Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Berøringsangst. Ifølge pædagogernes fagforening, BUPL, er nogle kommuner og daginstitutioners forholdsregler omkring berøringen mellem pædagoger og børn gået for vidt.
Foto: Joachim Adrian (arkivfoto)

Berøringsangst. Ifølge pædagogernes fagforening, BUPL, er nogle kommuner og daginstitutioners forholdsregler omkring berøringen mellem pædagoger og børn gået for vidt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Daginstitutioner har fået regler om berøring

Frygt for seksuelle overgreb i daginstitutioner skabes i stor stil af forældre. Nogle steder er kommuner og daginstitutioner gået for langt med regler for berøring, mener BUPL.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen børn på skødet. Eller kun børn på skødet, som sidder med samlede ben ud til den ene side eller med ansigtet bortvendt. Ingen kys. Åbne døre under børnenes toiletbesøg. Brug af handsker, hvis børn skal hjælpes i tørt tøj.

Mange institutioner har de senere år indført mere eller mindre stramme retningslinjer for, hvordan den kropslige berøring mellem voksne og børn i institutionen må foregå.

I Danmark forsikrer de pædagogfaglige organisationer FOA og BUPL, at der stadig er plads til berøring og kram i de danske institutioner, men 1990’ernes voksende pædofilifrygt har ført til et ændret syn på berøringen mellem pædagoger og børn, fortæller Birgit Stechmann, chefkonsulent i FOA.

»Det, der helt grundlæggende har ændret sig, er, at man er blevet bange for, at personalets intentioner kan blive misforstået, når det kommer til berøring«.

SE OGSÅ:

Birgit Stechmann forklarer, at en stor del af frygten for pædofili kommer fra bekymrede forældre, men at pædagoger også påvirker hinanden indbyrdes.

»I dagligdagen kan pædagoger komme til at lægge pres på hinanden. Det er jo så forfærdeligt, når der sker overgreb. Og de folk, der er blevet dømt i sagerne, har jo haft nogle kolleger, som ikke har reageret i tide, og det har skabt en frygt«.

Hun fortæller desuden, at det mest er mandlige pædagoger, der oplever mistænksomhed omkring sig i deres arbejde.

Trøster ikke børnene mindre

Hos BUPL vurderer faglig sekretær Mette Aagaard Larsen, at det ikke kun er pædofilisagerne, der har ændret berøringskulturen i de danske daginstitutioner, men også en generel professionalisering af pædagogfaget.

Hvor pædagoger i 1970’erne kunne finde på at gå med bare bryster i arbejdstiden, er pædagoggerningen i dag præget af en højere grad af faglighed, hvor fokus er på at skabe den rigtige relation til børnene.

Det er umuligt at forestille sig pædagogisk arbejde uden fysisk berøring

»Professionalisering ændrer jo selvfølgelig måden, man går til det her emne på, og det er der ikke kommet mindre omsorg af. Man trøster ikke børnene mindre i dag end for 30 år siden, men omsorgen er i dag mere fagligt baseret end tidligere«, siger Mette Aagaard Larsen, der dog mener, at kommuner og institutioner med deres retningslinjer for kropsberøring i flere tilfælde går for langt.

»Det er umuligt at forestille sig pædagogisk arbejde uden fysisk berøring. Det er jo en elementær del af omsorgen. Derfor kan det godt være, at en kommune laver restriktioner for, hvordan en pædagog må tage børnene op på skødet, men når lille Luna tudbrøler, så tager man hende jo bare op, som man ellers ville gøre«, siger Mette Aagaard Larsen.

»Det er ikke realistisk at vejlede en pædagog i, hvordan et barn sidder politisk korrekt på skødet. Det kan man ikke, og vi vil heller ikke derhen. Omsorg skal være naturlig og må aldrig virke forceret mellem voksne og børn«, siger hun.

SE OGSÅ:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pædofilifrygten fik for alvor fat i Danmark i slutningen af 1990’erne med Vadstrupgaardsagen, hvor en mandlig pædagogmedhjælper blev idømt 3,5 års fængsel for overgreb på 20 børn i sin institution.

Siden har mange daginstitutioner indført retningslinjer for eksempelvis berøring mellem voksne og børn. I 2012 viste en undersøgelse af Forskningsgruppen Paradox på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, at det gælder for mere end 58 procent af daginstitutionerne.

Det overordnede budskab i retningslinjerne er, at berøringen ikke må give indtryk af at være intim. Og det markante fokus på at undgå at blive mistænkt for pædofili har påvirket den pædagogiske praksis, forklarer forsker Else-Marie Buch Leander fra Forskningsgruppen Paradox.

»Kærlig omsorg er et langt stykke ad vejen blevet erstattet med korrekt omsorg som følge af den frygt for seksuelle overgreb, som siden 1990’erne har været fremherskende i den danske offentlighed. Mange pædagoger har i dag en bevidsthed på rygraden om, hvordan deres måde at omgås børnene på ser ud udefra«.

Forbud mod berøring

Else-Marie Buch Leander fortæller, at den generelle seksualisering af samfundet siden 1970’erne også virker ind på vores måde at opfatte berøringer på, men den massive seksualisering har også medført modreaktioner – ikke mindst en form for nypuritanisme, som for eksempel kan ses i debatten om, hvorvidt man må amme i offentlighed, eller i forbud mod, at store børn kan følges med deres forældre i omklædningsrum i svømmehaller.

Tendensen med ikke at berøre børnene er faktisk mere udbredt i de engelsksprogede lande. I Storbritannien og USA har nogle skoler og daginstitutioner for eksempel en ’no touch’-politik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I skolerne betyder det, at man som lærer eller ansat på skolen slet ikke må berøre eleverne. I daginstitutionerne er berøringen begrænset til hygiejnesituationer, men i de mest ekstreme tilfælde kan selv hygiejnesituationerne være inkluderet i ’no touch’-politikken. Der er grelle eksempler på, at man instruerer børn, der har slået sig, i selv at sætte plaster på, eller at der bliver ringet efter forældrene, hvis barnet skal have skiftet en ble. I USA er der også eksempler på, at berøring mellem børn er forbudt i frikvarterne«, siger Else-Marie Buch Leander.

Hun vurderer, at man i USA og Storbritannien er ude i et reelt hysteri, og at børnene betaler prisen.

»Børn har brug for basal omsorg og tillid. Mistillid er ikke et gunstigt udviklingsklima for børn at vokse op i«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden