Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
AFSTAND. Familien Fog har valgt at bo i Nyråd ved Vordingborg, selv om far og mor skal køre 100 km i hver sin bil ind  til jobbet i København. Vordingborgs  borgere har danmarksrekord i pendling.
Foto: ANDERS RYE SKJOLDJENSEN

AFSTAND. Familien Fog har valgt at bo i Nyråd ved Vordingborg, selv om far og mor skal køre 100 km i hver sin bil ind til jobbet i København. Vordingborgs borgere har danmarksrekord i pendling.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vordingborg er nu en vinderby

Færre flytter ind i storbyerne. Nu vil vi bo i køreafstand fra cityområder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor skal vi bygge, og hvor skal vi bo?«, hedder det i en gammel sang.

Sangen fortsætter: »Strandvejen nummer 2«. Underforstået: i København. Men det er ikke så oplagt mere.

Mange års massivt overskud på flyttekontoen i Københavns Kommune vendte sidste år, hvor 211 flere danskere flyttede fra end til. De andre danske storbyer har på tilsvarende vis mindre tilstrømning.

Nu er det i stedet satellitbyer og oplandsområder som Køge og Gladsaxe eller Mårslet ved Aarhus, der ligger til plus på flyttekontoen. Det viser en analyse foretaget for Politiken af Realdanias Boligøkonomisk Videncenter.

Læs også:

»Den stigende økonomiske vækst efter lavkonjunkturen skaber nye bosætningsmønstre. I provinsbyerne kan du finde finde herskabslejligheder og kvarterer med fornemme villaer i en kvalitet, du ellers kun finder finder på Strandvejen – og for en brøkdel af en strandvejsvilla«, siger videncentrets direktør, Curt Liliegreen.

Glostrup og Mårslet kan se lys

Andre områder, der kan vejre morgenluft ifølge de nye tal, er Glostrup, Vallensbæk, Hvidovre, Tårnby, Lyngby-Tårbæk og Egedal. Og i et bælte lidt længere væk fra København kan Roskilde, Hillerød og Slagelse også se lyst på udviklingen.

Det samme gælder for Vordingborg 100 kilometer fra København, forklarer Curt Liliegreen, der ser positivt på udviklingen, for »det er ikke bæredygtigt, at alle presses ind i København«.

Læs også:

Omkring Aarhus er det især Skanderborg, Solbjerg, Mårslet, Hørning og Hinnerup, der har positive tal, og i Aalborgs opland er det Klarup og Aabybro.

Fremgangskommunerne er kendetegnet ved lavere boligpriser, begrænset afstand til byens arbejdspladser og kulturtilbud samt god infrastruktur i form af tog, S-tog eller motorvej.

Men Curt Liliegreen understreger samtidig, at når storbyerne ikke længere får flere danske tilflyttere end fraflyttere betyder det ikke, at deres vækst stopper – befolkningsforøgelsen vil bare mest komme fra fødselsoverskud og indvandring.

Taberne

Analysen er baseret på faktorer som boligpriser, ledighed, husstandsstørrelser, uddannelse, ledighed, alderssammensætning og flyttemønstre i en ny regnemodel hos forskningsinstitutionen DREAM,.

Og den afslører også områder omkring storbyerne, som ikke har udsigt til få gavn af udviklingen.

På Sjælland ser det mindre godt ud for Rønnede, Dalby, Store Heddinge, Faxe, Hundested, Frederiksværk, Præstø og Kalundborg. Uden for Aarhus tegner det ikke lyst for Ebeltoft og Bjerringbro. Og omkring Aalborg har Hirtshals, Løgstør, Strandby og Hadsund heller ikke umiddelbart udsigt til fremgang.

Årsagerne til stagnationen er forskellige. Hadsund er eksempelvis en gammel industriby, hvis beliggenhed ved fjorden ikke længere er et tilstrækkeligt aktiv, og hvor de store byer stjæler arbejdspladserne, påpeger Curt Liliegreen.

»Og på visse dele af Sydsjælland er der tale om pendlerbyer, der fik en feberagtig boligboble i 00’erne, men hvor efterspørgslen nu er væk, og områderne sidder tilbage med tømmermændene«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Af samme grund advarer Curt Liliegreen mod ukritisk jubeloptimisme i de udfordrede områder omkring byerne.

»Mange ejendomsmæglere har travlt med at spinne på, at nettotilflytningen til de store byer er stoppet. Men selv om man i et område kortvarigt får flere tilflyttere, er det ikke nok, hvis der også er fødselsunderskud, en aldrende lokalbefolkning og mange usælgelige huse«., siger han.

Vi er ikke bymennesker

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra fremtidsforskningsinstituttet Fremforsk, Center for Fremtidsforskning i Aarhus, er mere optimistisk på vegne af de mere udfordrede områder..

Hvis boligpriserne presser børnefamilierne endnu længere væk fra storbyerne, kan de stagnationsramte kommuners negative spiral stoppe – som man så det før den økonomiske krise i 2007, fastslår han.

Jesper Bo Jensen peger desuden på, at danskerne slet ikke er så byfikserede. Fremforsk har gennemført over 500 dybdeinterview, heraf 250 de seneste to år, om boligpræferencer, og her fremgår det, at det at bo centralt i en by kun er et primært behov hos syv procent.

»Langt de fleste vil først og fremmest have lys og luft og jord«, fastslår han.

»Vi glemmer, at de fleste danskere lever i familier med en personindkomst omkring 300.000 kroner, og at ufaglærte og faglærte udgør to ud af tre i job. De efterspørger ikke dyre havnelejligheder og café latte-cafeer«.

København forbygger sig

Kriteriet for hvor langt væk fra storbyerne, familierne vil bo, ændres også i takt med forbedring af transportmulighederne.

»Får de unge familier bedre pendlermuligheder fra eksempelvis Guldborgsund med hurtigere tog som resultat af Femernforbindelsen, kan det føre til flere tilflyttere til Falster og Lolland«, påpeger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor har en række kommuner i længere afstand fra storbyerne stadig chance for befolkningsvækst, siger fremtidsforskeren. Eksempelvis Kalundborg. Eller 100 kilometer fra København sydsjællandske Vordingborg, som voksede med med over 300 personer sidste år.

På baggrund af den udvikling vurderer Jesper Bo Jensen, at København formentlig er ved at forbygge sig.

»Prognoserne om fortsat vækst alene i Københavns Kommune på 1.000 personer hver måned holder ikke i det lange løb«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden