Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 JACOB EHRBAHN
Foto: JACOB EHRBAHN

KIRKE Gudstjenesten er ikke nødvendigvis det, som trækker fulde huse. (arkivfoto)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kultur kan lokke danskerne i kirke

Vi vil til koncert og i parterapi i kirken, men vi aner ikke, hvad menighedsrådet laver. Kirkeministeriet har hyret et PR-bureau til at få flere til at stille op til menighedsrådsvalget.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke bøn og søndagens gudstjeneste, som trækker. I stedet kunne danskerne lokkes mere i kirke med koncerter og foredrag. Og der er også interesse for rådgivning i ægteskabelige problemer og sorg.

Det viser en meningsmåling, Analyse Danmark har lavet for Kirkeministeriet.

Her peger 42 procent på, at kulturelle arrangementer ville kunne få dem til at bruge kirken mere. Og ser man på gruppen, som går i kirke et par håndfulde gange om året, gælder det hele 62 procent.

Tallene overrasker ikke i Landsforeningen af Menighedsråd, hvor formand Søren Abildgaard peger på, at kirkerne netop satser på kultur.

»Der er stor mulighed for at bringe folkekirken i spil ved at være kirke på en anden måde end kun ved gudstjenesten. Den er nok kerneydelsen, men der er ikke et modsætningsforhold i også at have kulturelle arrangementer«, siger Søren Abildgaard, som er menighedsrådsformand i Søborg Kirke.

Det religiøse står ikke i vejen

Religionsforsker Marie Vejrup Nielsen fra Aarhus Universitet peger på, at det, at en koncert foregår i en kirke, sjældent vækker modstand.

»Danskerne er til trods for deres lave personlige religiøsitet positive over for kirkens tilbud. De opsøger aktiviteter, de synes, ser spændende ud, og som opleves som relevante. Kirken er en institution, de har tillid til, og så står den religiøse ramme ikke i vejen«, siger Marie Vejrup, som er lektor, phd. i religionsvidenskab.

Hun forklarer, at andre undersøgelser viser, at danskerne ikke føler sig forpligtet til at indgå i det kirkelige fællesskab i øvrigt, bare fordi de går til en koncert, og at det er menighedsrådenes udfordring.

Administrerer over 6 milliarder

Meningsmålingen er bestilt af Kirkeministeriet i anledning af menighedsrådsvalget 8. november. Ministeriet har købt en kampagne for at få flere kandidater til valget hos et af landets største PR bureauer.

Sidste gang der var menighedsrådsvalg for fire år siden, var der reelt kun valg i 5 procent af kredsene. I de øvrige var kun een kandidatliste, og så bliver valget ikke afholdt.

I meningsmålingen angiver over halvdelen af de 18-29årige, at de ikke ved, hvad meningsrådet laver, og næsten hver fjerde af dem, som går i kirke regelmæssigt, svarer også, at de ikke ved det.

Og spørger man, hvem der bestemmer, hvad der sker i kirken, peger over en tredjedel af medlemmerne på præsten.

LÆS OGSÅ

Det er dog en sandhed med modifikationer, da det er menighedsrådet, som driver den lokale kirke. Eksempelvis er de arbejdsgivere for de ansatte i kirken, også præsten.

Menighedsrådene forvalter omkring 80 procent af hele folkekirkens økonomi. I 2014 var det over seks milliarder kroner.

Ministeriets kampagne løber frem mod efteråret, hvor der til oktober er deadline for nye kandidater. Den kører på Facebook med oplysninger og film. Der er også lavet en app, som simulerer menighedsrådsarbejdet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Drevet af de få for de mange

Marie Vejrup Nielsen fra Aarhus Universitet forklarer, at menighedsrådene historisk set blev oprettet ed et ambitiøst ønske om en demokratisk styring i et opgør med, at kirken havde været styret af kongen og eliten.

Men efter de religiøse vækkelser, eksempelvis indre mission og de grundtvigske retninger, blev svækket i løbet af det 20 århundrede, så er behovet for kampvalg fortonet.

»Man kan sige, at kirken bliver drevet af de få for de mange. Men sådan er det også med fodboldforeninger og fagforeninger, det er ildsjælebaseret arbejde. Og så længe kirken laver det, folk vil have, giver det ikke problemer i form af konflikter med de almindelige medlemmer«, siger Marie Vejrup Nielsen.

Søren Abildgaard fra Landsforeningen af Menighedsråd afviser, at det er et problem, at menighedsrådene ikke er bredere sammensat.

»Menighedsrådene skal være bevidste om, at de ikke kun er menighedsråd for dem selv, men også for dem, som kun kommer en gang i mellem til kirkelige handlinger. Men det vigtige er ikke nødvendigvis, om folkekirken er helt demografisk bredt sammensat, men om menighedsrådene skaber en kirke og leverer et menighedsliv, som er relevant«.

Cirka 12.500 danskere er i dag menighedsrådsmedlemmer, der er en lille overvægt af kvinder, og gennemsnitsalderen er lige godt 60 år.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden