Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

sprøjtetid. På Lars Nielsens marker ved Otterup på Fyn bliver der sprøjtet i disse dage - dog ikke med midlet Boxer, som indeholder prosulfocarb, for det må ikke bruges i solskinsvejr på grund af risikoen for fordampning, understreger han. »Vi gør utroligt meget for at bruge de bekæmpelsesmidler vi har rigtigt og i så små mængder som muligt«, siger han. Foto: Asbjørn Sand

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pas på, det regner med pesticider over Danmark

Landmænd overalt i landet er lige nu i fuld gang med at sprøjte deres marker mod ukrudt i vinterafgrøderne - og det kan måles i regnvandet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efterårets regnbyger indeholder andet og mere end vand. Målinger viser, at der er stadig større mængder af ukrudtsgiften prosulfocarb i regnvandet.

Stoffet, som landmænd bruger til at bekæmpe græsukrudt i de kornmarker, der tilsås om efteråret, fordamper og falder ned sammen med regnvandet overalt – i den åbne natur, på æbleplantager og i private haver og urtebede, hvor mange lige nu plukker egne æbler, blommer eller druer foruden de sidste tomater, kål og krydderurter.

»Det er da uhyggeligt, at selv om man prøver at holde sin have giftfri og spise økologisk og give sine børn økologisk mad, så er der alligevel sprøjtegift, der falder ned fra himlen«, siger landbrugspolitisk medarbejder Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening.

Indholdet af ukrudtsmidlet i regnvandet er steget med henholdsvis 16 procent på målestationen i Sepstrup Sande i Midtjylland og hele 174 procent ved Risø på Sjælland fra 2013 til 2014.

For meget gift på æbler

Prosulfocarb er det næstmest solgte sprøjtemiddel i Danmark efter glyphosat (Roundup). Det er ikke akut giftigt for mennesker, men har ved dyreforsøg med større mængder vist sig at give vægttab og påvirke lever, nyrer og knoglemarv samt give lavere fødselsvægt hos afkommet.

De mængder, der er fundet i regnvandet, er på ingen måde skadelige for hverken mennesker eller miljøet

Forrige år fandt man rester af prosulfocarb på 12 ud af 17 partier økologiske æbler fra høsten i 2013, som alle måtte kasseres. Nogle af avlerne havde forurenede æbler, selv om de lå omgivet af skov og naboer, der ikke sprøjtede med prosulfocarb. Derfor måtte der være tale om forurening via regnen og luften.

De mange fund førte til en frivillig handlingsplan, som skulle løse problemet. Alligevel er det netop kommet frem, at en konventionel æbleavler har fundet stoffet ved en egenkontrol i æblerne fra sidste års høst.

»Selv om det er meget små mængder helt nede på 0,01 milliontedele, bliver vi ramt af det på en måde, som gør, at vore æbler pludselig ikke er salgbare«, siger Niels Ørskov Christensen fra Orskov Foods, som aftager æbler fra den leverandør, der i december 2014 fandt prosulfocarb på sine æbler.

»For os er det et kæmpe problem, selv om det jo ikke er, fordi æblerne i Danmark pludselig er fulde af sprøjterester. Men konsekvenserne er helt uoverskuelige, hvis vi står med en høst, vi ikke kan få afsat«, siger Niels Ørskov Christensen.

Minister: Ikke et akut problem

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) ser ikke et akut problem i prosulfocarb i regnvandet.

»De mængder, der er fundet i regnvandet, er på ingen måde skadelige for hverken mennesker eller miljøet«, svarer hun via en mail. Hun hæfter sig ved, at der i år ingen tilfælde er af fund på økologisk frugt. Og hun vil ikke tage stilling til ønsket om et forbud eller en erstatningsordning.

»Da vi ikke står med et akut problem, vil jeg give handlingsplanen tid til at virke, før jeg vil overveje et eventuelt behov for yderligere tiltag«, skriver hun.

Reglerne er fuldstændig ens for konventionelle og økologiske æbler. Prosulfocarb er slet ikke godkendt til brug i æbleplantager, og derfor må det ikke findes i mængder over den såkaldte detektionsgrænse på 0,01 mg per kilo. I så fald skal æblerne kasseres.

Midlet kan utilsigtet havne på æblerne på to måder: ved at naboen sprøjter, og det blæser hen over hegnet, eller ved at det fordamper og falder ned med regnen. Den handlingsplan, der blev vedtaget sidste år, omfatter bedre oplysning til landmanden om den rette sprøjteteknik, hvor der ikke må sprøjtes, når det blæser eller i varmt vejr og solskin, hvor midlet lettere fordamper op i luften.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi skal dog ikke være bange for at spise æbler, for det er ikke en akut risiko

De store fund i regnvand og det enkelte fund på konventionelle æbler viser ifølge formand for Økologisk Landsforening Per Kølster, at planen er utilstrækkelig.

»Når man har lavet en handlingsplan som skulle reducere fordampningen og der sker det modsatte, så virker det, som om man har lavet en handlingsplan mod bedre vidende – måske med et fromt ønske om, at den virker alligevel eller bare for at vinde tid«, siger han.

Han peger på, at prosulfocarb fra regnvand i princippet kan havne overalt – i Tyskland er det fundet på kål, og det lander også på det græs, køerne spiser ude på marken samt i private haver.

»Det kan i princippet også komme ind over grænsen fra vore nabolande, og det viser, at hele systemet, som regulerer brugen af kemikalier i landbruget, må tænkes om«, siger han.

Kan komme alle vegne fra

Den uheldige æbleavler, der fik gift på sine konventionelle æbler sidste år, hedder Peter Stybe og driver Troldebakkens Frugtplantage nær Havnsø på Sjælland. Hans ejendom ligger ganske vist omgivet af landmænd til alle sider, som sprøjter deres kornmarker med ukrudtsmiddel om efteråret.

»Men jeg har taget kontakt til mine naboer og spurgt dem, hvem der måske kunne have været uheldig og have sprøjtet en dag, hvor det blæste – de mente alle, at de havde været forsigtige, og jeg tror på, at de mener det«, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så jeg er nervøs for, at det kommer fra nedbøren, hvor det falder ned på æblerne og ikke via afdrift fra naboerne. Og vi er selvfølgelig meget nervøse for, at hvis vi nu tog endnu flere prøver, ville vi finde det flere gange«, siger han.

I Forbrugerrådet Tænk mener fødevarepolitisk rådgiver Camilla Udsen ikke, at forbrugerne skal finde sig i, at der kan være sprøjterester på æblerne, også selv om det er mikroskopiske mængder.

»Isoleret set er der formentlig ingen sundhedsfare, men vi ved, at der bliver sat spørgsmålstegn ved, at man får pesticider i små portioner fra mange forskellige kilder«, siger hun. »Vi skal dog ikke være bange for at spise æbler, for det er ikke en akut risiko«, understreger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden