farligt. Mange pædagoger oplever, at de ofte er alene med børnene, og det kan være uforsvarligt eller decideret farligt, mener de.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

farligt. Mange pædagoger oplever, at de ofte er alene med børnene, og det kan være uforsvarligt eller decideret farligt, mener de.

Danmark

Pædagog sender køkkendamen på skadestuen med såret dreng

Pædagoger fortæller om ti uforsvarlige situtationer.

Danmark

I en ny undersøgelse fra pædagogernes fagforbund, Bupl, svarer 4 ud af 10 daginstitutionspædagoger ja til spørgsmålet: ’ Har du i løbet af det seneste år oplevet at stå i en situation, hvor du oplevede, at det var uforsvarligt eller decideret farligt, at du var alene med den samlede børnegruppe?’

53 procent svarer, at det er sket en gang om ugen eller oftere. Pædagogerne har haft mulighed for at uddybe deres oplevelser.

:

Her er 10 af pædagogernes eksempler:

1: »Et barn vælter og slår hul i hovedet, barnet skal på skadestuen, men jeg er alene i huset med 20 børn. Jeg trøster barnet, vurderer hvor alvorligt, det er og skal have lagt en plan. Jeg kan ikke gå fra børnene, da jeg er alene og bliver nødt til at bede køkkendamen om at lukke køkkenet og tage på skadestuen med drengen. Havde køkkendamen ikke været til rådighed, havde det endt helt galt, vi kunne nemlig ikke få fat i forældrene«.

2: »Havde et barn, der faldt og slog hagen temmelig voldsomt, og jeg var på stuen med omkring 15 børn og måtte have en forælder til at kalde assistance«.

3: »Et barn går amok og slår og sparker et andet barn – en forældre står og vil aflevere sit barn, der græder, og et tredje barn står og tisser på gulvet«.

4: »Jeg var alene på min stue med seks børn, da min kollega fra den anden stue havde brug for hjælp, da et barn havde fået feberkrampe. Hun ringede til Falck, en forældre hjalp med barnet, jeg ringede til moren. En forælder fra min stue blev ved børnene. Vores studerende tog sig af børnene fra den pågældende stue«.

5: »I børnegruppen er der to børn med særlige behov, den ene meget udadreagerende. Det ene barn kom i konflikt med en legekammerat (drengen mangler sprog), og imens jeg snakker med disse to børn, sparker det udadreagerende barn, et andet barn i hovedet, imens barnet sidder ned«.

6: »Jeg har været alene om morgenen for eksempel i børnehavegruppen, hvor et barn er faldet i garderoben, og jeg har fået en forælder til at blive på stuen, mens jeg hjalp barnet og fik hentet hjælp i vuggestuen«.

7: »Jeg har oplevet at være på legepladsen, hvor jeg fysisk må fjerne et udadreagerende barn fra et andet barn, og have barnet over til snak og ro på bænken. Men jeg kunne ikke også trøste det forurettede barn. Jeg kan ikke overskue hele legepladsen, når jeg er alene«.

8: »Et barn faldt og slog hul i hovedet, og jeg var alene med alle børnene. Så jeg måtte gå fra børnegruppen for at finde en anden voksen, der kunne hjælpe og tage over«.

9: »En dag hvor der var sygdom blandt personalet, var vi kun to i hele børnehaven med 35-40 børn. Børnene skulle skiftes og tørres på toilettet, så ofte var der kun én person ved alle børnene. Jeg kunne umuligt støtte alle børnene, der var i konflikt med hinanden. Jeg havde ikke overblik over, hvor alle børn befandt sig«.

10: »Jeg er ofte alene med 30 børn og deriblandt 2-3 udad reagerende. Det giver utryghed for mig og for de andre børn. Den gode leg bliver til frygt og løb væk for ikke at blive slået eller væltet omkuld«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce