Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

Hævnporno. Danske piger bliver ufrivilligt hængt ud på dansk site med russisk domæne. Billedet her er dog et modelbillede fra en anden anledning.
Foto: JANUS ENGEL (arkiv)

Hævnporno. Danske piger bliver ufrivilligt hængt ud på dansk site med russisk domæne. Billedet her er dog et modelbillede fra en anden anledning.

Danmark

Nøgne kvinder i hobetal havner ufrivilligt på nettet

Såkaldte hævnpornosider flyder med billeder af intetanende kvinder. Politikere er klar til at se på strafferammen for at dele billeder.

Danmark

»Er der nogen, som ligger inde med nogle nøgenbilleder af [navn slettet] fra Esbjergområdet? hun har kneppet med rigtig mange (...) så der må være nogen, som har noget på hende«.

Sådan lyder en af appellerne på en dansksproget hjemmeside med ip-adresse i Rusland, hvor unge danske kvinder i hundredvis mod deres vilje florerer meget letpåklædte eller helt nøgne. Kvinderne er blevet fotograferet under sex eller har selv sendt billeder af deres kroppe til nogle, der har valgt at sende materialet videre. Nu ligger de intime billeder til frit skue i cyberspace – ofte flankeret af nedladende kommentarer, offerets navn, adresse eller profilnavn fra sociale medier som Instagram og Snapchat.

Siderne er en del af det fænomen, der bliver kaldt hævnporno, som lige nu er på manges læber efter en særlig grov sag fra Nordsjælland, hvor en 16-årig pige er blevet filmet under en seksuel akt med fire fyre. Filmen er blevet delt tusindvis af gange og er blandt andet i høj kurs på hævnporno-hjemmesider, hvor brugere med navne som ’jacktherapist’, ’hanrej’ og ’wanker’ spørger efter flere billeder af den 16-årige, der til Information har fortalt om sin oplevelse sådan her:

»Hvis jeg ikke havde fået så meget hjælp, havde jeg begået selvmord. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan klare presset. Man ved ikke, hvad det er, før man har oplevet det«.

I den konkrete sag er det lykkedes Nordsjællands Politi at identificere to personer, og de har fået bøder for at dele videosekvenserne. Begge personer er dømt efter straffelovens bestemmelser om videredistribution af børnepornografi, fordi pigen er under 18 år. Men nøgenbilleder behøver ikke at være af en person under 18 år for at være ulovlige at dele, fortæller lektor i strafferet Trine Baumbach fra Københavns Universitet.

»Hvis man sender et billede til sin kæreste, hvilket jeg altså gerne vil understrege, at det skal man lade være med at gøre, og man ikke tilkendegiver, at det må offentliggøres, vil en videregivelse af de billeder være en overtrædelse af straffelovens paragraf 264 d«, siger hun.

Flere politikere er klar til at se på strafferammen, der i dag giver mulighed for op til 6 måneders fængsel, men oftest ender med en bøde.

»De her sager er forkastelige, og der kommer til at ske noget på det her område«, lover justitsminister Søren Pind (V) i Metroxpress.

De her sager er forkastelige, og der kommer til at ske noget på det her område

Også Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet er villige til at se på strafniveauet for at komme problemerne til livs, men de fleste erkender også, at en forhøjelse af strafferammen ikke er nok.

»Vi løser ikke problemet alene ved at hæve straffen, men der skal også andre elementer med – i særdeleshed skal vi kigge på politiets ressourcer«, siger retsordfører Trine Bramsen (S).

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, vil gerne se på strafniveauet, men kræver også andre tiltag:

»Det er et kulturelt problem, at man opfatter kvinders kroppe som noget, man må bruge som ting, man kan udstille på internettet. Så vi foreslår en obligatorisk seksualundervisning i folkeskolen, som har fokus på respektgrænser og samtykke«, siger hun.

Ikke noget samfundet gider betale

Strafferetsekspert Trine Baumbach tror ikke, at hårdere straffe vil løse ret meget. De fleste af sagerne vil nemlig være førstegangsovertrædelser, og der vil man som regel begynde med en bøde. Måden, sagerne skal føres på, er derimod noget, politikerne bør overveje, siger hun. For som det er i dag, skal sagerne føres af ofrene selv og ikke af anklagemyndigheden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er i udgangspunktet privat påtale, fordi samfundet siger: Det er strafværdigt, men det er ikke noget, samfundet gider bruge penge på. Og det er måske i virkeligheden der, det største problem er«.

Trine Baumbach fortæller, at selv om hævnpornosider har base i udlandet, er der stadig noget at komme efter for de danske myndigheder. Det kræver, at man identificerer krænkerne, og det er langtfra altid let. Men man kan gøre noget for at spærre adgangen til sådanne hjemmesider, siger Henrik Udsen, der er professor i it-ret på Københavns Universitet.

»Hvis det, der foregår på en hjemmeside, er åbenbart ulovligt, kan man efter omstændighederne bede teleselskaberne om at blokere siden uden en foregående kendelse fra domstolene. Og det må i første omgang være den krænkede part, der kan rette henvendelse til teleselskaberne og bede dem om at gøre det«, siger han.

Det er tidligere set med fildelingstjenesten Pirate Bay, som de danske teleselskaber blev pålagt af Østre Landsret at blokere. Men det løser ikke nødvendigvis hele problemet, for ifølge Henrik Udsen kan ejeren af hjemmesiden bare skifte domæne. Og så starter man forfra.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce