Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Unaturligt. Forældre tænker i dag langt mere over, hvordan deres samvær med egne børn kan opfattes af andre.
Foto: Klaus Holsting(Arkivfoto)

Unaturligt. Forældre tænker i dag langt mere over, hvordan deres samvær med egne børn kan opfattes af andre.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Berøring af egne børn har mistet sin uskyld

Forældre er i dag blevet mere forsigtige med, hvordan de berører deres egne børn. Frygt for mistanke om overgreb i børnehaverne har bredt sig til familien, siger forsker.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kropsberøring mellem forældre og børn er noget af det mest naturlige. Eller sådan så vi på det engang.

Vi kysser, giver knus, kildrer hinanden, skifter ble og går i bad sammen. Men frygten for seksuelle overgreb mod børn har fyldt så meget de senere år, at der nu også er tendens til, at den sniger sig ind i familielivet.

Berøring af børn har simpelthen mistet sin uskyld, og det kan også ses i familien, siger Else-Marie Buch Leander, forsker ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ:

»Vi ser en tendens til, at forældre kan sætte spørgsmålstegn ved, hvordan og hvor meget de må røre deres børn. I daginstitutionerne har grænserne for, hvad der er acceptabel berøring af et barn, rykket sig markant. Pædagoger bruger nærmest den pædofile optik til at ransage deres egen adfærd, og den optik har også kilet sig helt ind i privatsfæren«, siger hun.

Vi frygter at blive udstødt, fordi nogen skulle mistænke os for at overskride vores børns kropslige grænser. Det fører til en selvregulering, hvor nogle, især mænd, holder sig tilbage fra at være fysiske sammen med deres børn

Konkret betyder det, at der er opstået en øget bevidsthed om, hvordan vi omgås vores børns kroppe.

»Forældre giver udtryk for, at de holder afstand til både deres egne og andres børn af frygt for at blive mistænkt for noget. Bedsteforældre afholder sig fra at skifte ble, og forældre er usikre på, om det er en god ide for eksempel at gå i bad sammen med deres børn«, forklarer Else-Marie Buch Leander, der i Forskningsgruppen Paradox har gennemført flere undersøgelser om pædofilifrygtens bivirkninger blandt institutionsansatte og almindelige borgere.

Hun har desuden nøje fulgt debatter mellem forældre på sociale medier og i brevkasser på nettet.

Det værste af det værste

Frygten for at overskride de kropslige grænser over for egne børn har rod i den frygt for pædofili, som de sidste små 20 år har gjort sig gældende i samfundet, siger Else-Marie Buch Leander.

»Pædofili opfattes i dag som det værste i vores kultur. Det er værre at være pædofil end morder. Den kultur afføder en frygt for at blive associeret med dette værste. Frygten kan konstateres blandt lærere og pædagoger, men også blandt almindelige borgere – især mænd. I vores undersøgelser svarer 17 procent af almene, mandlige borgere, at de undgår fysisk kontakt med børn af netop den årsag«, siger hun.

Når større sager om pædofili eller incest kører i medierne, pustes der til frygten, og der er skabt et kulturelt narrativ om, at de pædofile er alle steder, forklarer forskeren.

LÆSERNE FORTÆLLER

»Det forlyder, at vi kun har set toppen af isbjerget, at de pædofile findes i alle samfundslag, og at den pædofile kunne være vores nabo. Det er ikke usandt, men vi glemmer proportionerne, og at risikoen trods alt er lille. Det skaber en flydende mistillid, som vi i værste fald retter både mod vores nærmeste og os selv«.

»Vi frygter at blive udstødt, fordi nogen skulle mistænke os for at overskride vores børns kropslige grænser. Det fører til en selvregulering, hvor nogle, især mænd, holder sig tilbage fra at være fysiske sammen med deres børn. Det er enormt ulykkeligt, når det intime fællesskab i en familie, der skulle være præget af umiddelbarhed, varme og tillid, svækkes, fordi frygten har kilet sig ind mellem os. Der er sket et uskyldstab i forhold til at vise glæde ved børn«.

Det seksuelle paradoks

Else-Marie Buch Leander påpeger, at også den generelle seksualisering af vores samfund siden 1970’erne spiller ind.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er jo et stort paradoks, fordi samtidig med at forældre er meget bange for pædofili, så er deres børn i langt højere grad seksualiserede i dag end tidligere. Makeup, læbestift og trutmund er på mode hos små piger helt ned til 9-10-års alderen, og de poler kan naturligvis også skabe en akavethed over for børnene i intimsfæren«.

Usikkerheden over for intimitet med egne børn hænger sammen med en generel usikkerhed over for forældrerollen i dag, mener Else-Marie Buch Leander.

LÆS OGSÅ:

Den kommer blandt andet til udtryk i et hav af spørgsmål om alt fra beklædning til mad til pædagoger og lærere, der omgås børnene mange timer i det daglige.

»Vores børn er i højere grad institutionaliserede end tidligere, og det giver forældre mindre praksis med børnene. Ydermere er forældrerollen miskrediteret i vores samfund i dag, og den naturlige tanke om, at forældre bedst ved, hvad der er godt for deres børn, eksisterer ikke længere i samme omfang«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden