Odense Kommune satser stort i et forsøg på at genrejse byen, der har været hårdere ramt af følgevirkningerne efter den økonomiske krise end de andre store byer: København, Aarhus og Aalborg.
Investeringer for omkring 34 milliarder kroner skal i tiårsperioden 2012-2022 puste nyt liv i Danmarks tredjestørste by. Listen over byggeprojekter er omfattende. Lige fra byfornyelse, letbane, boliger, supersygehus til et nyt musik- og teaterhus.
Kommunen skal selv lægge 20 procent af de 34 milliarder kroner.
Resten betaler staten, Region Syddanmark og private investorer. Desuden har kommunen forpligtet sig til at lægge 100 millioner kroner årligt til lettelser for erhvervslivet og tilskud til arrangementer som musikfestivalen Tinderbox.
»Vi skal transformere byen, og der skal gøres plads til boliger og mennesker«, siger borgmester Anker Boye (S).
Industrien er skrumpet
Mens de tre andre store byer har formået at genvinde pusten med København som det store lokomotiv, har Odenses fortid som Danmarks industriby ramt området som en boomerang.
Vi har rigtig mange familier i byen, som er berørt af ledighed
Anker Boye, borgmester (S)
»Vi har mange faglærte og ufaglærte. Men de seneste mange år er meget af den slags arbejde forsvundet«, siger Anker Boye.
I 1986 var 18.482 af byens borgere ansat i industrien. I 2007 var tallet faldet til 11.488 – og efter den verdensomspændende krise er der i dag under 7.000 industriarbejdere i Odense.
De udgør derfor blot omkring 8 procent af de beskæftigede i Odense mod 22 procent i 1986. Så selv om krisen er afløst af økonomisk optimisme de seneste par år, halter Odense stadig bagefter.
»Vi har rigtig mange familier i byen, som er berørt af ledighed. De rammes på pengepungen, og de har ikke har noget fællesskab at stå op til – og det rammer også byens økonomi«, siger Anker Boye.
Borgmesteren fremhæver, at Odense har omkring 5.600 arbejdsmarkedsparate ledige. Han peger på, at for hver borger, som flyttes fra passiv forsørgelse til et job på en privat arbejdsplads, sparer kommunen godt 100.000 kroner om året.
»Så hvis jeg bare kan flytte 1.000 over i beskæftigelse, har jeg 100 millioner kroner mere om året til børn, unge og ældre«, siger Anker Boye.
Derfor vil Odense Kommune omskole og uddanne de ledige til at arbejde på byggeprojekterne i stedet for, at arbejdet hovedsagelig går til syd- og østeuropæiske byggearbejdere.
Store omkostninger
Men det er en stor gambling, fordi satsningen på vækst endnu ikke kan aflæses i kommunekassen. Samtidig har Odense i de senere år spinket og sparet på servicen over for børn, unge og ældre.
1. viceborgmester Brian Dybro (SF) støtter de store planer i byen, men han er kritisk over for at bruge 100 millioner kroner om året til at promovere Odense.
»Det handler om at få en langt mere attraktiv by, som flere flytter til og betaler skat til. Det er helt nødvendigt. Men vi har sparet over én milliard kroner i Odense kommune hen over de seneste seks år på samtlige områder af den offentlige sektor. Det kan mærkes«, siger Brian Dybro.
Rådmand Jane Jegind fra Venstre i Odense ser udgiften på 100 millioner kroner om året som en nødvendighed.
»Udfordringen er, at der ikke kommer nogen udefra og hjælper os. Det regner ikke med penge fra oven, og vi har et afgørende behov for at få sat skub i væksten og skabelsen af arbejdspladser, for det er Odenses helt store problem. Vi har simpelthen for få i arbejde. Problemet er, at for hver gang vi udbetaler passive ydelser, er der færre penge tilbage, som vi kan bruge til skolebøger«, siger Jane Jegind.
Borgmester Anker Boye forsvarer også den årlige udskrivning:
»De penge kommer senere mange gange igen i form af arbejdspladser og et større skattegrundlag«.
