Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Granskeren. Som 'juristen bag Irakkrigen' og tidligere ambassadør i USA har Peter Taksøe-Jensen sat sine udenrigspolitiske fodspor. Nu foreslår han en mere klar dansk retning.
Foto: Joachim Adrian

Granskeren. Som 'juristen bag Irakkrigen' og tidligere ambassadør i USA har Peter Taksøe-Jensen sat sine udenrigspolitiske fodspor. Nu foreslår han en mere klar dansk retning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løkkes topstrateg: Slut med at gå i krig hver gang USA eller FN ringer

Danmarks vitale interesser bør i fremtiden være afgørende for deltagelse i internationale operationer, mener Peter Taksøe-Jensen, som på mandag offentliggør en længe ventet udredning. Han er ikke sikker på, at Danmark var gået i krig i Irak i 2003, hvis den strategi havde været der dengang.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

VK-regeringens beslutning om at deltage i krigen mod den irakiske diktator Saddam Hussein i 2003 var »den mest splittende beslutning, der er blevet truffet i nyere dansk politik«.

Det siger Peter Taksøe-Jensen, som selv var en nøglefigur, da det danske krigsgrundlag dengang blev formuleret i det såkaldte folkeretsnotat. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har udpeget Peter Taksøe-Jensen som ’udenrigsgransker’ med frie hænder til at komme med anbefalinger til fremtidens danske udenrigspolitik. Mandag fremlægger Peter Taksøe-Jensen, som i dag er ambassadør i Indien, sin længe ventede udredning.

Han vil ikke gå i detaljer om rapportens anbefalinger, men han peger på et helt overordnet behov for en nøgtern dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik med afsæt i, at Danmark er en lille nation med begrænsede ressourcer i en stor kompliceret og til tider farlig verden. En politik, der altid navigerer strategisk efter »hensynet til Danmarks egne interesser som et sikkert, frit og velstående samfund« som den grundlæggende betingelse.

»Vi skal være der, hvor det handler om, at vitale danske interesser står på spil«, konkluderer Taksøe-Jensen og understreger behovet for faste pejlemærker som grundlag for vigtige politiske beslutninger som udsendelse af danske soldater.

Hvad var Danmarks grundlæggende interesse i at deltage i Irakkrigen i 2003 – bortset fra at stå på USA’s side fra den første dag?

»Jeg har bestemt tænkt over, om vi havde truffet den samme beslutning i 2003, hvis vi havde haft dette prioriteringsredskab – dette pejlemærke – dengang. Det var svært at trække tråde tilbage til de grundlæggende strategiske interesser for Danmark, i modsætning til i dag, hvor der er en åbenlys national dansk interesse i at bekæmpe det såkaldte kalifat og ISIL«.

»Firkantet sagt har tesen for nogle været, at vi er gået med i internationale operationer for at få en ’spisebillet i Det Hvide Hus’. Der synes jeg faktisk i nogle tilfælde, at man kan sige, okay: det var måske forholdet til USA, det handlede om. Og Irak i 2003 er et godt eksempel. Her var der jo ikke et klart sammenfald mellem danske og amerikanske interesser. Vi støttede op om FN, mens amerikanerne ønskede at vælte regimet i Bagdad«, siger Peter Taksøe-Jensen.

Meningen fremstår klart: Den kontroversielle krig mod Saddam Hussein ville formentlig ikke været sket med dansk deltagelse, hvis der dengang havde været et lige så klart fokus på Danmarks interesser, som Taksøe-Jensen ønsker fremover.

Ikke mange ’forkerte’ beslutninger

Peter Taksøe-Jensen understreger dog, at der godt kan være sammenfald mellem Danmarks vitale interesser og et værdifællesskab med andre lande.

»De fleste af de ting, vi lavede, var noget, hvor der var et sammenfald, fordi vi nu engang har et værdifællesskab og interessefællesskab med USA. Vi har haft en interesse i at handle, og det havde amerikanerne heldigvis også«, siger Peter Taksøe-Jensen. Han tilføjer, at det kan have en »ekstra værdi, at dansk deltagelse også tjener til at vedligeholde vores gode relationer med vores vigtige allierede«.

Har Danmark været for tilbøjelig til straks at sige ja, når USA eller FN har ringet og bedt om aktiv dansk deltagelse?

»Med faste pejlemærker og fokus på betydningen for danske interesser kan man skabe et bolværk mod alle de der ’hovsa-ting’. Et bolværk, så vi kan sige nej, når FN eller USA ringer, og det ikke er noget, der lige flugter med en dansk interesse«, siger Taksøe-Jensen og understreger, at han foretrækker at se fremad.

»Jeg mener faktisk ikke, at der er truffet mange forkerte beslutninger, men der er tilfælde, hvor jeg tænker: Hvordan passer det ind i en langsigtet varetagelse af danske interesser? Nogle kunne man måske godt have sat mere ind i en sammenhæng«, vurderer Peter Taksøe-Jensen.

Udenrigsordførerne fra S, DF og Venstre understreger alle, at de ikke har læst Taksøes rapport. Kun Dansk Folkeparti køber helhjertet tanken om et skarpt fokus på Danmarks egne interesser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg synes, det er rigtig. Vi skal som det første tænke, om nye operationer og militære bidrag er i Danmarks og rigsfællesskabets interesser. Der er en tendens til, at vi reagerer hurtigt og derefter hænger fast derude i årevis«, siger Søren Espersen.

Nick Hækkerup (S) er mere skeptisk. »Vi kan ikke kun navigere efter Danmarks snævre interesser. I de fleste tilfælde går vores interesser hånd i hånd med vores værdier – der er ikke en automatisk modsætning – og det må ikke blive de stærkes ret, der gælder«, siger han. Og skynder sig at kvittere for Taksøes holdning i dag til krigen i Irak: »Respekt for eftertanken«.

Størst skepsis møder ’granskeren’ i statsministerens eget parti. Michael Aastrup Jensen(V) er uenig i vurderingen af Irakkrigen og afviser ideen om, at Danmark bare blindt følger USA.

»Og der er ingen tvivl om, at Venstre har en aktivistisk udenrigspolitik både med militære og andre indsatser og med baggrund i dansk egeninteresse«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden