne stort set ikke dansk, andre havde kundskaber til at kunne begå sig sporadisk blandt kunder.

Ikea fandt 13 af dem egnede til at komme i praktik, og de regner med at ansætte omkring 60 procent af dem efter praktikforløbet. For det at have flygtninge i huset er meget mere end gratis arbejdskraft, forsikrer Judith Passer, der er HR manager.

»Vi synes, det er vigtigt at være med til at tage et socialt ansvar i lokalområdet. Det giver en kæmpe stolthed for både ledere og medarbejdere at være med til at hjælpe nogle ind på arbejdsmarkedet«.

Netop hvordan Danmark får flere flygtninge i arbejde, er hovedspørgsmålet, som politikere, arbejdsgivere og fagforeninger drøfter i de igangværende trepartsforhandlinger.

Som led i den nye indsats skal det gøres »så enkelt som muligt« for virksomhederne at bidrage til indsatsen for eksempel med virksomhedspraktik og løntilskudsansættelser, fremgår det af regeringens kommissorium, som parterne forhandler ud fra.

Hos Dansk Industri (DI) bifalder underdirektør Steen Nielsen ordninger som Ikea og Gentofte Kommunes.

»Det er jo en ret stor opgave, vi står med, fordi vi får temmelig mange flygtninge. Der er ingen tvivl om, at det at komme ud i praktikforløb og job med løntilskud er en rigtig god måde at få mulighed for fodfæste på arbejdsmarkedet«.

Inklusion er kodeordet

Ifølge Steen Nielsen er en af de største barrierer, at 97 procent af flygtningene bliver vurderet til ikke at være jobparate.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er en systemfejl, og noget vi skal lave om på. Vi skal have hele systemet til i højere grad at møde dem med et udgangspunkt om, at de skal i arbejde«.

Hos Ikea i Gentofte er de mere end tilfredse med deres ordning om virksomhedspraktik uden omfattende papirarbejde. Det samme er McDonald's på den anden side af vejen, der har en lignende ordning, og en række mindre virksomheder har vist stor interesse for at være med.

Og praktikken giver langt mere end blot arbejdsmarkedsintegration på den lange bane, siger Judith Passer.

Hos Ikea er inklusion kodeordet.

»Det er fantastisk at se, hvordan de i starten var usikre på det hele og allerede nu har fuld gang i at tale dansk med deres danske kolleger og bliver inviteret med til fællesspisning og fodboldture«.

Alle flygtninge i praktik får tilknyttet en ’buddy’ i deres afdeling, der støtter dem i det daglige arbejde. Derudover får de en mentor - en erfaren medarbejder fra en anden afdeling, der kan hjælpe dem på vej til at få et fast arbejde, uanset om det er i Ikea eller en anden virksomhed, de har lyst til at blive ansat.

Judith Passer oplever en vilje og et gå-på-mod hos praktikanterne, der får hende til at smile stort:

»De er så engagerede, det er tydeligt, at de virkelig gerne vil lære noget og har lyst til at arbejde, når de sidder og noterer nye ord som ’persienner’ og ’hylder’ på deres små blokke«.

Mange gode kolleger

I varemodtagelsen har Shamsadeem Hashim fundet de rigtige varer, som han ruller ud til den ventende kunde med. Han er glad for sin praktik. Virkelig glad, siger han igen og igen. For det er skønt at have arbejde og kollegialt fællesskab, når man er ny i et fremmed land, bor alene og egentlig bare drømmer om at blive en del af det hele.

»Jeg håber, sådan jeg bliver ansat her, for jeg har meget lyst til at få et job, så jeg kan tjene mine penge selv i stedet for at få kontanthjælp«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I morgen har han møde med sin mentor, der skal tale med ham om hans CV og hjælpe ham med at skrive en ansøgning til afdelingschefen for at vise, at han håber at kunne blive i virksomheden.

For her er rart at være, synes han.

»Jeg har mange gode kolleger, og vi snakker meget sammen hver dag. Det betyder meget, for jeg vil gerne lære bedre dansk.En dag vil jeg tale helt perfekt«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden