Danmark

Folk på gulvet: Målstyring tager ikke højde for menneskers forskellighed

Tre fagfolk, der arbejder med målstyring til daglig, fortæller om udfordringerne ved at arbejde på den måde.

Danmark

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora) er netop kommet med en rapport, der viser, at målstyring i det offentlige ikke virker efter hensigten.

Kort fortalt betyder målstyringen, at der bliver fokuseret for meget på målene, så man mister blikket for andre og lige så væsentlige problemstillinger.

Politiken har talt med en folkeskolelærer, en børnehavepædagog og en sygeplejerske om deres forhold til målstyring i deres daglige arbejde.

Solveig Olafsdottir - Sygeplejerske

Hun er sygeplejerske, der i øjeblikket er ansat på akuttelefonen 1813. Hun sagde sit job på Bispebjerg Hospital op, fordi hun synes målstyringen forhindrede hende i at udføre hendes job ordentligt.

»Målstyring er en produktionstanke, jeg ikke synes passer, når vi har med mennesker at gøre. Hvis ti mennesker kommer ind med en brækket hofte, er det alene det, de har tilfælles. Man kan ikke bare putte dem ned i den samme kasse. Den her målstyring giver muligvis god mening på operationsstuer, hvor hverdagen er planlagt, men det giver ikke nogen mening, at jeg skal screene de patienter, der kommer ind akut efter det samme skema hver gang. Dem, der er mest syge, er også dem, der er sværest at måle på«.

«Jeg har oplevet, at vi var fire på vagt til 26 alvorligt syge patienter. Dem der har pårørende, der råber højt, får måske hjælp, men de andre, der er lige så syge får måske ikke samme hjælp. Slet ikke når jeg hver eneste gang skal sætte hak ved, hvorvidt patienter er i fare for at falde – om de så er faldningstruede eller ej. Jeg vil gerne som fagperson have lov til selv at vurdere, hvornår det er relevant i stedet for, at et skema fortæller mig, hvad der er vigtigt. Jeg tror Hr. Jensen ville blive hurtigere rask, og dermed en billigere patient, hvis jeg havde tid til at få ham op og stå tre gange om dagen, så han kunne trække vejret ordentligt i stedet for, at han ligger krøllet sammen i den ene ende af sengen hele dagen«.

FORSKER

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mette Frederiksen - Folkeskolelærer

Hun er folkeskolelærer på Syvstjerneskolen i Furesø kommune.

»Fordelen ved målstyring er, at man flytter vores fokus som lærere fra at være orienteret mod sjove aktiviteter til fokus på det, som eleverne får ud af undervisningen. Problemet er, at det lægger for lille vægt på den langsigtede læring. Både i forhold til folkeskolens formål generelt, men også i forhold til de enkelte fag. Jeg oplever virkelig, at det er de svage elever, der betaler prisen. Når jeg i målstyringens navn skal gøre læringen synlig, så bliver succeserne synlige, men det gør nederlagene så sandelig også. Et af formålene med målstyring er, at læringen skal blive synlig for det enkelte barn. Derfor kan man heller ikke krybe uden om, hvis barnet klarer sig dårligt. Det er ikke muligt for mig at lave en læsetest til Sofie i 4. klasse, der er ordblind, som kan vise hendes fremskridt, for jeg skal bruge de nationale tests«.

«Vi vil gerne motivere eleverne til at skabe præstationer, men med målstyring er der en fare for, at vi overser nogle andre aspekter. Emner som debat, fortolkning og det at kunne udtrykke sine egne holdninger falder i baggrunden. Det er til skade for de svageste, for de har rigtig meget gavn af at blive motiveret på en anden måde end ved at skulle præstere kortsigtet«.

Bitten Hediemann Pedersen - Børnehavepædagog

Hun er 41 år og arbejder i Skipper Clements børnehave i Åbybro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Børnehaven er med i et forskningsprojekt, hvor de tester børnene hvert halve år. Hun er derfor blevet konfronteret med konsekvenserne af målstyring i langt højere grad end andre pædagoger.

»Det er fint, vi tester børnene som en indikation for, hvor de ligger, men det må aldrig stå alene. Vi har f.eks. lavet en sprogtest, men for forældrene er det ofte svært at forstå resultaterne, så vi er nødt til også at give dem konkrete historier fra hverdagen. Det viser, at resultaterne ikke kan bruges ude af kontekst. Det irriterer mig, at jeg skal bruge så meget tid på det faglige, når jeg synes det, der sker på legepladsen er lige så vigtigt. Vi er nødt til at spørge os selv, hvad vi vil have, at vores børn skal være dygtige til? Vi har et mål, der hedder skole, og der er endnu mere målstyring. Jeg synes, det er vigtigere i børnehaven, at vi lærer dem at være sociale. Jeg vil faktisk hellere gøre børnene robuste til at klare sig i den verden, vi lever i. Den verden er ikke kun klasselokalet, det er også skolegården. Der skal være plads til mange forskellige børn i skolen, og der kan jeg kun forestille mig, hvor svært det er at stå som lærer med 25 børn, hvis de ikke alle sammen fungerer socialt. Jeg frygter, at det bliver endnu mere målstyret i børnehaven. Skal vi så til at teste 3-årige fagligt? Helt ærligt, der er jo nogen der har svært ved at sige farvel til mor og far. Og så skal de lære, at ro rimer på so? Det er at skyde gråspurve med kanoner«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce