Foto: ENGEL JANUS/JANUS ENGEL
Danmark

Omfattende rapport: Målstyring i det offentlige går ud over de svageste

Styring efter resultater i den offentlige sektor virker stik imod hensigten på tre store velfærdsområder.

Danmark

Opstil et mål, gå efter det, og dokumentér resultaterne. Det har de sidste 20 år været politikernes foretrukne løsning til at få de offentlige institutioner til at løfte svage elever i folkeskolen, få arbejdsløse hurtigere i job og forbedre hjælpen til handikappede.

Men virker det populære ledelsesværktøj?

Det har fagfolk og kritikere længe stillet sig skeptiske over for. Og i oktober 2014 satte det daværende Økonomi- og Indenrigsministeriet sig for at undersøge sagen ved at bestille en redegørelse fra sit eget uvildige analyseinstitut med det mundrette navn Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, forkortet Kora.

Rapporten er nu klar. Og konklusionen – som er baseret på 60 danske og udenlandske studier om de 3 store velfærdsområder folkeskole, beskæftigelse og socialområdet – er, at målstyring har en række alvorlige slagsider.

Kort fortalt fokuserer de undersøgte institutioner for meget på målene, så de mister blikket for andre væsentlige opgaver. En anden konklusion er, at de svageste borgere er de mest udsatte, når faglige skøn bliver erstattet af tjeklister.

Der er ikke noget, der tyder på, at resultatbaseret styring er en rigtig god styreform

»Der er ikke noget, der tyder på, at resultatbaseret styring er en rigtig god styreform på de tre velfærdsområder«, siger seniorforsker Marie Østergaard Møller fra Kora, som har stået i spidsen for projektet, der er den hidtil mest omfattende kortlægning af målstyring herhjemme.

Satser på de lette elever

Hun er overrasket over, at de ikke kunne finde flere positive resultater.

»Resultatbaseret styring fører for ofte til, at de offentlige institutioner prioriterer de letteste borgere eller bedste elever højest, fordi det giver mere målbar og hurtigere effekt at få den gruppe løftet«.

Hvad er konsekvensen?

»På uddannelsesområdet kan det være, at skolerne pumper de lette elever frem i resultatmålingerne og fjerner opmærksomheden fra mere komplicerede elever. Det er de lette elever, som kan score højt, man gerne vil have fylder i målingerne«.

Et andet eksempel fra undersøgelsen er jobcentre, som satser på de forreste i arbejdsløshedskøen – eksempelvis ressourcestærke nyuddannede – så langtidsledige med større problemer bliver glemt.

»Det giver jobcentret mulighed for at fremvise resultater og opfylde mål, mens socialt udsatte, som har en masse problemer ud over ledighed, bliver underprioriteret«, siger Marie Østergaard Møller.

Velfærdssamfundets maskinrum

Professor Ove Kaj Pedersen fra CBS har i bogen ’Konkurrencestaten’ beskrevet velfærdsstatens udvikling. Han genkender rapportens konklusioner og glæder sig over, at der nu kommer en omfattende dansk undersøgelse på området.

»Rapporter i USA og andre steder har peget på samme tendens. I de kendte målstyringsmekanismer er der en incitamentsstruktur, som betyder, at de fagprofessionelle bliver opmuntret til at nå resultater på den lettest mulige måde. Det betyder, at man adresserer de elever, patienter eller studerende, det er lettest at rykke. De mere ressourcekrævende og usikre bliver nedprioriteret. Derfor er det vigtigt, at vi får denne type forskning og en diskussion på baggrund af den«, siger Ove Kaj Pedersen, der ikke umiddelbart ser tegn på forandring.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er en langsommelig proces. For det handler om velfærdssamfundets maskinrum og om magtudøvelse gennem styring og kontrol. Det ændrer sig ikke over en eftermiddag, selv om det burde«.

Hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte, blandt andet socialrådgivere, lærere, skoleledere og pædagoger, kalder undersøgelsen for et wake-up callfor politikere, der nu må tage et opgør med de »meningsløse måltal, kontrol- og dokumentationskrav«.

»Det er afgørende, at medarbejderne inddrages i brugen af måltal. Der skal måles på det, der har betydning, og som giver resultater for borgerne. Ikke på det, der ser godt ud i et Excel-ark«, siger formand for FTF Bente Sorgenfrey. Formand for Socialrådgiverne Majbrit Berlau og formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo er på samme linje.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) skriver i en mail til Politiken, at »rapporten hejser et opmærksomhedsflag. Det kræver omtanke at få sat de rigtige og nuancerede mål, når der er tale om brede og komplekse opgaver. Og det kan vi helt sikkert alle blive bedre til. Men jeg synes, at det vil være dumt, hvis vi sagde, at nu skrotter vi alle tanker om at sætte mål og måle resultaterne af vores arbejde i den offentlige sektor«.

Finansministeriet er historisk set arnestedet for tankerne om målstyring. Herfra vil hverken finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) eller direktøren for Moderniseringsstyrelsen kommentere rapportens konklusioner.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce