Flere partier mener, at en hurtigtarbejdende undersøgelsesgruppe skal klarlægge ejerforholdene bag 'Scandinavian Star' - og undersøge danske myndigheders oprindelige efterforskning af sagen.
SF har netop fremlagt et lovforslag om en undersøgelsesgruppe, og det får støtte fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
Regeringen har for nylig afvist en dansk undersøgelse, og Socialdemokraterne vil først afvente det norske Stortings kommissionsundersøgelse og norsk politis igangværende efterforskning af den uopklarede mordbrand, som 7. april 1990 kostede 159 mennesker livet. Men flere andre partier har endnu ikke taget stilling til forslaget.
SF's retsordfører Lisbeth Bech Poulsen understreger, at en dansk undersøgelsesgruppe skal supplere de norske undersøgelser.
»Undersøgelsesgruppen skal udelukkende kigge på den oprindelige danske del af efterforskningen, fordi vi anerkender, at der er en norsk kommission. Det skal også være en hurtigtarbejdende gruppe, så den ikke bliver en syltekrukke. Den skal hurtigt komme med en konklusion om, hvorvidt der skal foretages yderligere i sagen. Det er rigtigt godt, at den norske kommission arbejder, men vi er bange for, at den ikke kan dække danske myndigheders rolle, og vi mener, at den del også skal undersøges«, siger Lisbeth Bech Poulsen.
Amerikansk selskab fik forsikringssum
Danmark, Norge og Sverige delte i 1990 efterforskningen. De danske myndigheders opgave var at efterforske ejer- og forsikringsforhold - samt skibets sikkerhed. De norske myndigheder efterforskede brandstiftelsen, mens svenskerne havde ansvaret for brandstedet.
Da de danske myndigheder afsluttede den oprindelige efterforskning af ejerforholdene og økonomien bag Scandinavian Star, blev det konkluderet, at forretningsmanden Henrik Johansen havde kontrollen med skibet, da brandene brød ud på skibet for 26 år siden.
Men det har vist sig, at et amerikansk selskab SeaEscape var registeret i Bahamas som ejer af 'Scandinavian Star', og det amerikanske selskab fik udbetalt en sum på 14 millioner dollars fra skibets forsikring.
Fik mundkurv
Lisbeth Bech Poulsen peger på, at det også bør undersøges, hvorfor Søfartsstyrelsens tidligere hovedundersøger af brandene, Flemming Thue Jensen, fik mundkurv på af styrelsen.
Da Oslo Politi i sommeren 2014 genoptog efterforskningen af den uopklarede mordbrand, ville Flemming Thue Jensen og en kollega kontakte norske myndigheder og fortælle om deres viden om de påsatte brande - og Flemming Thue Jensen ville fortælle, at han vurderede, at brandene måtte være nøje planlagt og udført af få besætningsmedlemmer.
Men det blev afvist af Søfartsstyrelsens direktion, som i stedet rettede henvendelse til Justitsministeriet. Ifølge et svar til Folketingets Erhvervsudvalg oplyste direktionen »over for de danske politimyndigheder, at de pågældende medarbejdere var interesserede i at bistå med opklaring, hvis der var behov herfor«.
Alligevel valgte de danske myndigheder ikke at give den viden videre til Oslo Politi. Derfor gik der mere end halvandet år før, at Flemming Thue Jensen på eget initiativ trådte offentligt frem i Politiken og siden på en pressekonference i Oslo for at fortælle om sin viden.
Dette forløb er en af grundene til, at Dansk Folkeparti støtter SF's forslag om en dansk undersøgelse.
»Vi har ønsket, at dette emne bliver taget op, fordi der er en række ubesvarede spørgsmål i denne sag. Så vi vil støtte det forslag, som SF lægger frem«, siger retsordfører Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti.
Ny debat
Enhedslistens Søren Søndergaard håber, at forslaget også kan være med til at skabe diskussion om sagen.
