Danmark har stadig det formelle ansvar for efterforskningen af ejerforholdene og pengestrømmene bag mordbranden på 'Scandinavian Star' for 26 år siden.
Også selv om norsk politi i øjeblikket undersøger disse forhold for at finde ud af, om forsikringssvindel kunne være et motiv til de påsatte brande.
Det fastslog justitsminister Søren Pind (V) under et samråd i Folketingets retsudvalg. Men han erklærede også, at regeringen ikke vil indlede en selvstændig undersøgelse af den uopklarede mordsag, der kostede 159 mennesker livet.
»Vi mener, at de danske myndigheder har foretaget en sådan undersøgelse, og den er afsluttet. Så har de norske myndigheder fundet behov for - ud fra en økonomisk motivforskning - at kaste et nyt blik på det her, og i den sammenhæng har vi stillet informationer til rådighed«, sagde Søren Pind.
Opdelt efterforskning
Danmark, Norge og Sverige delte i 1990 efterforskningen. De danske myndigheders opgave var at efterforske ejer- og forsikringsforhold - samt skibets sikkerhed. De norske myndigheder efterforskede selve brandstiftelsen, mens svenskerne havde ansvaret for brandstedet.
Derfor var der reelt aldrig en overordnet politienhed, som undersøgte, om ejerforholdene og forsikringen hang sammen med brandstiftelsen.
Da de danske myndigheder afsluttede den oprindelige efterforskning af økonomien bag Scandinavian Star, blev det konkluderet, at den danske forretningsmand Henrik Johansen havde kontrollen med skibet.
Men det viste sig senere, at skibets værdi var blevet kunstigt pustet op, så der kunne tegnes en stor forsikring. Og der blev udbetalt et forsikringsbeløb på 14 millioner dollar til et amerikansk selskab - SeaEcape - og ikke til Henrik Johansen.
Dette pengespor er derfor en del af norsk politis nye undersøgelse.
Under samrådet understregede Enhedslistens Søren Søndergaard sagens alvor.
»Det er ikke bare en sag og en brand, men en forbrydelse. Hvis man nu et øjeblik forestillede sig, at det var en terroraktion i København, hvor 159 mennesker omkom, ville der ikke blive skyet nogen midler overhovedet for at få opklaret den forbrydelse – og det her er en forbrydelse. Om det ene eller det andet motiv ligger bag, ved vi ikke. Det kræver en opklaring«, sagde Søren Søndergaard.
Skarp kritik
Søren Søndergaard og Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti (DF) stillede sig skeptisk over for, om danske myndigheder stiller alle oplysninger til rådighed for både den norske politiundersøgelse og det norske Stortings kommissionsundersøgelse af sagen.
Begge kritiserede skarpt, at justitsministeriet og Rigsadvokaten i sommeren 2014 ikke informerede norsk politi om, at skibsinspektør Flemming Thue Jensen sammen med en kollega ønskede at informere Oslo Politi om en række afgørende oplysninger.
Som Søfartsstyrelsens tidligere hovedundersøger af de påsatte brande på skibet var Flemming Thue Jensen et vigtigt vidne, men hans viden kom i 2014 aldrig videre til norsk politi. Ifølge Rigsadvokaten fordi der ikke var oplysninger om »konkrete bevisfund«.
Derfor gik der mere end halvandet år, før hans oplysninger kom frem. Det skete kun, fordi den pensionerede skibsinspektør i februar i år trådte offentligt frem i Politiken og senere på et pressemøde i Oslo fortalte, at de påsatte brande efer hans vurdering måtte være nøje planlagt og udført af få besætningsmedlemmer.
Det fik formanden for retsudvalget, Peter Skaarup (DF), til at komme med en skarp bemærkning til justitsministeren.
»Der er så mange ting, der svigter. Med det store fokus, der har været på Scandinavian Star i Danmark, virker det mærkværdigt, at henvendelser fra folk, der tilsyneladende ved nogen ting, bliver bremset og ikke sendt videre til Norge«, sagde Peter Skaarup.
