Iltsvind. Mariager Fjord bukkede under for kvælstofforurening i 1997 og blev erklæret biologisk 'død'.
Foto: BONNERUP CLAUS

Iltsvind. Mariager Fjord bukkede under for kvælstofforurening i 1997 og blev erklæret biologisk 'død'.

Danmark

Hvad handler balladen om landbrugets kvælstof om?

Iltsvind er en af følgerne af for meget kvælstof i vandmiljøet. Og med regeringens landbrugspakke vil det blive værre, før det bliver bedre. Politiken stiller spørgsmålene og svarer på dem.

Danmark

Hvad er problemet med for meget kvælstof?

Billeder af døde jomfruhummere i Gilleleje, som tonede frem på tv-skærmen i 1986 og 'bundvendinger' i fjorde, som for eksempel da Mariager Fjord blev erklæret død i 1997, er eksempler på den skadelige virkning af den intensive dyrkning og gødskning af landbrugsjorden.

Derfor har Danmark gennemført adskillige vandmiljøplaner, som også har bekæmpet forurening fra spildevandet. Dette er der stort set kommet styr på ved hjælp af rensningsanlæg.

Hvordan havner kvælstof i vandmiljøet?

Kvælstof (N) er et af de stoffer, som giver næring til planerne på marken, når landmanden gøder.

Men kun op mod halvdelen af kvælstoffet kan udnyttes af planterne, resten siver ned gennem rodzonen, hvorfra en del af det vaskes videre ud gennem drænrør til åer, søer, fjorde og hav.

Hvor langt er vi nået med at løse problemet?

Danmark fik sin første vandmiljøplan i 1987. Den havde som mål at halvere landbrugets udledning af kvælstof og blev efterfulgt af vandmiljøplan 2 og 3.

Vandmiljøplanerne har bl.a. lagt loft over, hvor meget landmanden må gødske sine marker. De har virket, men ikke nok til at bringe kvælstofudledningen helt ned på de 44.000 tons om året, som vandmiljøet i Danmark vurderes at kunne tåle.

I dag udledes der 57.000 tons om året, eller 13.000 tons mere end miljøet kan tåle.

Hvad gør landbrugspakken ved vandmiljøet?

Regeringens nye landbrugspakke vil bl.a. tillade alle landmænd at bruge mere gødning, samt ophæve de såkaldte randzoner. Lempelserne vil tilsammen give cirka 5.000 ekstra tons kvælstof i vandmiljøet.

Men regeringen argumenterer med, at dette helt eller delvist opvejes af den såkaldte 'baseline-effekt'. Den opstår blandt andet ved, at landbrugsarealer tages ud af drift, fordi der bygges veje eller boliger på jorden.

Et forventet større økologisk areal vil også give mindre udvaskning af kvælstof, og medregnes også i 'baseline'.

Hvorfor har nogle forskere protesteret?

'Baseline'-tallene er beregnet af forskere fra Aarhus Universitet, og de har blandt andet gjort indvendinger imod, at landbrugspakken også medregner den forbedring af kvælstoftallene, der allerede er sket fra 2012-15.

Det er også uklart præcis, hvordan embedsværket har omregnet forskernes tal, som beregner mængden af kvælstofudslip i rodzonen, til hvor meget kvælstof der til sidst havner ude i vandmiljøet.

Hvad er de nye tiltag i landbrugspakken?

En række nye indsatser skal også danne modvægt til lempelserne og endda fjerne mere kvælstof, end der bliver tilført.

Blandt andet skal mængden af gødning på markerne reguleres på en ny måde. De landmænd, hvor jordens kvalitet og beliggenhed giver de største udvaskningsproblemer, skal underlægges restriktioner, som måske bliver strammere end i dag.

Det vil ifølge eksperter give bedre resultater for vandmiljøet end den nuværende ordning, som skærer alle jorder over én kam.

Og giver det hele så mere eller mindre kvælstof i miljøet?

Den ny ordning vil tidligst kunne træde i kraft i 2019.

Det betyder, at landbruget de næste tre år frit kan gødske mere over alt. Samlet set vil landbrugspakken derfor give mere kvælstof til vandmiljøet de første år, har regeringen da også indrømmet.

Først fra 2019 vil der samlet set blive udledt mindre kvælstof til vandmiljøet, og havde man ikke medregnet 'baseline'-udviklingen, ville forureningen først begynde at falde i 2020.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce