religion. Politikerne vil sætte ind over for imamer, der prædiker had og ekstremisme i danske mosker. Her den nybyggede moske på Nørrebro i København.
Foto: DITTE VALENTE (arkiv)

religion. Politikerne vil sætte ind over for imamer, der prædiker had og ekstremisme i danske mosker. Her den nybyggede moske på Nørrebro i København.

Danmark

Overblik: Det vil partierne med imamerne

Folketingets partiledere drøfter til formiddag en række initiativer, der skal bekæmpe hadprædikanter og radikaliserede imamer. Men hvad kan de egentlig blive enige om?

Danmark

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag indkaldt alle Folketingets partiledere for at drøfte en række nye tiltag mod imamer fra radikaliserede moskéer i Danmark.

Regeringen har i længere tid puslet med nye initiativer, der skal bekæmpe radikalisering i Danmark, men efter TV 2’s optagelser med skjult kamera fra flere moskéer rundt omkring i landet har regeringen rettet sit fokus mod håndteringen af radikaliserede imamer.

Alle Folketingets partier ønsker at sætte ind over for problemet, men der er forskel på, hvordan de mener, problemerne skal løses. Her er et overblik over, hvad partierne vil gøre:

Venstre:

Regeringen har en bred vifte af tiltag med til det første møde med partilederne. Kirkeminister Bertel Haarder (V) vil undersøge muligheden for at fjerne den offentlige støtte til moskéer med radikaliserede imamer. Han foreslår samtidig at indføre et såkaldt decorumkrav, der også omtales som et »værdighedskrav«, og som betyder, at man ikke må være dømt for en handling, som er vanærende eller på anden måde i strid med, hvad der er god opførsel i samfundet, hvis man vil forblive i sit hverv.

LÆS OGSÅ

Regeringspartiet ønsker samtidig at undersøge muligheden for at kunne afvise religiøse forkyndere ved grænsen, hvis de eksempelvis har prædiket had i udlandet.

Dansk Folkeparti:

Dansk Folkeparti har blandt andet foreslået, at radikale imamer, der prædiker mod grundlæggende danske værdier, skal kunne miste deres statsborgerskab. Partiet mener derudover, at man bør lukke moskéer med radikaliserede imamer, ligesom partiet konkret har foreslået at fratage imam Abu Bilal fra den aarhusianske Grimhøj-moské hans danske statsborgerskab.

DF håber samtidig, at en formulering i grundlovens paragraf 67 kan bruges til at stække radikaliserede imamer. Heraf fremgår det, at alle har ret til at dyrke deres gud så længe det ikke strider mod »den offentlige orden«. Den formulering håber Dansk Folkeparti kan bruges til at indføre en følgelovlovning, som eksempelvis kan bruges til at fratage religiøse foreninger retten til økonomisk støtte.

Socialdemokraterne:

Socialdemokraterne mener, det bør være muligt at bremse radikaliserede imamer allerede ved grænsen, hvis myndighederne er bekendt med, at de har udtrykt ekstreme holdninger i andre lande. Partiet er samtidig åbent overfor at kunne udvise radikale imamer. Partiet mener dog ikke, at det er et Folketinget, der skal tage statsborgerskabet fra radikale imamer, men at det er domstolene, der skal afgøre det.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, har desuden talt for at ruste unge kvinder, der bliver udsat for undertrykkende systemer, langt bedre ved blandt andet at etablere bedre exitprogrammer for unge muslimer fra doktrinære miljøer.

Radikale:

Radikale kan se fornuften i at afvise hadprædikanter ved grænsen. Omvendt mener partiet, at der er en grænse i forhold til ytringsfriheden, og Radikale er stærkt skeptiske, hvis tiltag begrænser ytringsfriheden. Partiet mener, at det er vigtigt, at der bliver lavet en målrettet indsats mod social kontrol. Samtidig mener de, at der er grænser for, hvad staten skal give radikaliserede fx i støtte. Partiets formand Morten Østergaard pointerer, at man må mene, hvad man vil, men derfor skal man ikke have love til at vie folk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

SF:

SF efterlyser en kortlægning af alle moskeer i Danmark og af de foreninger, der er knyttet til moskeerne, og som modtager offentlige tilskud. Partileder Pia Olsen Dyhr har samtidig foreslået, at der bliver oprettet en egentlig imamuddannelse, hvor prædikanterne bliver uddannet i demokrati og danske værdier.

SF ønsker også, at der stilles krav om, at kommunerne foretager en tættere kontrol med de foreninger bag moskeerne, der modtager økonomisk støtte til folkeoplysning.

Ud over at styrke indsatsen over for de mest radikale imamer, ønsker SF også, at indsatsen bredes ud, så den ud over moskeerne også retter sig mod civilsamfund, skoler, daginstitutioner og fængsler.

Liberal Alliance:

Liberal Alliance foreslår, at religiøse trossamfund mister deres skatterabat, hvis de arbejder for fremme af ekstremisme. Opfordrer man for eksempel menigheden til at kæmpe som syriensfrivillige, bør det være en af konsekvenserne, at man mister skatterabatten. Samtidig foreslår partiet, at fængslerne skal adskille de radikaliserede fanger fra andre indsatte, så ekstremister ikke får lov at sætte dagsordenen i fængslerne.

Konservative:

Konservative vil have en nultolerance-politik over for hadprædikanter. Partiet mener, at der skal være en skrappere politik over for imamer, der står for radikaliseringen af unge. De foreslår, at trossamfund skal kunne miste sine rettigheder, hvis de ikke lever op til danske, demokratiske standarder. Partiet har desuden foreslået, at moskeer skal tvinges til at rådgive og prædike på dansk, men det har statsministerl.

Alternativet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alternativet er modstander af at udvise imamer fra Danmark, da partiet mener, at en sådan lovgivning vil være at gå på kompromis med demokratiske rettigheder. I stedet vil Alternativet forbedre exit-programmer for personer, der vil ud af radikaliserede miljøer, udbygge kvindecentre og sætte ind med socialrådgivere.

Enhedslisten:

Partiet tror ikke på, at det vil hjælpe at lukke moskéerne. Problemerne ligger i hovedet på folk »ikke i murstenene«, som politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen formulerer det. Enhedslisten ønsker at skelne mellem ulovlige og lovlige ytringer fra imamerne og lægger vægt på at hjælpe ofrene for voldelige ægtemænd og på blandt andet at give flere ressourcer til landets krisecentre.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden