Ubekymret. Udenrigsminister Kristian Jesen (V) er ikke bekymret for, at den grønlandske uran havner i de forkerte hænder.
Foto: Susan Walsh/AP

Ubekymret. Udenrigsminister Kristian Jesen (V) er ikke bekymret for, at den grønlandske uran havner i de forkerte hænder.

Danmark

Kristian Jensen: Jeg er helt tryg

Venstre er vendt på en tallerken mht. udvinding af uran.

Danmark

Man kan være helt sikker på, at den grønlandske uran ikke havner i hænderne på fjendtligtsindede lande eller terrorister.

Sådan lyder det fra udenrigsminister Kristian Jensen (V), efter at et bredt flertal i Folketinget torsdag gav grønt lys for, at Danmark og Grønland i de kommende år kan eksportere uran fra den grønlandske undergrund.

»Ja, for vi har sat et system op, som monitorerer og kontrollerer uranen, fra den bliver udvundet, til den bliver deponeret, som er i tråd med de højeste standarder, som både FN og det internationale atomagentur har sat«, siger udenrigsminister Kristian Jensen.

LÆS MERE:

Hvad tænker du om, at der i den grønlandske mine nu vil blive gravet endnu mere uran op, og at vi er med til at distribuere det?

»Jeg er ikke tilhænger af, at man graver uran op, men hvis den grønlandske mine skal have mulighed for at have en rentabel drift, vil der som et biprodukt fra minedriften komme uran op, som kan nyttiggøres for at have en rentabel minedrift i Grønland. Sagen er, at hvis Danmark og kongeriget ikke laver en aftale på det her område, spænder vi ben for en kæmpemæssig erhvervsmæssig udvikling i Grønland, og hvis Grønland skal have mulighed for at få sin økonomi bedre på fode, skal der være erhvervsmæssige perspektiver«.

Hvis Grønland skal have mulighed for at få sin økonomi bedre på fode, skal der være erhvervsmæssige perspektiver

Venstre har tidligere været klare modstandere af, at rigsfællesskabet skulle udvinde og sælge uran. Jeres tidligere ordfører på området Gitte Lillelund Bech sagde i 2013, at hun meget nødig ville være udenrigsminister den dag, der dukker restprodukter af grønlandsk uran op i et våben i Iran. Hvad er der sket i Venstre siden da?

SE OGSÅ:

»Der er sket det, at vi selv har fået mulighed for at lave setuppet og lave aftalen med Grønland om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal være på plads, for at de overhovedet kan få lov til at eksportere uran. Jeg er helt tryg ved det setup, der er lavet. At man med Beredskabsstyrelsen som tilsynsmyndighed og med de aftaler, vi har lavet også internationalt, er i stand til at håndtere den her udfordring«.

Kan det også få en betydning for Danmarks geopolitiske position, at vi nu bliver uraneksportør?

»Jeg havde helst set, at der ikke var flere lande, der udvandt uran. Men skal Grønland have den her minedrift, vil uran være et biprodukt. Så kan det godt være, at det placerer Danmark anderledes geopolitisk, men det er ikke noget, som har været tilstræbt fra dansk side«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce