Nye skannere på politibiler skal fælde udenlandske kriminelle

Patruljevognen har bare kørt tre minutter i indre København, da første bilist bliver fanget af politiets nye automatiske nummerpladeskanner.

En kort lyd, som leder tankerne hen på konsolspil fra slutningen af 1990’erne, flytter betjentens opmærksomhed hen på en lille skærm, som lyser grønt. Skærmen viser, at den skannede bil ikke har været til det lovpligtige syn.

En hurtig u-vending på Vesterbrogade, blinklys på og få sekunder senere er den sorte varevogn stoppet og chaufføren udspurgt.

»Masseovervågning af borgerne«

Kort efter bipper det igen. Nu blinker skærmen gult. Forskellige farver indikerer, hvor alvorlig den registrerede bils forseelse er. I dette tilfælde har bilens ejer fået frakendt sit kørekort.

Politiets nye automatiske nummerpladeskannere, ANPG, aflæser numrene på alle de biler, som de 48 patruljevognene med det nye udstyr passerer. Desuden bliver der opstillet 24 stationære skannere permanent rundt om i landet, hvor de tager billeder af samtlige forbipasserende køretøjer.

Sidstnævnte har blandt andet fået formand for it-politisk forening, Jesper Lund, til at betegne systemet som »masseovervågning af borgerne«.

»Det er ikke proportionalt, at man i nogle områder vil kunne bruge eksempelvis en manglede forsikringspræmie til at lave en fuldstændig registrering af en given bils færden«, siger Jesper Lund, der er formand for foreningen, som kæmper mod ’offentlig såvel som privat overvågning af borgerne’.

Foreningen mener, at initiativet i praksis vil betyde masseovervågning af borgerne.

»Den her profilering af borgernes færd vil ramme dem, der kører rundt med de samme nummerplader hele tiden, og det gør de kriminelle jo typisk ikke. Ud fra en samlet vurdering er det her masseovervågning af hele befolkningen, og ikke målrettet mod forebyggelse og efterforskning af kriminalitet«, uddyber han.

600.000 nummerplader om dagen

Nummerpladeskannere er ifølge politiet et led i bestræbelsen på at »styrke kontrollen i de grænsenære områder«.

En del af de stationære skannere skal placeres omkring den dansk-tyske grænse, hvor politiet forventer at kunne sætte ind over for blandt andet omrejsende kriminelle bander og menneskesmuglere.

Politiet estimerer, at en enkelt af de 48 patruljevogne kan skanne mere end 40.000 nummerplader om måneden. Tilsammen vil kameraerne kunne skanne op imod 600.000 nummerplader om dagen.

For politiet er det egentligt interessante dog antallet af ’hits’. Et hit opstår, når den fotograferede nummerplade matcher en nummerplade i politiets register med oplysninger fra eksempelvis Skats motorregister, Kriminalregistret eller Schengen Information System.

Hittet kan betyde alt fra manglende forsikring til alvorlig kriminalitet.

Det var eksempelvis et hit, da skærmen i patruljevognen fredag formiddag lyste grønt og indikerede, at den modkørende bil ikke var synet.

Da det nye redskab blev præsenteret fredag, var det med deltagelse af en synligt begejstret justitsminister Søren Pind (V), som fik en prøvetur i en patruljevogn med systemet.

»Det er virkelig et godt værktøj. Når man sender sine børn ud i trafikken, så vil man jo gerne have, at der bliver slået ned på dem, der for eksempel har en frakendelse af kørekortet. Samtidig er det her redskab et af de stærkeste kort vi har over for udenlandske kriminelle og omrejsende tyvebander«, lød det fra ministeren.

»Skræmmende udvikling«

Christian Panton fra den uafhængige internetpolitiske tænketank Bitbureauet er dog betænkelig ved systemets efterfølgende lagring af nummerplader.

Som udgangspunkt sker lagringen i op til 24 timer, men hvis kameraet er opstillet i et område, hvor politiet arbejder mere målrettet, som for eksempel ved den dansk-tyske grænse, kan informationerne gemmes i 30 dage.

Foto: JENS DRESLING

Det er for lang tid, mener Christian Panton, som på hjemmesiden www.anpg.dk viser, hvor i landet politiet har opstillet systemet.

»Jeg synes, der er en skræmmende udvikling i gang, og på hjemmesiden prøver jeg derfor at skabe et overblik over, i hvilket omfang vi bliver overvåget. Den fokuserer dog kun på de stationære skannere«, siger han.

Panton mener, at der kan være fornuft i, at anvende moderne teknologi i politiets arbejde.

»Men kæden hopper af med de stationære skannere, der overvåger alle – også de helt almindelige borgere, der bare kører rundt i deres bil. Det er simpelthen en krænkelse af borgerne allerede i det øjeblik, man registrerer folk«, mener han.

Justitsminister Søren Pind (V) afviser imidlertid, at det skulle være et problem, at data opbevares i op til 30 dage.

»Opbevaringstiden skal være af en sådan karakter, at det er forsvarligt og sådan, at det ikke bare finder anvendelse over for helt almindelige borgere. Den nuværende frist på 30 dage, som følger de normale tv-overvågningsregler, er jeg tilfreds med«, sagde Søren Pind (V) fredag.