Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Omstridt. Thomas B. Thriges Gade har siden 1970 delt Odense i to dele. Nu er vejen lukket, og et nyt kvarter bygges.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Odense satser på byggeri: »Vi har drysset guld ud på gaden«

Optimismen er vendt tilbage i de store danske byer efter krisen. Men Odense er hårdt ramt. Nu satses 34 milliarder kroner på at genrejse byen, der ellers har fyret og sparet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den skinnende sorte veteranbil trillede langsomt ned ad den nyanlagte sorte asfalt.

I bilen sad den socialdemokratiske bykonge Holger Larsen og var klar til indvielsen af den nye motorgade Thomas B. Thriges Gade, der efter amerikansk forbillede skulle sende Danmarks tredjestørste by ind i fremtiden.

Kalenderen viste 6. maj 1970.

Med en cigar i munden steg Holger Larsen ud af veteranbilen med en frakke over armen. Iført sort jakkesæt, hvid skjorte, sort butterfly og solbriller kiggede byens borgmester med den store grå manke lige ind i kameraet, som skulle forevige det historiske øjeblik.

To røde snore for hver ende af den nye motorgade skulle klippes. Da den første snor var klippet, gik borgmesteren med følge til fods gennem tunnelen under Øster Stationsvej. Bagved kørte en chauffør den sorte veteranbil. For enden af vejen klippede Holger Larsen den sidste snor over.

Nu tilhørte fremtiden Odense. En verden, hvor bilen havde overtaget magten.

Omkostningerne blev der ikke talt højt om. Gule bulldozere havde væltet det ene hus efter det andet i bymidten for at gøre plads til fremskridtet – og delt byen i to.

Men i 1970 havde den brede asfaltvej afløst murbrokkerne og ledte de stadig flere biler gennem byens centrum i en korridor fra nord til syd. Dagligt kørte 25.000 biler gennem byen ad den nye asfaltvej.

Vi siger til investorerne: Kom her og køb grundene, for vi har drysset guld ud på gaden

Det var i industrialiseringens storhedstid – og den prægede Odense mere end nogen anden by i kongeriget.

Utallige fabrikker skød op eller udvidede voldsomt i Odense og omegn. Roulunds fabrikker, Dalum Papirfabrik og Odense Stålskibsværft med Lindø i Munkebo ansatte folk i bundter for at klare efterspørgslen. Det ene rækkehus efter det andet skød op uden for Odense.

Byggekongen Jens P. Koch skabte begrebet et Koch-hus. Da det var mest hektisk, kunne Koch og hans omkring 600 ansatte holde et rejsegilde om dagen. Der var nærmest en stemning som i det Vilde Vesten, når Odenses arbejdere drog ud på markerne og kæmpede for at få egen bolig, en lille have og en garage med plads til det nye statussymbol: bilen.

Det betød til gengæld også, at Odense blev Danmarks største rækkehus- og parcelhusby med en meget lille bykerne.

Et blødende sår

Men i dag – 46 år efter indvielsen af Thomas B. Thriges Gade – er asfalten brudt op, og store byggekraner dominerer himlen. Pendulet er svinget tilbage.

Nu skal motorgaden igen forvandles til by. For at lukke det blødende sår, så den opdelte by igen bliver til en hel by. Fremtiden endte med at blive fortiden. Eller som byens nuværende socialdemokratiske bykonge, Anker Boye, udtrykker det:

»Det er det store projekt i byen, som har givet stor debat. Vi skal transformere byen, og der skal gøres plads til boliger og mennesker. Vi har et rigtigt stort behov i Odense, fordi vi tidligere lagde boligerne uden for byen. Nu skal de ind i byen«.

Odense Kommune er gået i et partnerskab med Realdania, hvor hver part har lagt 255 millioner kroner til at lukke vejen og bygge et nyt kvarter.

»Vi siger til investorerne: Kom her og køb grundene, for vi har drysset guld ud på gaden«, lyder Anker Boyes salgstale.

Siden lukningen af vejen i juni 2014 er byggeriet af byens nye musik- og teaterhus Odeon med 1.740 pladser nået langt. Der bliver et parkeringsanlæg med plads til 1.000 biler under hele området. En ny letbane skal køre gennem kvarteret, mens banegården stadig ligger tæt på.

»Det bliver en bankende puls lige midt i byen«, fremhæver Anker Boye.

Omdannelsen af motorgaden er kun første skridt i en storstilet plan med store byggeprojekter, der skal genrejse Odense.

Omkring 34 milliarder kroner skal i tiårsperioden 2012-2022 puste nyt liv i Fyns hovedstad, som blev hårdere ramt af krisen i 2008 end de andre storbyer: København, Aarhus og Aalborg.

Mens de tre andre store byer har formået at genvinde pusten med København som det store lokomotiv, har Odenses fortid som Danmarks industriby ramt området som en boomerang.

»Odense og Fyn blev hårdere ramt end de andre store byer, fordi det her område har været præget af jernindustriel produktion i generationer og har udgjort provinsens suverænt største område for produktion«, siger Anker Boye:

»Derfor har vi mange faglærte og ufaglærte. Men de seneste mange år er meget af den slags arbejde forsvundet. Lige fra Dalum Papir og Wittenborg til værftet. Derfor mistede vi 45 procent af vores industriproduktion de senere år«.

Odenses problem kan illustreres i konkrete tal. I 1986 var 18.482 af byens borgere ansat i industrien.

I 2007 var tallet faldet til 11.488 – og efter den verdensomspændende krise er der i dag under 7.000 industriarbejdere i Odense. De udgør derfor blot omkring 8 procent af de beskæftigede i Odense mod 22 procent i 1986.

Så selv om krisen er afløst af økonomisk optimisme de seneste par år, halter Odense stadig bagefter.

»Vi har rigtig mange familier i byen, som er berørt af ledighed. De rammes på pengepungen, og de har ikke har noget fællesskab at stå op til – og det rammer også byens økonomi«, siger Anker Boye.

Borgmesteren fremhæver, at Odense har omkring 5.600 arbejdsmarkedsparate ledige. Han stiller et regnestykke op:

»For hver borger, som flyttes fra passiv forsørgelse til et job på en privat arbejdsplads, sparer kommunen godt 100.000 kroner om året. Så hvis jeg bare kan flytte 1.000 over i beskæftigelse, har jeg 100 millioner kroner mere om året til børn, unge og ældre«.

Som rådmand i social- og arbejdsmarkedsforvaltningen i perioden 2010-2013 oplevede socialdemokraten Peter Rahbæk Juel at have ansvaret for de triste konsekvenser af krisen.

»Jeg havde både dem, som jeg skulle have i arbejde, og dem, der gik bag af dansen«, fortæller Peter Rahbæk Juel:

»Ledighedstallene steg og steg. Folk i Odense var bange. Der var en depressionsagtig stemning i industrien og i byen. Det var virkelig et slag for byens selvforståelse. Mismodet var blevet et problem i sig selv. Så der var behov for noget lys, så vi kunne finde en vej op af hullet«,

Han forlod rådmandsposten efter kommunalvalget i 2013, da Socialdemokraterne mistede en rådmandspost. Men året efter blev Peter Rahbæk Juel sekretariatschef for organisationen Byg-til-Vækst.

Ideen blev oprindelig fostret af Peter Rahbæk Juel, Dansk Metal og bygningsarbejderne i 3F – og organisationen blev stiftet af de 10 fynske borgmestre i 2014. Målet er, at Fyn får flest mulige ordrer og arbejdspladser ud af byggeboomet, som forventes at føre til omkring 38.000 midlertidige job i bygge- og anlægsbranchen.

Derfor skal de mange ledige omskoles og uddannes til at arbejde på byggeprojekterne i stedet for, at en stor del af arbejdspladserne går til syd- og østeuropæiske byggearbejdere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi har sparet over 1 milliard kroner i Odense kommune hen over de seneste 6 år på samtlige områder af den offentlige sektor

Peter Rahbæk Juel fremhæver, at omkring 26 milliarder kroner ud af de 34 milliarder kroner er finansieret. Heraf er foreløbig kun projekter for lidt over 5 milliarder kroner gennemført.

»Så vi har det meste foran os. Virkeligheden er, at der om kort tid kommer en stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Der bliver mangel på både ufaglært og faglært arbejdskraft inden for byggeri, og ledigheden blandt bygningsarbejdere på Fyn er allerede på under 4 procents ledighed«, siger Peter Rahbæk Juel.

Letbane og campus

Listen over byggeprojekter er lang. Ud over bygningen af et nyt kvarter i den lukkede Thomas B. Thriges Gade er de største projekter en letbane, omformningen af Odense Havn til boliger, supersygehus og udbygningen af Syddansk Universitet.

Letbanen kommer til at køre cirka 14,5 kilometer fra Tarup i nord og hele vejen gennem byen til Hjallese Station i syd. Til en pris på omkring 3 milliarder kroner.

Odense Kommune betaler hovedparten af beløbet – 1,8 milliarder kroner – mens staten betaler 1,1 milliard kroner, og Region Syddanmark leverer de sidste 100 millioner kroner. De første passagerer skal køre med letbanen i 2020.

Letbanen skal også køre forbi det nye supersygehus til knap 7 milliarder kroner, der efter planen skal være færdig om 6 år. Desuden skal der bygges et campus til de mange universitetsstuderende.

»I Odense har vi boliggaranti til de studerende, og vi bygger et campus ved universitet. Når det står færdig om 10 år, kan der være 60.000 mennesker. Det svarer til, at vi bygger Svendborg Kommune i baghaven«, siger borgmester Anker Boye.

Bagsiden af medaljen

Men den store satsning på at forvandle Odense har også omkostninger.

Kommunen skal i perioden 2012-2022 selv lægge 20 procent af de 34 milliarder kroner. Resten betaler staten, Region Syddanmark og private investorer. Desuden har kommunen forpligtet sig til at lægge 100 millioner kroner årligt til lettelser for erhvervslivet og tilskud til arrangementer som festivalen Tinderbox.

1. viceborgmester Brian Dybro (SF) er kritisk over for at bruge 100 millioner kroner om året til at promovere Odense.

»Vi har sparet over 1 milliard kroner i Odense Kommune hen over de seneste 6 år på samtlige områder af den offentlige sektor. Det kan mærkes. Skolerne har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, så der kan være en lærer til hver time. Så langt ud er vi kommet«, siger Brian Dybro og tilføjer:

»De 100 millioner kroner er finansieret af besparelser på børn, unge og ældre. Det er en forkert prioritering«.

Grundlæggende er Brian Dybro enig i byens vækststrategi: »Vi skal have tiltrukket flere investeringer, som gør, at vi får flere skatteindtægter – og dermed råd til bedre service. Vi er bag efter de andre storbyer, så det er nødvendigt. Men det tager tid. Vi kan endnu ikke se de penge, som byomdannelsen skal give i kommunekassen«.

Borgmester Anker Boye erkender, at han ofte har fået spørgsmålet: Kunne vi ikke bruge de 100 millioner kroner om året til skolelærere og pædagoger?

»Det kunne vi godt, men hvis vi skal gøre Odense parat til en vækststrategi, skal vi investere. De penge kommer senere mange gange igen i form af arbejdspladser og et større skattegrundlag«, mener Anker Boye.

Til gengæld har borgmesteren en anden løsning, som har støtte fra SF:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har måttet spare røven ud af bukserne på børn, unge og ældre. Derfor er tiden kommet til at hæve den kommunale skatteprocent over flere år, så den ender med at stige med 1 procentpoint. De penge skal øremærkes til de trængte områder«.

Det giver 300 millioner kroner om året, men det kræver en godkendelse fra Kommunernes Landsforening, og det tror rådmand Jane Jegind fra Venstre ikke på: »Sidste år var der på landsplan kun 200 millioner kroner til skattestigninger til fordeling blandt kommunerne. Så ideen er fuldstændig urealistisk«.

I stedet vil hun satse på vækst og få flere i arbejde, så der bliver flere skattekroner:

»For hver gang vi udbetaler passive ydelser, er der færre penge tilbage, som vi kan bruge til skolebøger. Balancen er blevet ved med at tippe i den forkerte retning, og dermed har vi færre og færre penge til børn, unge og ældre, som vi alle sammen vil hjælpe«.

Venstres Jane Jegind er derfor begejstret for de store byggeprojekter i byen.

»Når jeg kigger tilbage, har der tidligere været store armbevægelser og store ideer. Men der er aldrig nogen, som er blevet til virkelighed. Nu snakker vi ikke bare. Nu handler vi«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden