Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Målstyring. Enhver lærer, pædagog og socialrådgiver kender til styring efter mål og ved, at de indvirker på deres dagligdag.
Foto: LARS JUST

Målstyring. Enhver lærer, pædagog og socialrådgiver kender til styring efter mål og ved, at de indvirker på deres dagligdag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsker: Målstyring virker mod hensigten

Der er overraskende lidt i målstyring, som virker, siger Marie Østergaard Møller, der står bag aktuel rapport.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Enhver lærer, pædagog og socialrådgiver kender til styring efter mål og ved, at de indvirker på deres dagligdag. Men på mange måder virker målene mod hensigten.

Det konkluderer en ny rapport, som giver overblik over målbaseret styring på tre områder: folkeskole, beskæftigelse og socialområdet.

»Intet tyder på, at resultatbaseret styring er en god styreform på de velfærdsområder, vi har undersøgt. I vores 60 studier er der forbløffende få, som viser positive effekter af resultatbaseret styring, men mange, som viser utilsigtede eller direkte negative konsekvenser«, siger seniorforsker Marie Østergaard Møller fra analyseinstituttet Kora, som har stået i spidsen for forskningsprojektet.

Hvad er problemet?

»Resultatbaseret styring er en rationel styringsmodel, som antager for meget omkring personalet og deres måde at arbejde på. Det skaber utilsigtede effekter som tjeklisteadfærd, for stort fokus på lavthængende frugter og for lidt på langsigtede forbedringer. Det er en væsentlig grundtanke i velfærdsstaten at løfte de svageste borgere. Men resultatbaseret styring fører for ofte til, at de offentlige institutioner prioriterer de letteste borgere eller bedste elever højest, fordi det giver mere målbar og hurtigere effekt at få den gruppe løftet«.

Kan I med jeres materiale sige noget om, hvordan det ville se ud, hvis institutionerne ikke havde målene?

»Der findes gode komparative studier, der sammenligner forskellige lande, og vi sammenligner også forskellige velfærdsområder. Men der er ikke studier, der sammenligner målstyring med andre styreformer, så det kan vi ikke sige noget om«.

KRONIKEN

Tosprogede elever har løftet sig væsentligt. Er det ikke netop, fordi man har sat mål for området?

»Jeg kender ikke den konkrete historie, men der kan være flere grunde til, at det løfter sig. Klare mål er jo altid godt, men det behøver ikke kun at være på grund af klare mål, at området har løftet sig. Studier af målstyring viser også, at nogle gange løftes et område, fordi skolerne har indrapporteret på en måde, der har fremmet en stigning. Det er svært at sige, hvad der er topstyringseffekt, og hvad der er faglig effekt«.

Det skaber utilsigtede effekter som tjeklisteadfærd, for stort fokus på lavthængende frugter

Hvad synes du, politikerne bør gøre?

»Nu er jeg jo ikke politiker. Men de kunne tænke over relationen mellem dem, der sidder med opgaverne ude i kommunerne, og dem selv. De bør arbejde med deres målsætninger og gå mere hen imod nogle bredere rammer, som kommunerne selv kan udfylde, så der ikke opstår de der målmylderscenarier«.

Skal man droppe målene helt?

»Slet ikke. Det er vigtigt med evidens, og det er vigtigt med mål. Man skal arbejde med andre og supplerende måder, hvorpå man kan skabe evidens for det, man gør. Der er forskel på, om man jagter mål for at gøre beslutningstagere uden for organisationen glade eller for reelt at forbedre arbejdet«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden