Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
TESTRESULTATER. Ny undersøgelse fra SFI viser, at træthed påvirker skoleelevers resultater i de nationale tests.
Foto: Jan Grarup

TESTRESULTATER. Ny undersøgelse fra SFI viser, at træthed påvirker skoleelevers resultater i de nationale tests.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skolebørn er bedst i test klokken otte om morgenen

Tidspunktet på dagen har betydning for skoleelevernes testresultater.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvornår på dagen, de danske skolebørn bliver testet, er ikke ligegyldigt. Tværtimod. Tidspunktet har indflydelse på elevernes resultater. Det viser en ny undersøgelse fra SFI, hvor forskerne har set nærmere på sammenhængen mellem resultaterne og tidspunkterne i alle nationale tests i de danske folkeskoler mellem 2010 og 2013.

»Vi har fundet små, men meget gennemgående udsving i testresultaterne i løbet af en dag«, forklarer medforfatter og SFI-forsker Hans Henrik Sievertsen.

Det er vigtigt at understrege, at effekterne er små. Tidspunktet flytter ikke eleven fra karakteren 10 til 2, men den kan sagtens være afgørende for en elev, der er på vippen mellem to karakterer

For hver time, der går, bliver elevernes præstationer en anelse dårligere, viser tallene fra SFI's undersøgelse. Skoleeleverne er mest friske i hovedet kl. 8 om morgenen, men også efter en pause på 20 til 30 minutter stiger elevernes niveau.

»Det er vigtigt at understrege, at effekterne er små. Tidspunktet flytter ikke eleven fra karakteren 10 til 2, men den kan sagtens være afgørende for en elev, der er på vippen mellem to karakterer«, tilføjer Hans Henrik Sievertsen.

Tidspunkterne for skolernes tests afhænger af den pågældende klasses skoleskema, og hvornår der er nok computere til rådighed.

Bedre planlægning af skoledagen

At skolelever bliver trætte i løbet af dagen, er hverken nyt eller overraskende. Ikke desto mindre er konklusionerne fra undersøgelsen vigtig viden, som kan bruges i planlægningen af en skoledag, mener Hans Henrik Sievertsen.

Det er tydeligt, at pauserne gør en stor forskel, fordi de bringer niveauet lidt op igen. Men hvad der helt nøjagtigt udløser skolebørnenes øgede fokus, ved vi endnu ikke.

»Det er tydeligt, at pauserne gør en stor forskel, fordi de bringer niveauet lidt op igen. Men hvad der helt nøjagtigt udløser skolebørnenes øgede fokus, ved vi endnu ikke. Er det frisk luft? Er det lidt mad? Resultaterne er et gennemsnit af to millioner tests, så vi skal have konkret viden om, hvad der ligger bag«, fortæller han.



Forskerne har registreret, at det største udsving findes hos de elever, som generelt klarer sig dårligt i testen. For den elevgruppe har det altså endnu større betydning, om de besvarer testspørgsmål lige fra morgenstunden eller efter en pause. Ifølge Hans Henrik Sievertsen har de ikke fundet nogen entydige mønstre i forhold til alder eller klassetrin.

Ens retningslinjer for alle folkeskoler

De nationale tests i folkeskolen bruges først og fremmest internt af lærerne, som bruger resultaterne i deres vurderingen af den enkelte elev. Men om tidspunktet og dermed resultaterne også er afgørende for elevens fremtid, kan Hans Henrik Sievertsen ikke svare på.

»De nationale tests foregår kun til og med 8. klasse. Og det, man som afgangselev søger videre på ungdomsuddannelserne med, er ens afgangskarakterer«, siger Hans Henrik Sievertsen. Men han slår fast, at tidspunktet især kan blive et problem, hvis man sammenligner forskellige skolers testresultater med hinanden.

»Netop fordi testtidspunkterne ikke er systematiserede, kan det være problematisk at sammenligne resultater på tværs af klasser, skoler og kommuner. Udfaldet vil jo være forskelligt afhængigt af, om en skole systematisk tester på et bestemt tidspunkt i forhold til en skole, der tester på andre tidspunkter«.

En måde at komme forskelle mellem testresultaterne til livs på er ifølge Hans Henrik Sievertsen ved at indføre de samme forhold for alle skolebørn.

»Det kunne være en fordel med eksempelvis ens retningslinjer for tidspunkter og pauser skolerne imellem. Så havde alle skolebørn det samme udgangspunkt. Alternativt skal man tage højde for testtidspunktet i udregning af resultater, men det er noget mere besværligt«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden