Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
ENGEL JANUS/JANUS ENGEL
Foto: ENGEL JANUS/JANUS ENGEL
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Omfattende rapport: Målstyring i det offentlige går ud over de svageste

Styring efter resultater i den offentlige sektor virker stik imod hensigten på tre store velfærdsområder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opstil et mål, gå efter det, og dokumentér resultaterne. Det har de sidste 20 år været politikernes foretrukne løsning til at få de offentlige institutioner til at løfte svage elever i folkeskolen, få arbejdsløse hurtigere i job og forbedre hjælpen til handikappede.

Men virker det populære ledelsesværktøj?

Det har fagfolk og kritikere længe stillet sig skeptiske over for. Og i oktober 2014 satte det daværende Økonomi- og Indenrigsministeriet sig for at undersøge sagen ved at bestille en redegørelse fra sit eget uvildige analyseinstitut med det mundrette navn Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, forkortet Kora.

Rapporten er nu klar. Og konklusionen – som er baseret på 60 danske og udenlandske studier om de 3 store velfærdsområder folkeskole, beskæftigelse og socialområdet – er, at målstyring har en række alvorlige slagsider.

Kort fortalt fokuserer de undersøgte institutioner for meget på målene, så de mister blikket for andre væsentlige opgaver. En anden konklusion er, at de svageste borgere er de mest udsatte, når faglige skøn bliver erstattet af tjeklister.

Der er ikke noget, der tyder på, at resultatbaseret styring er en rigtig god styreform

»Der er ikke noget, der tyder på, at resultatbaseret styring er en rigtig god styreform på de tre velfærdsområder«, siger seniorforsker Marie Østergaard Møller fra Kora, som har stået i spidsen for projektet, der er den hidtil mest omfattende kortlægning af målstyring herhjemme.

Satser på de lette elever

Hun er overrasket over, at de ikke kunne finde flere positive resultater.

»Resultatbaseret styring fører for ofte til, at de offentlige institutioner prioriterer de letteste borgere eller bedste elever højest, fordi det giver mere målbar og hurtigere effekt at få den gruppe løftet«.

Hvad er konsekvensen?

»På uddannelsesområdet kan det være, at skolerne pumper de lette elever frem i resultatmålingerne og fjerner opmærksomheden fra mere komplicerede elever. Det er de lette elever, som kan score højt, man gerne vil have fylder i målingerne«.

Et andet eksempel fra undersøgelsen er jobcentre, som satser på de forreste i arbejdsløshedskøen – eksempelvis ressourcestærke nyuddannede – så langtidsledige med større problemer bliver glemt.

»Det giver jobcentret mulighed for at fremvise resultater og opfylde mål, mens socialt udsatte, som har en masse problemer ud over ledighed, bliver underprioriteret«, siger Marie Østergaard Møller.

Velfærdssamfundets maskinrum

Professor Ove Kaj Pedersen fra CBS har i bogen ’Konkurrencestaten’ beskrevet velfærdsstatens udvikling. Han genkender rapportens konklusioner og glæder sig over, at der nu kommer en omfattende dansk undersøgelse på området.

»Rapporter i USA og andre steder har peget på samme tendens. I de kendte målstyringsmekanismer er der en incitamentsstruktur, som betyder, at de fagprofessionelle bliver opmuntret til at nå resultater på den lettest mulige måde. Det betyder, at man adresserer de elever, patienter eller studerende, det er lettest at rykke. De mere ressourcekrævende og usikre bliver nedprioriteret. Derfor er det vigtigt, at vi får denne type forskning og en diskussion på baggrund af den«, siger Ove Kaj Pedersen, der ikke umiddelbart ser tegn på forandring.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er en langsommelig proces. For det handler om velfærdssamfundets maskinrum og om magtudøvelse gennem styring og kontrol. Det ændrer sig ikke over en eftermiddag, selv om det burde«.

Hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte, blandt andet socialrådgivere, lærere, skoleledere og pædagoger, kalder undersøgelsen for et wake-up callfor politikere, der nu må tage et opgør med de »meningsløse måltal, kontrol- og dokumentationskrav«.

»Det er afgørende, at medarbejderne inddrages i brugen af måltal. Der skal måles på det, der har betydning, og som giver resultater for borgerne. Ikke på det, der ser godt ud i et Excel-ark«, siger formand for FTF Bente Sorgenfrey. Formand for Socialrådgiverne Majbrit Berlau og formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo er på samme linje.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) skriver i en mail til Politiken, at »rapporten hejser et opmærksomhedsflag. Det kræver omtanke at få sat de rigtige og nuancerede mål, når der er tale om brede og komplekse opgaver. Og det kan vi helt sikkert alle blive bedre til. Men jeg synes, at det vil være dumt, hvis vi sagde, at nu skrotter vi alle tanker om at sætte mål og måle resultaterne af vores arbejde i den offentlige sektor«.

Finansministeriet er historisk set arnestedet for tankerne om målstyring. Herfra vil hverken finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) eller direktøren for Moderniseringsstyrelsen kommentere rapportens konklusioner.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden