Det er ikke bøn og søndagens gudstjeneste, som trækker. I stedet kunne danskerne lokkes mere i kirke med koncerter og foredrag. Og der er også interesse for rådgivning i ægteskabelige problemer og sorg.
Det viser en meningsmåling, Analyse Danmark har lavet for Kirkeministeriet.
Her peger 42 procent på, at kulturelle arrangementer ville kunne få dem til at bruge kirken mere. Og ser man på gruppen, som går i kirke et par håndfulde gange om året, gælder det hele 62 procent.
Tallene overrasker ikke i Landsforeningen af Menighedsråd, hvor formand Søren Abildgaard peger på, at kirkerne netop satser på kultur.
»Der er stor mulighed for at bringe folkekirken i spil ved at være kirke på en anden måde end kun ved gudstjenesten. Den er nok kerneydelsen, men der er ikke et modsætningsforhold i også at have kulturelle arrangementer«, siger Søren Abildgaard, som er menighedsrådsformand i Søborg Kirke.
Det religiøse står ikke i vejen
Religionsforsker Marie Vejrup Nielsen fra Aarhus Universitet peger på, at det, at en koncert foregår i en kirke, sjældent vækker modstand.
»Danskerne er til trods for deres lave personlige religiøsitet positive over for kirkens tilbud. De opsøger aktiviteter, de synes, ser spændende ud, og som opleves som relevante. Kirken er en institution, de har tillid til, og så står den religiøse ramme ikke i vejen«, siger Marie Vejrup, som er lektor, phd. i religionsvidenskab.
Hun forklarer, at andre undersøgelser viser, at danskerne ikke føler sig forpligtet til at indgå i det kirkelige fællesskab i øvrigt, bare fordi de går til en koncert, og at det er menighedsrådenes udfordring.
Administrerer over 6 milliarder
Meningsmålingen er bestilt af Kirkeministeriet i anledning af menighedsrådsvalget 8. november. Ministeriet har købt en kampagne for at få flere kandidater til valget hos et af landets største PR bureauer.
Sidste gang der var menighedsrådsvalg for fire år siden, var der reelt kun valg i 5 procent af kredsene. I de øvrige var kun een kandidatliste, og så bliver valget ikke afholdt.
I meningsmålingen angiver over halvdelen af de 18-29årige, at de ikke ved, hvad meningsrådet laver, og næsten hver fjerde af dem, som går i kirke regelmæssigt, svarer også, at de ikke ved det.
Og spørger man, hvem der bestemmer, hvad der sker i kirken, peger over en tredjedel af medlemmerne på præsten.
LÆS OGSÅ
Det er dog en sandhed med modifikationer, da det er menighedsrådet, som driver den lokale kirke. Eksempelvis er de arbejdsgivere for de ansatte i kirken, også præsten.
Menighedsrådene forvalter omkring 80 procent af hele folkekirkens økonomi. I 2014 var det over seks milliarder kroner.
Ministeriets kampagne løber frem mod efteråret, hvor der til oktober er deadline for nye kandidater. Den kører på Facebook med oplysninger og film. Der er også lavet en app, som simulerer menighedsrådsarbejdet.
